Er der et liv efter døden?

17 årige Irina har mistet sine forældre i en frygtelig ulykke. Hun hader sit liv og snerre konstant af sin lillesøster. Og det bliver bare bedre af at der starter en ny dreng i klassen som kun skaber flere problemer! Og ikke nok med det! Han har også en utrolig lækker tvillingebror som også gerne vil have fingrene i hende. Men af helt andre grunde...

4Likes
2Kommentarer
1697Visninger
AA

8. sandheden

Sammen gik de ind i en kæmpe stor stue. En enorm krystallysekrone hang over deres hoveder og bredte et gyldent lys ud over de panel besatte vægge. En stor kamin dominerede den ene væg og en kæmpe bog reol den anden. Hun gik hen og begyndte at løbe alle bogtitlerne igennem. Dickens, shakespeare, Carroll. Hele verdens forfattere samlet på et sted. Hun smilede. Han intrersserede sig åbenbart for bøger. Hun tog en bog ud, bladrede lidt og satte den tilbage igen."Har du læst dem alle?" Spurgte hun og kiggede kort på ham."Hved du hvad du er?" Spurgte han i stedet.  Hun rynkede panden og ledte vidre efter en bog hun kendte. Hvad snakkede han om? Hun slog det hen og ledte vidre."Jeg tog dig med for at fortælle dig sandheden. Og det har jeg tænkt mig at gøre." Han krydsede lysløst gulvet og stillede sig bag ved hende."Du skal ikk..." Længere nåede han ikke. Hun havde taget en bog ud og et gammelt sort/hvid fotografi faldt ud. Mistænktsomt bøjede hun sig ned og strejfede det med fingerspidserne. Verden spilntrede og hun faldt fladt om på ryggen. Alle lyde forstummede og hun kunne heller ingen ting se eller høre.  For hendes indre blik fremtonede en gård.

En smuk og idylisk lille landmands gård med æbletrær i forhaven. Solen skindenede og der var ikke en sky på himlen. To små drenge kom løbende ud af den enorme trædør. De tumlde rundt på græsset, sloges for sjov, grinede og nød barndommen. Begge drenge havde skulderlangt hår, den ene ravne sort og den anden engle blondt. Men til forskel var at den ene havde hugtænder, det havde den anden ikke.Hun studsede lidt og prøvede at nærme sig. Men hun kunne ikke. Kun kigge, ikke røre, havde hendes mor altid formanet hende. Drengene legede vidre i uvidenhed, ingen bekymringer. Hun forsatte med at stire på dem. Pludselig lød et skud fra en pistol inde i huset. Blod sprøjtede op på de matterede ruder samtidig med at det løb ned i tykke strømme. Drengene skreg i takt med hende selv."WILL!" Skreg den sorthårrede og alt splintrede. 

Hun blev hevet tilbage i sin krop med et skrig."Irina!" Råbte Will. Han stod bøjet ind over hende og det gik op for hende at hun lå på gulvet."Hvad skete der?" Spurgte han bekymret. Hun virrede med hovedet og prøvede på at fokusere blikket på ham."Jeg så dig. Men du var et barn. Det var en anden, en ven." Hviskede hun og prøvede på at sætte sig op."Bliv hellere liggende." Sagde ´han og satte sig i skrædderstilling ved siden af hende."Han er ikke en ven. Han er min tvilling." Hviskede han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...