Black Blood

'Guden Heppatos har givet mig et sværd, jeg skal bringe til Arstel'...
I denne historie følger vi en pige, Saudia, der sætter hendes liv på spil, for at bringe et sværd til Arstel. Men det er ikke let at rejse tværs gennem landet med et uvurderligt sværd.. Hun møder indianerne og bliver optaget i deres stamme. Hun lære naturens besidelser, og fomer. Men i kampen mod ånderne, sker det; Hun gjorde det hun ikke skulle have gjordt ...

6Likes
10Kommentarer
2479Visninger
AA

6. Kysset

  Jeg overnattede igen i træhytten. Arn og Vic skulle desværre hjem, så mig, Mylas og Freddie var alene. Vi sad oppe det meste af natten og bare snakkede. Freddie og Mylas var nok de bedste venner fra gruppen. Mylas havde engang redet mit liv og Freddie havde jeg kendt siden spæd.

Solen stod højt over trækronerne. Jeg vågnede og kunne høre fugle sang. Jeg åbnede svagt mine øjne. Lyset solen gav fra sig, var stærk og skar i mine øjne, men jeg holdt dem stadig åbne. Jeg satte mig op og så Freddie side og snitte i noget tørt træ. Han så op.

  "Nå, så er du endelig vågen," sagde han og lagde dolken i en skede ved siden af ham.

  "Hvor er Mylas?" gabte jeg og strakte min spinkle krop.

  "Ude for at hente brød," lød svaret.

  "H-Hvor længe har jeg været væk?"

  "Tja, mig og Mylas vågnede næsten samtiddig. Så sad vi og snakkede lidt, men da du endnu ikke var vågnet gik Mylas ned for at hente føde."

  "Hvad snakkede I så om?" spurgte jeg og redte mine tynde fingre gennem mit uglede morgenhår.

Først rødmede Freddie en smule,, men så smilede han sukker sødt. "Vi snakkede om hvor dejlig en pige du er."

Jeg brød ud i grin. "Ja ja, den er god med dig!"

  "Nej, det passer altså!" protesterede Freddie. Jeg holdt op med at grine. Freddie løj aldrig, specielt ikke over for mig. Han kravlede langsomt hen og satte sig ved siden af mig. "Det passer," gentog han. Da jeg syntes han kom lidt for tæt på mig, rejste jeg mig og satte mig i vindueskarmen mens jeg stift stirrede på Freddie. Han rejste sig også og gik forsigtigt hen til mig, som om jeg var et vildt dyr. Han gik hen foran mig og kiggede mig i øjnene. Hans venlige øjne og hans milde stemme fik mig til at slappe af, da han afbrød stemningen. "Må jeg?" Jeg kiggede dybt i hans øjne som var jeg hypnotiseret.

  "Hvorfor spørge?" røg det ud af min mund, selvom det ikke var dem jeg ville have ud.

Han smilede stille og tog mig blidt om livet. Han lænede sig langsomt ind på mig og kyssede mine tørre læber. Først var jeg anstrengt i kroppen, men da jeg mærkede hans varme skyde gennem mig, overgav jeg mig. Jeg lagde mine arme om hans nakke. Jeg ved ikke hvor lang tid vi stod der, men da der hørtes fodskridt og en knagende lyd, som nok var Mylas der var på vej op af rebstigen, adskilte Freddie vores læber. Mine øjne glimtede mærkeligt nok. "Frederik.." Lugen blev slået op og Mylas´ hoved kom til syne. Freddie gav hurtigt slip på mig og satte sig igen ned for at snitte. Jeg selv gik hen for at hjælpe Mylas op.

  "Nå, så er du altså vågen," sagde han. "Hvad har I lavet mens jeg har været væk?" Han sendte mig et frækt smil. Jeg rødmede lidt.

  "Kommer du med brød?" sagde jeg hurtigt for at skifte emne. Men det lod til at Mylas ikke hoppede på den.

  "Ja jeg gør. Men hvad har I lavet?"

Freddie fangede mit blik. Han nikkede roligt. "Jo altså.." begyndte jeg, men Freddie rejste sig.

  "Hvis du absolut vil vide det, så har.. Har jeg og, Saudia.. Vi har, ehm..."

  "Kysset?" indbød Mylas og et stort smil, plantede sig på hans læber. Jeg rødmede kraftigt og Freddie, trak på skuldrene. "Bevis det," fortsatte Mylas og smilede støre. Freddie så på mig med et smil på læben. Jeg gengældte smilet og han kyssede mig. Mylas piftede højt så jeg blev nødt til at give slip på Freddie og holde mig for ørene. "Sådan skal det gøres, Freddie! Bare vendt til drengene for det at vide!"  

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...