Everthing about you - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2012
  • Opdateret: 16 feb. 2013
  • Status: Færdig
Scarlett Valentine laver sin første video på Youtube, og til sin overraskelse, for hun fans. Og ikke kun lidt fans, mange fans. Hendes forældre arbejder i musik-branchen ovre i England, men hvad Scarlett ikke ved, er at hendes mor er manager for One Direction - et band som Scarlett faktisk er ligeglad med, men som hun også kan lide.


Zayn Malik surfer randomly på Youtube, og finder en video med en pige der snakker et sprog, som han ikke kan forstå. Han ser den alligevel, da han finder pigen lækker og attraktiv. Scarlett er hendes navn - i hvert fald var det had han opfangede. Han venter på flere videoer med denne Scarlett, og sidder klinet til Youtube 24/7. Drengene ligger mærke til det, og til Zayns irritation, kan de ikke se hvorfor han er så vild med denne ikkekendte pige der lavede en videoblog på Youtube. Hvad Zayn ikke ved, er at Scarletts mor er hans manager.

(Selvom One Direction snakker engelsk, er det skrevet på dansk)

160Likes
317Kommentarer
22271Visninger
AA

14. Gensyn

 

** To måneder senere **

’’Har du alt, Scarlett?’’ spurgte min mor da hun kom op for at tjekke. ’’Næsten, jeg mangler bare mine hårting.’’ Svarede jeg, og gik ud på badeværelset. Derude fangede jeg et hurtigt glimt af mig selv i spejlet. Mit hår var ikke længere sort, men rødt. Jeg havde fået pandehår, og en anelse længere hår. Men det klædte mig. Eller det sagde folk da. Imens jeg hastede tilbage til mit værelse med tingene, kom jeg til at tænke på diverse ting der var sket over to måneder.

Mit hår var som sagt blevet farvet rødt, min kæreste var taget tilbage til London, min bedsteveninde var flyttet til Jylland og jeg var blevet semi-berømt. Jeg havde fået flere dødstrusler, og antallet af followers på twitter var skudt i vejret med omkring tyvetusind. Men det havde alt sammen været optakt til dette.

London. Fordi Afrodite var flyttet til Jylland, havde jeg overbevist min mor om at flytte til London permanent. Hun var der alligevel hele tiden, det var der hendes arbejde var, og det var der min kæreste var. Win win situation.

Du tænker sikkert: Hvad med mor-snakken?

Tjooh.. Afrodite kørte tilbage til skolen, og vi fik sat os ned og kørt den pinlige samtale. Jeg tør ikke engang at udleve det hele igen, eller bare så meget som bringe det på banen mellem Zayn og jeg. Ikke når vi kun har et begrænset antal skypesamtaler sammen om ugen. Det er slet ikke værd at bruge tid på. Normalt snakker vi bare om hvad vi har lavet, og hvor lang tid der er til næste ferie. Blandt andet var mine videoer på Youtube på engelsk nu, hvilket var spændende! Specielt med min nasty danske accent, if you know what I mean?

Faktisk, så ved han ikke engang at jeg flytter til London. Det har jeg ikke villet fortælle, fordi jeg gerne vil overraske ham med det. Jeg glæder mig til at se hans ansigt!

14:53 og vi skulle køre senest 15:00. Tidspres Scarlett! Jeg havde pakket alt, men løb alligevel rundt for at checke at jeg havde det hele.

’’VI SKAL KØRE NU!’’ råbte min mor efter mig da jeg spurtede rundt på mit værelse. Mine kufferter lå i bilen, så jeg rodede rundt i min taske efter det jeg havde brug for; Mobil, oplader, make-up, bog, pung og høretelefoner. Det var der alt sammen. Jeg fumlede med min mobil og lipgloss for at lægge et frisk lag.

’’KOMMER!’’ råbte jeg lynhurtigt, samlede min taske op, og kiggede rundt i mit nøgne værelse. Farvel. Vi ses aldrig mere. Jeg gav det et sidste luftkys inden jeg vadede nedenunder med mine neon grønne Jeffrey Campbell litas.

WATCH OUT LONDON! HERE I COME!

***

Flyturen tog en evighed. I hvert fald hvis jeg havde noget at sige, og det havde jeg. Get it? Jeg fortæller? Nej. Jeg er ikke sjov, UNDSKYLD!

For det meste havde jeg bare hørt musik og spillet nogen forskellige spil. Angry Birds var meget inde og dominere, og jeg klarede måske, måske ikke en masse baner. For så god er jeg nemlig!

Heathrow Airport var et rent cirkus, men vi kom langt om længe ud og fandt os en taxa. Nu skulle vi hele vejen til udkanten af London, hvilket jeg på en måde var glad for. Det betød nemlig, at der ikke var så meget larm hele tiden, men på den anden side, var der længere til alle butikkerne, og klubberne. Vent. Var det ikke i England hvor man skulle være 18 for at drikke? Satans. Og jeg som troede at jeg var forbi det. Heldigvis havde jeg en übercool mor, som lod mig drikke. Og jeg behøvede ikke på nogen som helst nedern klub for at drikke og feste. Tsk.

’’Du begynder i skole på mandag.’’ Fik jeg at vide totalt random. Okaay? I dag var onsdag, så heldigvis var der massere af tid tilbage, men jeg skulle jo også lige pakke ud, og vandre rundt i det nye kvarter. Plus overraske min kæreste som jeg glædede mig umådeligt til at se!

Sidst vi snakkede var i forgårs, hvor han havde introduceret mig for en ny veninde han havde fået. Og nej, ikke som i at han havde to kærester, men som en ny ven. Og han ville åbenbart gerne have vi skulle mødes. Og det skulle vi jo nok få gjort nu! Jeg havde ikke fået fat i hendes navn, men hun var vidst også i et band eller noget. Sådan et tøseband. Little Sticks eller Mix. Som sagt, jeg vidste ikke hvad.

En time efter ankom vi til det nye hus. Det var ikke så stort, men det var heller ikke lille. Det var tilpas. ’’Velkommen hjem, Scarlett.’’ ’’Velkommen hjem, mor.’’

 Du tænker jo nok: Hvad med far?

Ja, han er stadig i USA, og jeg er sikker på at han har fundet sig en anden kvinde og er bange for at komme hjem. Og ja, det gør mig ked af at tænke på, men jeg ved også at der er en realitet, og derfor har jeg indstillet mig på det. Jeg indrømmer gerne at jeg græd lidt de første par gange det gik op for mig, men det har ikke påvirket mig til spiseforstyrrelse, cutting eller noget andet. For jeg havde en bedsteveninde og en kæreste at snakke med. Og det har været en gigantisk hjælp for mig.

Da alle kufferterne var bakset ind i det nye hus, der allerede var møbleret underligt nok, bestilte vi pizza. Men jeg kunne intet spise. Jeg havde bare lyst til at tage en taxa videre, og besøge min kæreste.

’’Mor, hvor bor Zayn?’’ spurgte jeg med munden fuld af et stykke Hawaii pizza. I ved, den med ananas. Hun fortalte mig adressen med et glimt i øjet. ’’Må jeg godt smutte?’’ spurgte jeg og synkede. Hun nikkede smilende, og jeg trak i jakken.

Nu er det jo sådan, at jeg aldrig har været i London før, så jeg følte mig lidt voksen sådan at ringe efter en taxa helt alene, og vente. Det var sjovt så hurtigt den kom, men der kørte sikkert taxaer rundt over det hele. Sådan var det vel i London.

Imens vi kørte rundt og rundt på gader og stræder, tænkte jeg over hvilken reaktion jeg ville gå i møde. Sikkert noget med glæde og overraskelse. Det ville være hyggeligt.

 

Vi ankom til den anviste adresse, og jeg var mere nevøs end nogensinde. Hvordan jeg kunne have alle de følelser vidste jeg ikke. Men det var morsomt. Og lidt ubehageligt. Men det her skulle gøres.

Jeg tjekkede hurtigt efter min mobil, just in case han ikke var hjemme og jeg behøvede endnu en taxa.

’’Skal du ud?’’ spurgte taxamanden. Jeg mærkede blodet stige til kinderne da jeg betalte ham, og hoppede ud. Nu var det nu.

I stedet for at gå op ad trapperne indenfor, og op til hans lejlighed, blev jeg stående. Måske skulle jeg ringe først? Jeg mener, hvad hvis han har gæster eller noget? Ja, det virkede som en god idé.

Telefonen bippede, og bippede, og så tog han den endelig.

’’Hej skat, hvorfor ringer du på denne her tid på aftnen?’’ lød hans dejlige stemme. Når ja, klokken var ti. Fail Scarlett. ’’Ehm..’’ startede jeg let nervøst. ’’Jeg ville bare høre din stemme.’’ Svarede jeg og begyndte stille at gå op ad trapperne. ’’Det her er lidt underligt.’’ Sagde han pludseligt. Hvad? Hvorfor? Hvad nu? ’’Hvorfor?’’ spurgte jeg nervøst, og mærkede hvordan mit hjerte begyndte at banke.

’’Det lyder som om du går op ad nogen trapper, og hos mig lyder det som om nogen går op ad nogen trapper.’’ Svarede han. Jeg begyndte at grine lavt. ’’Hvilken tilfældighed!’’ svarede jeg og stoppede op foran hans dør. Jeg snakkede så lavt som muligt, fordi jeg var bange for at han måske ville gå udenfor og kigge.

’’To sekunder, jeg går lige ud og tjekker, det lyder som om det stoppede.’’ Sagde han og jeg spærrede øjnene hvidt op. NEJ! NEEJ! DET SKULLE HAN IKKE!

Jeg gemte mit ansigt i hænderne og hørte efter lyden af låsen som nu gik op.

’’Hej, ehm. Hvem er du?’’ spurgte min kæreste mig.

’’Det her var slet ikke måden vi skulle mødes.’’ Svarede jeg, og kiggede op og smilede.

’’SCARLETT?’’ råbte han glad og trak mig ind i et kram. ’’Jeg har sådan savnet dig.’’ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...