Reimer

Reimer.
-bare for at være høflig.

1Likes
0Kommentarer
1004Visninger
AA

1. Bare for at være høflig...

Reimer havde kørt på længe…

det var der slet ingen tvivl om.

Og han havde gjort et formidabelt stykke arbejde for at få handelen i hus.

Det var da også blevet nævnt flere gange ved diverse direktionsmøder, ja til sidst var det nærmest blevet for meget, og han følte sig efterhånden som et lille barn der gentagende gange får ros af farfar for en veludført tegning, der selvom ungen har brugt al sin fantasi, stadigt blot er udefinerbare streger der tilsyneladende er placeret på må og få... men i barnets øjne ikke kan tages for mindre end et mesterværk.

Så det var tid til selskab med sig selv… det var tid til den helt store forkælelse.

Han satte sig i stolen, den store gigantiske bløde direktørlæderstol der modsat hans egen var ganske behagelig at sidde i, trods det faktum at der så snart han faldt tilbage i den, bredte sig en polyesterformstøbt ærefrygt i hans indre. Ville chefen komme på uanmeldt besøg på kontoret… selv her klokken to om natten, havde flere… ja også han selv, jo ofte set direktøren, der efter rygtet på gangen ikke havde den mest inspirerende kone, selvom hun af mange ansås for at være en flot kvinde.

Hun drak for meget…

helt og aldeles en klassisk direktørfrue, med alt for meget fritid, som kun kunne bruges på utroskab og dyre flasker. Frygten var dog hurtigt overvundet, og det bløde sorte læder føltes lokkende som sirenernes sang for den trætte sejler, der dårligt huskede duften af en kvindes køn.

Som han sad der i mørket, og så ud igennem kontorets persienner, opfattede han kun det svage lys fra de små aktive båse nede i fælleskontorets afdeling…

Reimers plads dernede var tom og han kunne med lidt god fantasi lige akkurat opfatte det blinkende lys fra screensaveren... vuggende... lokkende. Reimer O. Larsens Computer… Reimer O. Larsens Computer… Bahhh Han lænede sig yderligere tilbage og gav direktørens overdrevne skrivebord et skub, så at stolen begyndte at snurre…......................................

Der lugtede af kaffe og gammel cigar` han brugte ikke selv tobak, men havde ved flere anledninger observeret at han faktisk ikke fandt stanken komplet frastødende.

Måske... fordi det altid var sjovest at være ”til”… ude blandt de bleg-gule pestbefængte rygere, med deres brune tænder og rustne hud… måske fordi hende islændingen der heller ikke røg, og havde plads lige ved siden af ham… altid stank så helvedes meget af parfume, at man var ved at brække sig, hver gang en sagsmappe skulle afleveres til arkivet.

Ja faktisk kunne han lugte hendes alt for tunge kællingevand fra han mødte til han gik hjem… ....- så hellere igangsætte sin egen stille... og rolige død, ved at kopulere sammen med de blege, altid leende rygere… og så kunne man jo samtidigt forbavses over deres manglende hukommelse der ofte viste sig i al dets tydelighed, ved at han næsten hver eneste dag skulle høre ordene ” Reimer… skulle du ikke starte med at ryge, og købe dine egne smøger, i stedet for at ryge vores”…

Ikke engang første gang han fik denne ualmindeligt post-neandertalske ”morsomhed” kastet i hovedet havde han blot tilnærmelsesvis følt at han var på bølgelængde med idioterne…

Men han havde alligevel strammet sine læber i en smilende bue…

 

Bare for at være høflig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...