En gennemsigtig verden...

En gennemsigtig verden...

8Likes
20Kommentarer
1056Visninger
AA

1. En gennemsigtig verden...

Du kan sidde så stille

så ualmindeligt stille

Ikke en eneste muskel bevæger sig i din krop

udenfor trækker det op

til storm

tiden løber

pludseligt har du ikke trukket vejret i adskillige minutter

din krop giver efter

suger atter verden til sig

de første regndråber løber om kap på rudens glas

med tusinde tanker indeni fokuserer du og satser

satser på en usynlig vinder

forgæves prøver du at tænke på noget andet

et kort øjeblik undres du

over træernes evige svajen

men må igen holde øje med dråberne der render tilfældigt i et gennemsigtigt univers

du skifter mening adskillige gange

beslutter dig alt for sent for den rigtige

dråbe

den dråbe

der som i provokation over ikke at blive valgt

pludseligt tager kampen op og når først i mål

pludseligt har du ikke trukket vejret i adskillige minutter

din krop

giver efter

suger atter verden til sig

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...