En drøm om en drøm...

En drøm om en drøm

1Likes
1Kommentarer
957Visninger
AA

1. En drøm om en drøm...

Det er et fremragende vejr…

Dynen er helt ny, og dufter stadigt en smule af plastik og en smule af de små fugthæmmende kugler fra indpakningen, der ikke burde dufte af noget som helst, men som alligevel giver nye tekstilvarer en eller anden besynderlig…lugt om man vil.

Solen havde allerede fra de tidligste morgentimer kastet sit lys ned over min seng, der nu helt og aldeles lå svøbt i de brandvarme stråler fra dagen der er vej.

Jeg elsker at vågne til solen, men det gør det samtidigt yderst besværligt at stå op, da kroppen allerede er gennemvarmet og hjernen for længst er gået i baglås, som en eller anden sikkerhedsforanstaltning mod det faktum at man er ved at blive kogt levende i sin egen seng.

Min arm er godt gammeldags dvask, da jeg med møje og besvær får bakset dynen over i den anden side af sengen og imedens jeg ligger i mine underhylere og mærker solen på min næsten nøgne krop, går det op for mig at der ikke er en eneste lyd at høre i huset.

Hvis man kender mine børn, så ved man at lyden fra morgenens tegnefilm, eller dagens første computerspil burde skjule sig imellem biernes summen og fuglekvidderet udefra haven.

Men denne morgen var det kun mit eget åndedræt der konkurrerede med tyrkerduen ude i bøgetræet.

En due jeg for længst burde have skudt ned, da jeg hader duer mere end jeg hader edderkopper.

Egentligt finder jeg edderkopper fascinerende.

De er ganske spændende at kigge på, men der opstår problemer i mit indre når jeg ikke er 100 procent sikker på hvor de kravler henne.

Panik kalder nogle de tanker der suser igennem mit hoved, når jeg efter 5 minutters interesseret anskuelse af disse dyr på væggen i mit soveværelse, pludseligt ikke har ”øjenkontakt” med dyret mere.

Til trods for denne noget tøsedrengagtige tilgang til edderkopper, hader jeg duer langt mere.

Jeg har simpelthen bare aldrig fattet fidusen med duer.

Mange har igennem tiderne sagt ”alle dyrebørn er søde”, til det kan jeg kun sige NEJ.

Duer er grimme som små, tykke og kluntede som voksne og de laver ikke andet end at larme og skide alt i stykker.

 

Efterhånden er min hjerne vågnet så meget op, at jeg får slasket begge ben ud over sengekanten og slattent sidder foroverbøjet gloende på mine fødder, der mildt sagt godt kunne trænge til en kærlig behandling.

Kald dem blot for et ”håndværkertilbud”, for sjældent har de set mere negligeret ud end i skrivende stund.

Med et tanketilsagn om at få gjort noget ved sagen senere på dagen, rejser jeg mit knapt 2 meter lange legeme til opretstående stilling og går med vaklende fuldemandsagtige skridt ud af værelset og ned af min noget smalle trappe, der kan snyde selv lysvågne voksne mennesker.

Jeg kalder højlydt på mit yngel, imedens jeg vandrer ned mod stuen, men som i en stumfilm produceret af Herman Bang i samarbejde med Friedrich Wilhelm Nietzsche, sortner alt for mine øjne, imedens det går op for mig at jeg ikke får noget svar tilbage fra ungerne.

 

Det er et fremragende vejr…

Dynen er helt ny, og dufter stadigt en smule af plastik og en smule af de små fugthæmmende kugler fra indpakningen, der ikke burde dufte af noget som helst, men som alligevel giver nye tekstilvarer en eller anden besynderlig… lugt om man vil.

Solen havde allerede fra de tidligste morgentimer kastet sit lys ned over min seng, der nu helt og aldeles lå svøbt i de brandvarme stråler fra dagen der er vej.

Jeg elsker at vågne til solen, men det gør det samtidigt yderst besværligt at stå op, da kroppen allerede er gennemvarmet og hjernen for længst er gået i baglås, som en eller anden sikkerhedsforanstaltning mod det faktum at man er ved at blive kogt levende i sin egen seng.

Min arm er godt gammeldags dvask, da jeg med møje og besvær får bakset dynen over i den anden side af sengen og imedens jeg ligger i mine underhylere og mærker solen på min næsten nøgne krop, går det op for mig at jeg har begravet begge mine unger under dynen, og grinene bliver jeg overfaldet af to efterhånden store knægte der på underlig vis ALTID er i stand til at få deres trætte far op af sengen.

Efter en dejlig morgenpudekamp, bliver vi enige om at gå ud i haven og pløkke den skide due, lige så snart vi har spist morgenmad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...