Shadow Fall

Everlina; Hun har Lige opdaget de overnaturlige krafter hun besidder. Som hun abselut hader. Hun har endnu ikke lært at styre dem men heldigvis hjælper Ray hende. Men pludselig er Ray mere end bare træner for Everlina.

Ray; Ray besidder de samme overnaturlige krafter som Everlina, og bliver nød til at lære hende hvordan hun skal styr sig. Ray ved hvad Everlina tænker så han ved alt hvad hun prøver at skjule.

Maya; Helt forgabt i Ray og prøver at komme i kontakt med ham, men Everlina står i vejen og for Maya til at gøre alt for at udslette Everlina. Og få sin elskede Ray.

1Likes
4Kommentarer
814Visninger

1. Black & Brown

Jeg så på Ray "Det giver ingen mening. Skal jeg blive i den her kælder og transformer mig og lad være med at spise det stykke rå kød?" Sagde jeg og så på anklagende på Ray, mens jeg peget på det stykke rå kød på gulvet i kælderen. "Ja" Svarede Ray ganske fast og stædigt, ingen chance for jeg kunne få ham til at skifte mening. "Fint"  Knurrede jeg før jeg gennet Ray væk. Han er godt nok min ven men han skal ikke se mig nøgen ved forvandlingen. Da han var ud begyndte jeg ganske stille at smide tøjet og slippe det rødbrune hår fri. Jeg lod trnsformationen tageover så jeg smed mig på gulvet og mine knogler og indre organer ændret sig. Efter et kvater rejste jeg mig, ikke som menneske men en rødbrun ulv, men lang pels og gule øjne, Selvom mine normale øjne var brune. Jeg Gåede kort som tegn på Ray måtte komme ind og holde øje med mig. Han kom ind som den flotte sorte ulv med grønne øjne. Begynd gerne du klare det alligevel ikke længe lød det fra Ray, Drøm vidre. Jeg klare mig svarede jeg via telepati ligesom ham, da vi er et Kobel. Han havde fået formet en masse rødt kød om til menneske form og skubbede det nu ind til mig. Og uventet nok dumpede jeg hans test. Inden han havede noget at få det helt ind havede min krop og mine sanser, og hele ulvetingen fet mig til at storme hen. Ha Man hørte let triumfen over at jeg gjoorde det i hans stemme gennem telepati. Jeg knurrede utilfredsog svarede du kan bare vente dig. Han kom med et hæst ulve grin som svar, hvilket irreteret mig endnu mere. Ikke så sur Ever. Jeg prøver bare at hjælpe dig, for dit mest blodtørstige jeg kommer ved Fuldmåne og du bliver som nu om du vil eller ej. Ray lød nu utrolig blid Jeg ved det, jeg ved det. Du var alene da det skette og kunne ikke styre dig og du vil ikke have det sker for mig Jeg lød stadig irreteret men han prøvede jo bare at hjælpe. Jeg går hjem, Det er snart mørkt og tante Damaris har forbudt mig at være ude efter mørkets frembrud Han nikkede og luntede ud af kælderen og op i skoven. jeg skiftede tilbage, meget hurtigere end før og fik hevet tøjet på. Jeg vidste at jeg ikke vil se mere til Ray da han er smttet hen til sin hule for at skifte og er gået tilbage til sin onde onkel. Jeg gik ud af kælderen og op i skoven og fandt straks den knap så fede ford stå, klar til hjemtur. Jeg kravlede ind og satte nøglerne i tændingen og trykket speederen i bund. Efter Damaris' hovede var jeg på besøg hos min bedste veninde Kathrine. Jeg drejede ind af indkørslen og ind i Garagen hvor jeg pakeret bilen ved siden af Damaris' nye Porche. Jeg tog nøglerne ud af Tændingen og låste. Derefter gik jeg ind i huset hvor jeg Halv træt råbte "DAMARIS! JEG ER HJEMME!" Jeg gik hurtigt op på værelset og bladrede i en skole bog. Intet. Abselut intet om det jeg vil vide. Men det var ligemeget da jeg hørte Damaris nedenunder "Vi skal Spise!" Jeg gik ud far min mørke hule og gik nedenunder. Damaris var ikke kokke typen. Hun havede bestilt knisisk. Jeg satte mig ned ved bordet og hev en bakke sushi over til mig. Jeg to pindene op mellem fingrende på højre hånd og begyndte langsomt at tage sushi rullen op. Jeg lagde den ind på tungen og langsomt tuggede den og så slugte, sådan blev jeg ved indtil der var spist op. Både miig og Damaris var ved at sprænges, så meget som hun havede bestilt. Hun mente jeg var i vokse alderen selvom jeg var 18 år. Jeg smilte kort og rydet af bordet før jeg igen flygtede op på værelset. Jeg to min Dagbog frem og lod blyanten glide over en ny blank side

 

                                                                                                                                                                                       17. 9 . 2012

Kære dagbog

Jeg og Ray trænet igen, eller jeg trænet, han hjalp mig bare. Jeg har aldrig i midt liv følt mig så levende som med ham, Jeg måtte igen lyve for Damaris. Jeg er ikke glad for det men jeg skulle, hvis hun kendte alle de hemmeligheder og løgne vil hun aldrig stole på mig. Ray mener at jeg snart ikke før efter eller lære noget når han træner mig. Sandt nok, gør jeg det helere ikke. Ray er bare så perfekt, Han er høj, med det flotteste brune pjuskede hår, de mest fantastiske grønne øjne. en stemme så blid og mild, som honning. Jeg kan jo ikke koncentrere mig i hans selskab. Men han har jo en kæreste Maya, eller snart x-kæreste. Ray siger at hun er blevet for meget hvilket giver mig en chance. Men nu er jeg for træt til at skrive vidre.

 

Jeg lukkede bogen med et smæld og gemte den væk bag et maleri på væggen. Jeg smed tøjet og hev en lang undertrøje på. Derefter kravlede jeg ned under dynen. Og endnu engang fortabte jeg mig i drømmenes verden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...