Livet ebber ud


0Likes
0Kommentarer
665Visninger
AA

1. Døden Nærmer Sig

Det giver en vis tryghed, en ro at vide hvornår ens tid på jorden er forbi, hvor livets ramme går.

Samtidig, en utryghed, dør jeg i dag, i morgen, nu, om et øjeblik.

En smule bitter, uretfærdigheden, hvorfor er de godes tid den der slutter hurtigst?

Dem med glæde i hjertet, hvorfor skal deres hjerte bukke under først?

Kan menneskets hjerte ikke kapere så stor en glæde, så stor en kærlighed?

Måske bliver vi bare kaldt tilbage til Himmerige, op til Himmelen, Paradis.

Man lærer meget når Døden banker på ens dør.

Ser jeg solen igen, eller vågner jeg op, død, et andet sted.

Døden er pludselig, som en regnbyge, skyller ned, forsvinder igen, med ens liv.

Jeg beder ofte om udskydelse, dødens udskydelse, vil nå at opleve disse nye glæder.

Men er det for meget at bede om?

 

Bare éet år til i livets svøbe, men at bede om den mulighed at en umulighed er mulig er for håbefuldt, et mirakel.

Det er uhåndgribeligt, men lader mig tage hånd om mit liv, leve i nuet.

At bekymre sig er spild af tid, når ens tid er spildt på forhånd.

Følelsen af langsomt at dø kommer for tidligt for nogle.

Jeg burde ikke føle det her, så ung en krop, så ældgammel en sjæl.

Mindet om at der nok ikke bliver flere minder, gør at jeg lever i dette øjeblik.

Vil jeg nå at færdiggøre dette digt, eller er jeg død?

Jeg græder ikke over det, ikke mere.

 

Bekymr dig ej, jeg har affundet mig med skæbnen.

Trist over livets pludselige bortkommen.

Men jeg vil leve nu, nu hvor i morgen aldrig kommer.

Koster ordene i min mund, på papiret, min tid?

Hvert åndedrag skærer noget af det resterende liv væk, tiden rinder ud.

Langsomt forfalder kroppen, langsomt bliver hjertet trættere, tættere på døden.

Jeg vil leve og jeg gør det, men kun for en stund, denne stund.

Begrav mig dybt i dit hjerte, før mit eget stopper.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...