Når verden bryder sammen.

Hun vidste det fra det øjeblik hun så ham. At han var hendes soulmate.
Men hun var ikke forberedt på den smerte der førte med kærligheden.

14Likes
79Kommentarer
2295Visninger
AA

4. De sidste dage.

Dagene gled forbi, og snart var det slut. Hun vidste det.

Alt føltes som en drøm. Hver dag var der nye oplevelser, nye intryk. Hun havde aldrig drømt om andet end at være der. 

Som dagene gik, blev hendes bånd til ham stærkere og stærkere. Hvordan, fandt hun aldrig ud af. Det eneste hun ønskede, var at blive hans. Det eneste hun ønskede var at nå det, inden det var for sent.

Men hun vidste at hun ikke selv ville kunne klare det. Som den generte pige hun altid havde været, fandt hun det utrolig svært at skulle tage intiativet til at snakke med ham.

Hver gang hun så ham, havde hun svært ved at skjule hvor meget hun rystede. Hvor meget hendes hjerte bankede afsted. Hun havde svært ved at koncentrere sig om omgivelserne, når hans blik brændte sig ind i hende.

Den fredag, blev hendes største fejl.

Hun lå nede ved poolen, og mærkede solen varme hendes krop. 

Omkring hende var en masse smilende, glade tourister. En masse livsglade mennesker, som alle nød en uge væk fra problemer, stress og jag.

Musikken strømmede ud fra højtalerne oppe i baren. Stedet var fantastisk.

Men det mest fantastiske var ham. Han stod i den anden ende af området, og spillede bordtennis med sin ven. Hendes blik blev ved med at falde på ham. Han var flot. Ikke som så mange andre drenge, det var mere som om hans personlighed lyste ud af ham. Hun fyldtes med glæde, bare ved synet af ham.

Pludselig gik han over imod hende. Der var intet at tage fejl af. Han gik med målrettede skridt imod hende, kiggede ned i jorden,  prøvede at tage sig sammen.

Glæden boblede endnu engang op i hende, men blev udskiftet med et jag i maven, som føltes som en mavepuster, da hun indså at hun lå lige ved siden af hendes far. Det ville aldrig gå. Hun kunne ikke når han lå der. Han ville ikke have det.

Han standsede en meter fra hendes liggestol.

Kunne en af jer være interesseret i en bordtenniskamp?" Den mest guddommelige, fløjelsbløde stemme hun nogensinde havde hørt, kom over han læber. 

Hendes far afviste hurtigt. Hendes hjerte dunkede dybt i hendes bryst, hendes hænder rystede mere end nogensinde før. Hun var mundlam i et par sekunder, imens hun prøvede at tage sig sammen til at sige noget. Da lyden endelig kom over hendes læber, blev hun selv overrasket over svaret.

"Nej tak."

Hans ansigt vred sig i smerte, og han var på vej til at krumme sig sammen, da han tog sig sammen, vendte sig om, og gik med usikre skridt væk.

Faren lagde sig tilbage i sin afslappede position, og det samme gjorde hun.

Hun prøvede at lade som om det ingenting var. Men det var alt. Smerten i hendes mave, i hendes bryst, var stor.

Hvordan kunne hun? Det eneste der betød noget for hende, havde hun lige afvist. Hun var fyldt med selvhad.

Under hendes store solbrillers glas, faldt de første tårer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...