Before You Leave ❤ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2012
  • Opdateret: 10 jul. 2012
  • Status: Færdig
Aldrig havde hun fået en ordentlig chance for, at vise verden hvad hun virkelig duede til. For attenårige Chloe Middelton er dette tilfældet. Hun elsker at synge, hvilket tidligere har resulteret i hendes deltagelse i X-Factor. En oplevelse hun ville have for livet, men som også skulle ende med at have en masse følger med i baglommen.
Under X-Factors forløb ender Chloe med at danne tætte bånd med en middelaldrende dreng, der som hende selv, stiller op som solosolist.
Venskabet mellem de to ender med at blive uadskilleligt.
Med deres venskab som højdepunkt, ender flere og flere personer med at blive indblandet i netop détte unikke venskab.
Men måske kærlighed til en speciel ven kan være med til at sætte startskuddet for et nyt eventyr? Nye ting skal opleves, mens andre helst skal glemmes. Dog kan alt ikke viskes ud i hukommelsen. Nogle sår vil altid være åbne.

197Likes
456Kommentarer
44753Visninger
AA

34. Liam James Payne

Humøret var ikke just helt i top på nuværende tidspunkt. At skulle sige farvel til Chloe, havde allerede efterladt mig med et savn så stort, så stort. Det at hun skulle opbygge noget nyt i USA, uden de fire andre drenge og jeg selv ved hendes side, gjorde mig måske lidt utilpas. Selvfølgelig ville hun ende med at elske det derovre, da alt var større og meget mere interessant. Det var mere den tanke om, at hun måske ville ende med at glemme alt om os, som strejfede mig op til flere gange. ”Du tænker allerede på hende, ik’?” Niall satte sig ned på kantstenen ved siden af mig. Jeg nikkede kort som et svar til hans tidligere spørgsmål. Han forstod altid hvilke ’problemer’ jeg brændte inde med. Uanset hvad de omhandlede. ”Hvorfor følger du ikke bare dit hjerte, Liam? Hvis jeg ikke tager meget fejl, så ved vi vidst godt begge to, hvor du burde være på vej hen i dette øjeblik. Du burde ikke sidde og hyggesnakke med mig, her på en tilfældig kantsten i Ramsgate, men derimod burde du være på vej efter hende.” Som Nialls ord fyldte mine tanker, gik det op for mig at han egentligt havde ret. Jeg burde ikke sidde her, men køre efter Chloe og hendes forældre. Køre efter dem, for bare at få et sidste øjeblik med hende, inden det hele ville være spildt – inden det ville være for sent. ”Hvis du kommer frem til en beslutning, så samler jeg hurtigt de andre drenge.” Igen nikkede jeg, inden Niall allerede havde rejst sig, for at få styr på Zayn, Harry og Louis.

 

♥♥♥

 

”Når du kommer til lufthavnen om ganske få minutter, så lad være med at kigge dig tilbage efter os eller nogen andre. Bare løb. Løb som gjalt det liv eller død, for som sagt så venter flyet ikke på nogen. Ikke engang Liam Payne fra One Direction.” Harry var i gang med at give mig nøje instrukser på, hvordan planen skulle udføres. En plan som han havde udviklet i samarbejde med Louis. De to var som Gøg og Gokke sammen. Intet kunne skille dem fra hinanden, og sammen – ja så kunne de skam godt finde på nogle ret geniale idéer og planer. ”Så egentligt vil du bare have mig til at løbe efter et fly som afgår til…?” Jeg kunne ikke huske at Chloe nogensinde havde fortalt hvorhen i USA hun skulle flytte til. Måske var det en lille del jeg havde overset, hvorpå de andre drenge forhåbentligt kendte til svaret omkring mit spørgsmål. ”Hun flytter til Boston, så gå efter den første afgang dertil,” kom det så hurtigt fra Niall på forsædet. Selvfølgelig kendte han til alt omkring det nye ’amerikaner-liv’ der nu skulle leves fra hendes side. ”Tak Nialler,” sagde jeg efterfulgt af et stort smil. Mere nåede jeg ikke at sige, før han igen tog ordet: ”Du kan takke mig senere. Kom nu bare ud af bilen, og løb så. Husk dog også lige at hilse hende fra os andre.” ”Og sig at vi allerede savner hende,” brød Zayn så ind, inden de næsten havde fået mig smidt ud af den åbne der i bilens højre side. Egentligt havde jeg ikke lagt mærke til at vi var stoppet. Måske skyldtes det alle de tanker jeg skulle have styr på. Hurtigt vinkede jeg til dem, inden jeg så spurtede gennem de nyankomne mennesker. Intet måtte komme i vejen for denne aktion. Intet!

Afgangstiderne på den store skærm indenfor hovedindgangen skiftede hele tiden, hvilket gjorde det svært for mig at fokusere. Hvordan skulle jeg også nogensinde kunne finde én afgang, ud af dem alle? Informationshuset endte så derefter med at være min løsning. De kunne vel give mig et hurtigt og konkret svar med på løbeturen. ”Hvornår afgår det næste fly til Boston, og fra hvilken gate?” Mine ord spyttede jeg hurtigt ud, hvilket vidst gjorde det svært at forstå for damen bag skranten. ”Afgang til Boston,” måtte jeg så forklare i korte træk. ”Lad mig lige tjekke,” startede hun ud, mens hendes fingre så kørte hen over computerens tastetur. En computer som stod placeret foran hende, og som forhåbentligt kunne hjælpe mig rimelig hurtigt. ”Det næste fly letter om godt og vel et kvarter fra gate T-B B7. Men hvis du skal nå det, må du hellere løbe, da passagererne går ombord om godt og vel to til tre minutter.” Hvis hun havde mere at sige, endte jeg ikke med at få det opfanget – jeg var allerede løbet, da jeg havde fået fat i de informationer jeg havde brug for. For hvis hun talte sandt, hvilket hun sikkert gjorde, så var to minutter ikke meget. To minutter til Chloe ville gå ombord på flyet til Boston. Noget som i sidste ende ville spilde min chance for at se hende en sidste gang. Gate T-B B7. Det blev ved med at køre rundt i mit hoved. Kunne det være så svært at finde?

”Chloe,” råbte jeg, da jeg nærmede mig en gate ved navn B7. Flere piger havde på min løbetur gennem lufthavnen genkendt mig. Så da de bad mig om både autografer og billeder, måtte jeg dog bare ryste undskyldende på hovedet, og løbe videre som var intet hændt. Ja selv sikkerhedspersonalet havde ladet mig løbe videre, da jeg havde fremstammet min situation for dem. I starten var de lidt skeptiske, men da en af de lidt yngre kvinder genkendte mig, sendte hun mig igennem. Dog måtte jeg først forklare dem at det gjalt om et sidste møde med en pige.

”Chloe Middelton,” sagde jeg igen med en forpustet stemme. Aldrig havde jeg løbet så langt og så hurtigt, på kort tid. Men for mig var det et spørgsmål om liv eller død. Flere personer kiggede mærkeligt på mig, i det jeg kom løbende mens jeg råbte en, for dem et ukendt pigenavn. Alligevel endte de med at rykke ud til siden, hvilket jeg hellere måtte give til takke for på et andet tidspunkt.

Uden mere luft tilbage, måtte jeg til sidst ende med at stoppe op foran gaten B6. Så tæt på målet, og dog så langt fra. Håbet var ude. Chancen var spildt. Chloe var rejst, og det hele havde været forgæves. ”Chloe,” råbte jeg en sidste gang, mens jeg spejdede ud over den store forsamling af mennesker. Et sidste råb som skulle ende med at komme mig til gode i det lange løb, for da jeg havde råbt pigenavnet, vendte en velkendt, smuk brunette sig om et stykke fra mig. En brunette bærende på en kuffert, kiggede sig forvirret rundt. Da hun ikke kunne finde ’ejeren’ af stemmen, vendte hun sig dog om igen og fortsatte sin gang frem. Dog havde det været mit stikord til at kunne gennemføre det jeg kom for. Brunetten længere fremme var ingen ringere end Chloe. Det var hende.

Selvom luften ikke var der til det, satte jeg alligevel i løb for at nå mit mål, og da jeg stod lige bag hende, tøvede jeg heller ikke med at prikke hende på skulderen. Inden hun kunne nå at reagere fik jeg os begge drejet en halv omgang, så vi nu stod ansigt til ansigt med hinanden.

Min ’mission’ var fuldført, da hendes læber var at mærke mod mine. 

_____________________________________________________________________________________

Det skal lige siges, at denne novelle snart har nået sin ende! Så jeg håber I vil nyde de sidste kapitler der er tilbage, og måske vil I smide en kommentar til den! :-)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...