Before You Leave ❤ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2012
  • Opdateret: 10 jul. 2012
  • Status: Færdig
Aldrig havde hun fået en ordentlig chance for, at vise verden hvad hun virkelig duede til. For attenårige Chloe Middelton er dette tilfældet. Hun elsker at synge, hvilket tidligere har resulteret i hendes deltagelse i X-Factor. En oplevelse hun ville have for livet, men som også skulle ende med at have en masse følger med i baglommen.
Under X-Factors forløb ender Chloe med at danne tætte bånd med en middelaldrende dreng, der som hende selv, stiller op som solosolist.
Venskabet mellem de to ender med at blive uadskilleligt.
Med deres venskab som højdepunkt, ender flere og flere personer med at blive indblandet i netop détte unikke venskab.
Men måske kærlighed til en speciel ven kan være med til at sætte startskuddet for et nyt eventyr? Nye ting skal opleves, mens andre helst skal glemmes. Dog kan alt ikke viskes ud i hukommelsen. Nogle sår vil altid være åbne.

197Likes
456Kommentarer
44719Visninger
AA

22. Liam James Payne

Forsigtigt lagde jeg armene om hendes lidt spinkle krop, for derefter at knuge hende ind til mig. Den ellers så genkendelige duft af parfume fyldte mine næsebor, hvilket allerede fik et savn til at blusse op. ”Vi ses, Liam. Pas nu godt på de andre drenge, og gør ikke noget jeg ikke ville have gjort,” grinte Danielle og trak sig lidt efter ud af krammet. Hendes ord fik også jeg selv til at grine. Som hun dog til tider kunne formulere sine sætninger. ”Det vil jeg huske på. Men pas også godt på dig selv,” fik jeg sagt og smilte en ekstra gang til hende. ”Sørg nu også for at gøre noget ved Chloe. Tag mod til dig, og kontakt hende så inden du rejser til USA med de fire andre drenge. Hvem ved om det er for sent at kontakte hende, når I kommer hjem. Så tag hellere chancen nu, og skru lidt op din ’Liam-charme’.” Hun puffede mig blidt i siden, inden hun så valgte at vende mig ryggen og forlade mig. En episode, som i sidste ende fik mig til at tænke på netop Chloe. På hvordan jeg også havde forladt hende uden at give hende en speciel grund. Hvad havde hun dog ikke tænkt om mig på dette tidspunkt?

 

        •(♥).•*´¨`*•♥•(★)•♥•*´¨`*•.(♥)•

 

”Hvad har dig og Danielle så lavet disse dage?” spurgte drengene hurtigt ind til, da vi alle fem var samlet omkring spisebordet. I starten trak jeg let på skuldrene, men fandt så ud af, at det til ingen verdens nytte var. Jeg kunne vel lige så godt forklare dem de ting vi havde lavet: ”Egentligt har vi bare prøvet på at bygge et normalt venskab op. Derudover har vi også snakket om nogle private ting, og bare brugt tid sammen som i gamle dage.” Selvom jeg prøvede at undlade oplysningerne om min snak med Danielle, omkring Chloe, lod det ikke til at de andre drenge købte min salgstale. De kunne sikkert regne ud, at der lå mere bag mine snakke med min ekskæreste. ”Så du mener, at I slet ikke har nævnt ordet ’Chloe’i jeres snakke? Ikke engang én eneste gang?” Kort rystede jeg på hovedet, men fortrød så mit svar. Niall var selvfølgelig den første til at udspørge mig. Som han altid havde gjort, så vidste jeg hvor meget han holdt af sin bedste veninde – derfor betød det også meget for ham, hvis jeg delte mine følelser og tanker om Chloe med ham. Sådan så han i sidste ende forhåbentligt kunne guide mig i den rigtige retning. Hvert fald hvad angik hende.

Ligesom jeg skulle til at svare Niall på det spørgsmål, han tidligere havde stillet mig, valgte han at trække mig væk fra de andre drenge, inden nogle ord kunne nå at forlade min mund. ”Du kan måske bilde de andre drenge ind, at Danielle og dig ikke snakkede om Chloe, men den hopper jeg ikke på. Nu kan du snart ikke skjule for mig mere, at der intet er på færde mellem jer to.” Niall stoppede hurtigt sig selv, men valgte dog at fortsætte lidt efter: ”hvad sagde Danielle egentligt til det?” ”Hun tog det meget godt. Egentligt var det hende selv, som blev ved med at starte samtaler om Chloe, hende som blev ved med at spørge ind til tingene mellem os, og faktisk også hende som fik mig til at indse, hvor jeg egentligt står henne i forhold til mine følelser. Hvis du forstår?” forklarede jeg, og prøvede på at forklare alle tingene så godt jeg nu kunne. Niall nikkede forstående på hovedet lidt efter, og brød derefter ud i ét stort smil. ”Dog tror jeg bare at hun er lidt ked af det, over den måde du ’forlod’ hende på, da du var hjemme ved hende. Hun sagde tidligere på dagen til mig, at hun så dig på et billede med Danielle. Et nyt billede som åbenbart allerede er kommet ud til pressen, og som så er blevet trykt i et eller andet magasin.” Åh nej dog. Ud fra det Niall lige havde fortalt om et såkaldt billede, så tegnede det ikke specielt godt mellem Chloe og jeg. Hvad ville hun dog ikke have tænkt om mig? Bare sådan at forlade hende, for at tilbringe tid sammen med min tidligere kæreste? ”Måske burde jeg ringe til hende,” var det eneste jeg kunne få mig selv til at sige, hvorefter jeg hurtigt blev bekræftet i min lille hentydning, af en nikkende ven. Hvis Niall tidligere havde snakket med Chloe og denne situation, og hun ikke just havde været speciel tryg ved det hele, hvordan skulle jeg så kunne forklare hende det hele? Hvordan skulle jeg have en mulighed for at få hende til at forstå? ”Men Liam.” Niall fik stoppet mig inden jeg skulle til at gribe ud efter min mobil. Denne gang var det min tur til at nikke til ham, som et tegn på at han gerne måtte fortsætte med at snakke. ”Pas nu på hvad du siger det hende. Du ved jeg ikke vil have at hun skal blive såret, ligesom du også ved at jeg ikke vil have at du bliver såret. For som du ved, så betyder i begge ualmindeligt meget for mig.” Mens han snakkede lagde jeg en arm om ham. Mest af alt for at gøre ham tryg ved situationen. For som den følsomme person Niall var, så ville han altid bare bide sig sikker på, at alle han holdt umådeligt meget af, havde det godt og smilte. ”Det lover jeg, Nialler. Og som sagt ved jeg godt at du bare vil os begge det bedste, så derfor vil jeg selvfølgelig ikke prøve på at skuffe eller gøre Chloe ked af det. Det ved du godt jeg aldrig vil kunne finde på,” måtte jeg indrømme overfor en af mine bedste venner, for også at få humøret op ved ham. Hvis én i denne verden fortjente at være lykkelig og glad, så var det ham! ”Det ved jeg, så vis hende så hvem der fortjener Liam Payne. Vis hende at hun er værd at kæmpe for, og at du ikke giver op!

Med endnu flere gode opfordringer, nu også fra Niall’s side, vidste jeg hvad jeg gik ind til. Flere personer havde forklaret mig, at jeg måtte kæmpe for mit mål. Et mål som i denne situation ikke bare var et mål, men som nærmere var et livsmål. De ellers så skjulte følelser måtte snart komme frem i lyset, da Chloe fortjente at vide hvad jeg følte. Nogle følelser som jeg egentligt ikke rigtigt selv kunne tyde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...