Before You Leave ❤ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2012
  • Opdateret: 10 jul. 2012
  • Status: Færdig
Aldrig havde hun fået en ordentlig chance for, at vise verden hvad hun virkelig duede til. For attenårige Chloe Middelton er dette tilfældet. Hun elsker at synge, hvilket tidligere har resulteret i hendes deltagelse i X-Factor. En oplevelse hun ville have for livet, men som også skulle ende med at have en masse følger med i baglommen.
Under X-Factors forløb ender Chloe med at danne tætte bånd med en middelaldrende dreng, der som hende selv, stiller op som solosolist.
Venskabet mellem de to ender med at blive uadskilleligt.
Med deres venskab som højdepunkt, ender flere og flere personer med at blive indblandet i netop détte unikke venskab.
Men måske kærlighed til en speciel ven kan være med til at sætte startskuddet for et nyt eventyr? Nye ting skal opleves, mens andre helst skal glemmes. Dog kan alt ikke viskes ud i hukommelsen. Nogle sår vil altid være åbne.

197Likes
456Kommentarer
44609Visninger
AA

18. Liam James Payne

Hurtigt tog jeg mig til hovedet, og lod derfor min arm støtte på mit ene ben. Det var forhåbentligt en løgn, jeg lige havde fået fortalt. ”Harry, det kan du ikke mene,” sagde jeg så, mens jeg lukkede mine øjne i for en stund. Hvorfor lige nu? Hvorfor lige på dette tidspunkt? Hvordan kunne det være, at det hele skulle gå ud over mig, når jeg lige følte mig godt tilpas i Chloe’s selvskab? ”Det er sandt, Liam. Hun befinder sig i rummet ved siden af mig, og jeg tror ikke at hun har tænkt sig at forlade os, inden du igen er her. Jeg er ked af at skulle ødelægge din date med Chloe, for jeg ved hvor nervøs du har været, over at skulle spørge om hun ville gå ud med dig.” Harry gentog igen tingene for mig, som han havde gjort for godt og vel to minutter siden. Hans gentagelse af situationen, fik mig til at sukke højlydt.. Noget som rettede Chloe’s opmærksomhed mod mig. Egentligt var det hende jeg havde mest ondt af. Det var hende som ikke kendte noget til min samtale med Harry. Hende som ikke vidste noget til det der var sket hjemme ved de andre. ”Vil du have at jeg skal forlade hende, for at tage tilbage til jer?” Så godt som jeg nu kunne, så prøvede jeg på at hviske det lidt for mig selv, så jeg ikke ville vække alt stor opmærksomhed hos hende. Det ville være synd, hvis hun hørte at jeg snakkede om at forlade hende, for igen at vende snuden mod drengene og hende. ”Du er næsten nødt til det. Ellers vent med at rejse til i morgen. Sov hjemme ved Chloe, og tag så hjem. Lad ikke hende vide noget. Det har Niall givet mig strenge ordrer på, da han ved at det vil såre hende.” Harry snakkede til mig, som skulle han guide mig igennem en masse lektier jeg pludseligt havde fået for at lave. Dog måtte jeg også bare rette mig ind efter de ting han fortalte og forklarede mig, for at dette projekt skulle gå godt. ”Jeg er nødt til at vente. Det andet kan jeg ikke tillade mig.” Endnu en gang sukkede jeg, inden jeg så valgte at fortsætte: ”men hvad tror du ikke der vil komme til at ske, når jeg kommer hjem til jer? Jeg mener… det er jo lang tid siden jeg sidst har snakket med hende.” ”Det er bedst hvis du får snakket ud med Danielle. I er kommet jer over jeres brud, så hvorfor ikke bare være venner?” foreslog han, hvilket fik mig til at nikke forsigtigt på hovedet. Endnu en gang havde han vel ret. Hvorfor ikke få afklaret tingene med min ekskæreste, så vi for alvor kunne komme videre? ”Men vi ses, Hazza. Hils de andre, og så ses vi snart.” Uden at han nåede at svare, valgte jeg at afbryde forbindelsen mellem os. Derefter rettede jeg min opmærksomhed mod en afventende Chloe. Hendes udtryk så både forvirret og skræmt ud på samme tidspunkt. ”Skal vi komme videre?” måtte jeg så spørge ind til, for at smyge mig udenom alle de spørgsmål hun sikkert brændte inde med på nuværende tidspunkt. Det var den rene afledningsmanøvre. ”Det skal vi vel,” mumlede hun sådan halv slukøret, da hun rejste sig op. Inden jeg kunne nå at gøre det samme, var hun allerede begyndt at gå sin vej. Hvor ville hun dog hen?

 

•(♥).•*´¨`*•♥•(★)•♥•*´¨`*•.(♥)•

 

”Ligger du fint nok?” kom det fra hende, da vi begge havde lagt os under hver vores dyne. Chloe havde tidligere givet mig tilbuddet om at overnatte hjemme ved hende. Hun mente at det var blevet for sent til at køre herfra. Dog måtte jeg give hende ret. Klokken havde nærmet sig midnat, så derfor takkede jeg også hurtigt ’ja’ til hendes tilbud. ”Jeg ligger skam fint nok. Måske denne seng er lidt lille, men ellers går det,” grinte jeg mens jeg bevægede lidt på mine fødder. De fødder som stak godt og vel ti centimeter udenfor madrassen jeg lå på. Da hun tidligere havde insisteret på, at jeg skulle sove i sengen i stedet for hende, måtte jeg dog træde til som den fyr jeg var. Jeg måtte overbevise hende om, at hun under ingen omstændigheder skulle skifte seng med mig, så jeg kunne ligge behageligt. Hellere lade den dårlige og mindre behagelige sengeplads gå til mig, så hun i det mindste kunne sove godt. ”Husk nu på at vi bare ka..” ”Vi behøver ikke at bytte. Jeg ligger skam fint! Gør du også det?” afbrød jeg med et smil på læberne. Selvom det var helt mørkt i rummet, havde jeg dog en fornemmelse af, at hun også smilte på nuværende tidspunkt. ”Jeg ligger fantastisk,” grinte hun, hvorpå jeg så kunne køre, at hun vendte sig en halv omgang i sin seng. Hun havde nu sit hoved rettet i min retning. 

Lige så stille lagde stilheden sig over os. Ingen af os sagde noget. Om det var fordi vi ikke vidste hvad vi skulle sige, eller om vi begge var trætte, var så det store spørgsmål. Forsigtigt lukkede jeg mine øjne i, og var godt klar til at falde i søvn. Alligevel endte en sød stemme med at afbryde mine planer; ”Tak for en god aften, Liam. Jeg er glad for, at du valgte at besøge mig og invitere mig på en date med dig. Så krydser jeg fingre for, at du finder de fire andre i lufthavnen, hvor de forhåbentligt stadig er.” Hendes ord fik mig både til at grine og smile på samme tid. Utroligt at hun valgte at bruge min egen joke mod mig. Selvfølgelig vidste hun godt, at de fire andre ikke var blevet væk i lufthavnen, men bare det at hun spillede med på den, gjorde mig i godt humør. ”Det har været rigtig hyggeligt. Og også tak fordi jeg måtte overnatte her. Det var rart at dine forældre ikke fandt noget mærkeligt i det.” Chloe’s forældre havde tidligere bekræftet at det var iorden at jeg overnattede her. Det var ligesom da man sov med en kammerat i de mindre årklasser. De fandt intet underligt mellem deres datter og mig, hvilket beroligede mig lidt. Hendes mor var i det hele taget meget forstående overfor situationen med den sene tid at køre hjem i. ”Men du må sove godt, Liam.” Hun rumsterede lidt i sengen, og kort efter kunne jeg mærke et par læber på min ene kind. En handling fra hendes side, som med det samme fik varmen til at blusse op i mine kinder, hvilket var noget jeg ikke just havde prøvet med Danielle før. Aldrig havde jeg rødmet, hvis hun havde kysset mig på kinden. ”I lige måde, Chloe. Vi ses i morgen,” svarede jeg kort, for derefter at falde til ro lidt efter.

Den nat fór mange spekulationer rundt inden i mig. Hvad ville være rigtigt at gøre – Tage hjem til Danielle og snakke ud med hende, for også at fortælle Chloe sandheden om telefonsamtalen? Eller skulle jeg bare forlade Ramsgate og lade opkaldet forblive en hemmelig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...