Before You Leave ❤ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2012
  • Opdateret: 10 jul. 2012
  • Status: Færdig
Aldrig havde hun fået en ordentlig chance for, at vise verden hvad hun virkelig duede til. For attenårige Chloe Middelton er dette tilfældet. Hun elsker at synge, hvilket tidligere har resulteret i hendes deltagelse i X-Factor. En oplevelse hun ville have for livet, men som også skulle ende med at have en masse følger med i baglommen.
Under X-Factors forløb ender Chloe med at danne tætte bånd med en middelaldrende dreng, der som hende selv, stiller op som solosolist.
Venskabet mellem de to ender med at blive uadskilleligt.
Med deres venskab som højdepunkt, ender flere og flere personer med at blive indblandet i netop détte unikke venskab.
Men måske kærlighed til en speciel ven kan være med til at sætte startskuddet for et nyt eventyr? Nye ting skal opleves, mens andre helst skal glemmes. Dog kan alt ikke viskes ud i hukommelsen. Nogle sår vil altid være åbne.

197Likes
456Kommentarer
44722Visninger
AA

8. Liam James Payne

Sidste koncert i London var blevet spillet for denne gang. Senere på måneden ville drengene og jeg igen spille på HMW Apollo Stadion, dog skulle vi først rundt til andre dele af Storbrittianien før turen ville vende tilbage til Englands hovedstad.

Chloe havde været med til tre af vores koncerter nu. To her i London og en tilbage i Brighton. Turen ville dog snart slutte for hende – for denne gang. Hun havde trods alt sin skole at skulle passe tilbage i Ramsgate, hvor hele hendes liv jo egentligt også var. Alligevel havde det indtil videre været en fornøjelse at lære at kende hende. Hun var virkelig noget helt specielt, og ikke noget man lige stødte på hver dag.

”Er du klar til at udforske London med os?” kunne jeg høre Niall sige ved min side, mens han henvendte sig til Chloe. Drengene og jeg havde valgt at blive en ekstra dag i London – i dag torsdag den 12. januar, hvor vi alligevel ikke skulle lave andre koncerter.  Hun nikkede ivrigt på hovedet, mens hendes blik flakkede rundt mellem alle turistattraktionerne vi kom forbi, da vi kørte gennem Londons gader i en af de berømte, røde dobbeltdækkere. En del mennesker kiggede efter bussen, når vi kørte forbi dem. Et par fans endte vi også med at køre forbi, hvilket både kunne høres og ses på deres reaktion af at se os på toppen af bussen. ”Så er der nogle specielle ting du gerne vil se?” spurgte de andre drenge ind til. Ud fra Chloe’s forklaringer lød det ikke til, at hun havde været i London specielt mange gange, hvilket var en ting der kom bag på mig. London var vel altid den by man ville tage til som pige, for rigtigt at slå sig løs med diverse shoppingmuligheder, sightseeing, gode spisesteder og så videre. Dog ikke hvis det stod til hende. ”Egentligt kunne jeg da godt tænke mig at komme op i London Eye. Det er en ting jeg ikke har prøvet før. Grunden er vel at det jo er rimelig højt oppe i luften, og siden jeg altid har haft en lille skræk for højder, har jeg aldrig turdet det.” Hun snakkede til os, som om vi ikke kunne forlade denne fantastiske by uden et lille visit i det verdenskendte London Eye. Efter hun havde afsluttet sin sætning, var Niall ikke lang tid om at tage blidt fat i hendes arm, for derefter at trække hende gennem hele bussen. Kort tid efter stoppede den, og de to sprang ud. ”Bare fortsæt derhen. Vi løber,” råbte Niall nede fra gaden, hvor de nu befandt sig. Selvfølgelig havde han fået en skør idé, som han ville have sin bedsteveninde til at udføre sammen med sig. De to havde allerede sat i løb, og havde derfor fået et godt og stort forspring.

”Det bliver underligt ikke at have Chloe med mere. Siden hun jo tager hjem her om et par dage, så bliver der så stille. Hun er altid humørbomben i vores selvskab – dog med en god hjælp fra Niall’s side.” Harry snakkede som altid på livet løs, da Niall og Chloe var begyndt at løbe mod London Eye. Jeg selv lyttede dog kun med i drengens samtaler med et halvt øre, da jeg havde travlt med at følge en af mine bedste venner og hans bedste veninde med øjnene. Men egentligt måtte jeg give Harry ret i det han lige havde sagt. Det ville være underligt at skulle undvære Chloe. Hun var begyndt at betyde en hel del på blot godt og vel en halv uge. Og det var ikke engang udelukkende min mening. Jeg vidste at de andre drenge også allerede holdt af hende, som havde vi kendt hende hele vores liv. Alligevel kom det ikke bag på mig, at hun altid havde været så imødekommende og sød. Hun var trods alt Niall’s bedste veninde, og han havde det med at vælge sine nære venner med omhu. At han så havde valgt Harry, Zayn, Louis og jeg som sine fire næreste venner – det valg kunne så altid diskuteres.

 

¸.•’★¸.•’★*•~-.¸-(★)-,.-~*¸.•’★¸.•’★

 

”Wow udsigten er smuk heroppe fra,” kom det fra Chloe der nærmest stod klistret op af det store vinduesparti vi var omgivet af. Vi befandt i en af de mange kabiner i London Eye, og havde en super god udsigt ud til alle sider. Selvom jeg havde oplevet præcist denne udsigt op til flere gange, var det alligevel en oplevelse igen at få muligheden for det. ”Min udsigt er bedre,” sagde Louis mens han havde sit blik rettet mod Harry. En konstatering der fik os alle til at bryde sammen af grin. De to drenge sagde og gjorde de særeste ting mod hinanden til tider. Harry valgte ikke at svare, men sprang nærmest over Louis, og begyndte at kysse ham i panden. Chloe kiggede bare mærkeligt på dem, som forstod hun ikke deres lille ”romance” de havde gang i. ”Jeg håber for dig, at Eleanor ved at du har noget kørende med Harry! Ellers tror jeg hellere jeg må fortælle hende om jeres forhold,” sagde jeg i en streng tone, og prøvede så godt jeg kunne på ikke at grine. ”Det må du ikke fortælle hende, Liam. Harry og jeg prøver på at holde vores forhold hemmeligt, og hvis Eleanor finder ud af det, kan Harry og jeg måske ikke være sammen mere,” svarede Louis og lod derefter som om han græd. Til tider kunne de fire andre drenge i gruppen være barnlige at man troede det var løgn. Selv Louis, gruppens ældste medlem, var nok den mest barnlige af os alle, dog var Niall alligevel også en god konkurrence mod ham. Men jeg holdt af dem alle, trods deres mærkelige vaner og væremåder, for når det kom til facit i regnestykket, så var jeg ikke meget bedre selv. ”Åh hjælp mig en eller anden! Jeg er omgivet af en flok børnehavebørn,” beklagede Chloe sig, og tog sig til hovedet. Forsigtigt lagde jeg en arm om hende. ”Så kan du da passende være vores pædagog,” grinte jeg og fik så et blidt puf tilbage som en hævn. Hun lod et perfekt grin slippe ud af sine læber, hvilket fik mig til at smile stort. ”Hvis det er hvad der skal til for at opfostre fem drenge, er jeg vel klar til at gribe chancen. Men kan det ikke godt vente bare et par timer enndu?” foreslog hun, og hentydede til at hun gerne ville opleve London, før pædagogrollen ville overtage hende. Nial rystede på hovedet som den eneste. Selvfølgelig skulle han være på tværs – men sådan kendte vi ham vel bedst. Han ville bare få folk til at grine ved at være modsat af alle. ”Måske vi bare burde nyde udsigten i stedet. Vi ved vel godt alle sammen at I fem altid vil være lidt barnlige anlagte.” Chloe rettede igen sit blik mod udsigten, mens hun talte om os. ”Du har ret,” sagde vi andre fem i munden på hinanden, hvorefter vi så alle rejste os, for at nyde udsigten med hende. Hun havde trods alt ikke så mange dage tilbage i verdens bedste selvskab, inden denne lille tur ville slutte for hende. Så hvorfor ikke nyde dagene og få det bedste ud af dem?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...