Before You Leave ❤ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2012
  • Opdateret: 10 jul. 2012
  • Status: Færdig
Aldrig havde hun fået en ordentlig chance for, at vise verden hvad hun virkelig duede til. For attenårige Chloe Middelton er dette tilfældet. Hun elsker at synge, hvilket tidligere har resulteret i hendes deltagelse i X-Factor. En oplevelse hun ville have for livet, men som også skulle ende med at have en masse følger med i baglommen.
Under X-Factors forløb ender Chloe med at danne tætte bånd med en middelaldrende dreng, der som hende selv, stiller op som solosolist.
Venskabet mellem de to ender med at blive uadskilleligt.
Med deres venskab som højdepunkt, ender flere og flere personer med at blive indblandet i netop détte unikke venskab.
Men måske kærlighed til en speciel ven kan være med til at sætte startskuddet for et nyt eventyr? Nye ting skal opleves, mens andre helst skal glemmes. Dog kan alt ikke viskes ud i hukommelsen. Nogle sår vil altid være åbne.

197Likes
456Kommentarer
44715Visninger
AA

23. Chloe Middelton

Togture havde nok aldrig været noget jeg brød mig specielt meget om. Dog var det en primitiv løsning at transportere sig frem på, selv i weekenderne hvor alle ellers havde fri. Fordi at jeg i dette øjeblik sad lænet tilbage i et hårdt togsæde, var grundet at mine forældre ikke var hjemme til at kunne køre mig. Efter gårsdagens korte telefonsamtale med Niall, havde jeg prøvet at ligge alle de dårlige minder og tanker på hylden, hvorpå jeg havde valgt at følge mit hjerte. Ud fra de forklaringer han havde givet mig, måtte det være op til Liam selv, at forklare mig omkring billederne med ham og Danielle. Derfor havde jeg valgt at tage toget hen til drengene, for netop at få den sandhed ud af Liam. Flere tanker nåede ikke gennem mit hoved, da min telefon begyndte at vibrere nede i min ene bukselomme. Uden nogen form for tøven, trykkede jeg automatik på den grønne knap på skærmen, hvorefter jeg tog røret op til mit øre. ”Det er Chloe,” sagde jeg som det første, mens jeg afventede modpartens præsentation af sig selv. ”Hej Chloe. Det er Liam,” kunne jeg så høre en genkendelig stemme sige i den modsatte ende. Hvorfor valgte han at ringe til mig? Havde han måske fundet ud af, at jeg sad i et tog for at besøge ham? Ikke engang min bedste ven vidste hvad jeg i dette øjeblik foretog mig. ”Er du i gang med noget vigtigt på nuværende tidspunkt, eller er det sådan at jeg hurtigt kan forklare et par ting for dig?” Liam tog igen ordet, da jeg ikke havde svaret tidligere. Ud fra hans ord i telefonen, lød det til at en forklaring fra hans side nu ville komme på banen. ”Faktisk har jeg rimelig travlt med noget lige nu. Tror du måske at vi kan have denne her snak senere i dag, hvor tidspunktet måske passer lidt bedre?” Selvom jeg godt vidste at jeg i dette øjeblik løj overfor Liam, var der ikke andet jeg kunne gøre. Hvorfor få fortalt en masse ting over telefonen, når jeg alligevel var på vej over til de fem drenge? I sidste ende kunne han vel lige så godt forklare tingene for mig, ansigt til ansigt, når han nu ville få chancen for det. ”Det lyder helt fint,” svarede han så, mens det dog var tydeligt at høre hvor skuffet han lød. ”så ringer jeg bare senere i dag, hvis det er iorden med dig?” fortsatte han, nu med lidt håb i stemmen. ”Deal! Jeg skal nok være klar ved telefonen hele dagen så,” grinte jeg. Mest af alt grinte jeg for at skabe en god stemning mellem os, men også for at Liam på ingen måde skulle fatte mistanke om min ’plan’. Det ville være en skam at afsløre det hele nu, når jeg var så tæt på mit mål. Så hvorfor ødelægge det, ved ikke at spille med på skuespillet? ”Men vi ses forhåbentligt snart,” var hans eneste svar. Et svar som igen fik mig til at trække på smilebåndene. Ja, hvis han bare vidste hvornår snart var! ”Vi ses når du mindst venter det,” sagde jeg drillende, og valgte så at lægge på inden han kunne nå at svare.

Han vidste at jeg elskede at lave sjov med folk, ligesom min bedste ven også elskede – dog kunne jeg til tider også være seriøs i de ”sjove” ting jeg sagde. Selvfølgelig bare uden folk lagde yderligt mærke til det.

Efterfølgende lænede jeg mig tilbage i sædet, og prøvede så vidt muligt på som jeg nu kunne, at falde til ro. Forestillinger om Liam’s, samt de andre drenges reaktioner, jeg om lidt ville være vidne til, poppede hele tiden op i mine tanker, mens jeg stille svandt hen i drømmeland. Hvordan ville de alle reagere på at se mig?

 

       •(♥).•*´¨`*•♥•(★)•♥•*´¨`*•.(♥)•

 

Det ville være nu eller aldrig. Jeg havde nået mit mål, og stod nu placeret foran drengenes dør. Overraskelsesmomentet ville snart sætte i gang, med Liam og jeg som de to hovedpersoner.

Min hånd havde jeg løftet, så den var klar til at banke på den store dør foran mig. Alligevel var der noget som fik mig til at sænke den lidt efter. Et flashback. Et flashback som ledte mig tilbage til første gang jeg uventet ville besøge Niall på et hotel, hvor både Harry, Louis, Zayn men også Liam befandt sig på samme sted. Et møde som startede ud med en akavet samtale med Liam, men som senere udviklede sig til et godt og rustet venskab mellem os to, og som til sidst så var kørt over i den følelsesmæssige del. En fase som vi nu begge, forhåbentligt, befandt os i.

Så da jeg til sidst fik taget mod nok til mig, til at banke på, tænkte jeg igen tilbage på mit første ’officielle’ møde med Liam. En person som jeg snart håbede på at se i døren igen.

Hans pjuskede brune hår, samt de varme brune øjne fangede hurtigt min opmærksomhed. ”Hvad kan jeg hjælpe dig med?” spurgte han mig hurtigt om, som kunne han slet ikke genkende mig. Måske jeg alligevel havde taget fejl af værelserne, siden denne dreng ikke viste nogen form for følelser, men bare havde det hele gemt bag en kold facade. ”Ehm.. Jeg leder efter lyshåret dreng med blå øjne. Han skulle gerne bo på dette værelse,” prøvede jeg mig frem for igen lige at kigge på værelsesnummeret – 163. Det skulle gerne være det rigtige sted, jeg havde valgt at banke på. Vent her,” svarede han så kort, hvorefter han forlod døråbningen.

Da døren gik op foran mig, og en savnet lyshåret dreng dukkede op, kunne jeg ikke lade være med at smile. ”Nialler,” grinte jeg, dog med stemmen sænket lidt, så ingen af de andre drenge ville lægge mærke til min pludselige ankomst. ”Chloe,” sagde han overrasket; ”hvad laver du dog her?” Efter de pludselige udbrud fra min bedste vens side, fik jeg så tysset lige så stille på ham, ved at lægge en finger på hans læber. ”Jeg forklarer det hele til dig senere, hvis du bare fortæller mig hvor Liam befinder sig,” kom det afventende fra mig. Hvis bare Liam nu var sammen med de andre, og ikke havde valgt at bruge endnu en dag i Danielle’s selvskab. Niall forlod mig for en kort stund, dog kun lige så jeg stadig havde ham i sigtekornet. Med en forsigtig bevægelse fik han jaget mig hen til sig, hvorefter han så fortsatte ind til en snakkende mængde drengestemmer, hvilket vil sige at han lod mig stå alene tilbage. ”Drenge – Jeg har en i skal møde,” kunne jeg høre ham sige med en munter og glædesfyldt stemme. Det var tydeligt at høre på ham, hvor glad og overrasket han var over mit pludselige besøg.  Noget som på et vis punkt også gjorde mig lykkelig. Når Niall blev glad over en af mine handlinger, kunne jeg ikke selv lade være med at smile med også, hvilket nok var en af de bedste ting ved vores unikke og specielle venskab. Tøvende tog jeg det første skridt ind til de andre, stadig uvidende om hvilke reaktioner jeg i sidste ende ville gå i møde. Bare de nu alle blev positivt overrasket. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...