Before You Leave ❤ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2012
  • Opdateret: 10 jul. 2012
  • Status: Færdig
Aldrig havde hun fået en ordentlig chance for, at vise verden hvad hun virkelig duede til. For attenårige Chloe Middelton er dette tilfældet. Hun elsker at synge, hvilket tidligere har resulteret i hendes deltagelse i X-Factor. En oplevelse hun ville have for livet, men som også skulle ende med at have en masse følger med i baglommen.
Under X-Factors forløb ender Chloe med at danne tætte bånd med en middelaldrende dreng, der som hende selv, stiller op som solosolist.
Venskabet mellem de to ender med at blive uadskilleligt.
Med deres venskab som højdepunkt, ender flere og flere personer med at blive indblandet i netop détte unikke venskab.
Men måske kærlighed til en speciel ven kan være med til at sætte startskuddet for et nyt eventyr? Nye ting skal opleves, mens andre helst skal glemmes. Dog kan alt ikke viskes ud i hukommelsen. Nogle sår vil altid være åbne.

197Likes
456Kommentarer
44752Visninger
AA

19. Chloe Middelton

”Dog håber jeg bare at vi bliver fri for al den grønne slim,” måtte han så indrømme, da vi var kommet ind på et emne angående Kids Choice Awards 2012. Et show som One Direction skulle optræde ved i USA den 31. marts. Og som traditionen var, så plejede de kunstnere der optrådte, næsten altid at få noget grønt slim over sig. Om det så ville ske for drengene også, tvivlede jeg nu ikke på. De skulle sikkert nok ende med at lide af samme omgang som alle andre. ”Hvis I får al den slim udover jer, så tror jeg vidst at jeg er nødt til at se showet. Bare for at se jer blive klistret til,” grinte jeg, og smed mig tilbage i sengen. Liam var ikke lang tid om at smide sig ned ved siden af mig, men valgte så at puffe let til mig. Han kunne sikkert ikke se det sjove i at blive klistret ind i grøn slim fra top til tå. ”Du er altid velkommen til at få et kram efterfølgende, hvis det er. Jeg er sikker på, at du nok vil være den første og eneste i dén kø,” svarede han så igen, men en halvdrillende sætning. Som den dreng dog til tider kunne forvrænge sine sætninger. ”Jeg er ked af, at måtte meddele at jeg nok ikke vil være til stede under showet! Husk på at jeg nok sidder herhjemme i England og ser udsendelsen over internettet,” mindede jeg ham på, da det ikke lød til at han havde tænkt over den lille detalje. ”Nu når du siger det, så kan jeg godt se at jeg havde misset den oplysning..”

Derefter blev der lidt stille mellem os. Dog ikke var det ikke en akavet tavshed, som havde lagt sig over os. Mere en behagelig en. Alligevel skulle Liam ende med at ødelægge den, med en knapt så god konstatering: ”Jeg er desværre nødt til at komme tilbage til de andre drenge. Der er kommet noget i vejen, som jeg bliver nødt til at tage mig af. Men det har været virkelig hyggeligt at tilbringe tid med dig. Du ved – på tomandshånd.” Liam måtte åbenbart have fået en hentydning på en eller anden måde, så han pludseligt kom i tanke om at han måtte videre. Han rejste sig hurtigt fra sengen, og fik pakket de få ting sammen som han havde haft med som bagage. Dog endte han med at stoppe sig selv, da han opdagede at jeg ikke rykkede mig ud af stedet. Jeg selv sad stadig musestille på sengen, som kom det hele som et stort chok for mig. Hvordan kunne det være, at han pludseligt sådan lige ville væk herfra, bare fordi der var stille mellem os et lille øjeblik? Svaret på dette spørgsmål, ville jeg nok aldrig finde. Forsigtigt går han hen til mig, og sætter sig igen ned på sengen. ”Tro ikke at det er noget med dig, Chloe. Drengene sagde bare at der var sket noget, som jeg hellere måtte komme hjem til, da det i bund og grund har noget med mig at gøre.” Han strøg blidt en hånd gennem mit hår, som troede han at det ville hjælpe på situationen. Alligevel måtte jeg dog indrømme, at hans berøringer brændte mod min hud. ”Tak fordi du inviterede mig på en date Liam. Det har været rigtig hyggeligt, og jeg håber snart at vi ses igen,” fik jeg så sagt lidt efter, da min rus stilnede af. Et smil viste sig på hans læber. ”Jeg lover dig at vi snart ses igen,” valgte han så at hviske til mig, som måtte det holdes hemmeligt for alle og enhver. Han var virkelig en dreng man ikke kunne andet end at holde af. Med en kort bevægelse svang han armene om mig, og knugede mig så tæt ind til sig. Krammet endte med at vare længere tid end normalt. Ikke at det gjorde mig noget. ”Vi ses,” gentog han så, og skulle til at gå, inden jeg rev ham tilbage og lod mine læber strejfe hans kind ligesom de havde gjort aftenen forinden. En handling fra min side, som hurtigt fik den røde farve til at titte frem i begge hans kinder. Og med røde kinder vendte ham mig så ryggen og gik sin vej.

Hans ærinde var nu gjort her i Ramsgate. Stjernelivet kaldte igen på den kommende verdensstjerne – Liam Payne. Drengene havde brug for ham til noget specielt, som selv jeg ikke engang måtte kende til. Dog kunne jeg alligevel lade være med at have spekulerende bagtanker om den pludselige afsked. Hvad var det der havde naget Liam? For ikke nok med at han pludseligt måtte forlade mig, så havde han også virket så underlig dagen forinden efter den telefonsamtale han havde haft. Måske skulle jeg bare smide de mistanker væk som jeg havde, og tænke på den gode tid vi havde haft i hinandens selvskab. Vi havde trods alt hygget os – både på daten men også da vi skulle til ro aftenen forinden. Tanker om de rødmende kinder Liam havde fået, da jeg havde kysset ham, fik smilet til at spirre frem på mine læber.

Hvis ikke jeg vidste meget bedre, så ville jeg tro at mine følelser for denne brittiske verdensstjerne var begyndt at blive betydeligt større, end jeg i første omgang havde turdet håbe på. Måske var jeg endda ved at savne hans nærvær, når han ikke var ved min side? Kemien havde været der lige fra start, så hvorfor ikke holde fast i troen om, at der godt kunne ske noget mellem os? Uheldigvis skulle der bare to forelskede til at kunne danne et par. I dette tilfælde var jeg i bund og grund i tvivl om mine egne følelser for Liam, så hvordan skulle jeg kunne vide om han havde det på samme måde som jeg selv?

Tiden ville vel vise hvordan tingene ville udvikle sig mellem os. Vi selv kunne kun hjælpe til på sidelinjen, for intet kunne styre kærlighedens gang. Ikke engang os selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...