Before You Leave ❤ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2012
  • Opdateret: 10 jul. 2012
  • Status: Færdig
Aldrig havde hun fået en ordentlig chance for, at vise verden hvad hun virkelig duede til. For attenårige Chloe Middelton er dette tilfældet. Hun elsker at synge, hvilket tidligere har resulteret i hendes deltagelse i X-Factor. En oplevelse hun ville have for livet, men som også skulle ende med at have en masse følger med i baglommen.
Under X-Factors forløb ender Chloe med at danne tætte bånd med en middelaldrende dreng, der som hende selv, stiller op som solosolist.
Venskabet mellem de to ender med at blive uadskilleligt.
Med deres venskab som højdepunkt, ender flere og flere personer med at blive indblandet i netop détte unikke venskab.
Men måske kærlighed til en speciel ven kan være med til at sætte startskuddet for et nyt eventyr? Nye ting skal opleves, mens andre helst skal glemmes. Dog kan alt ikke viskes ud i hukommelsen. Nogle sår vil altid være åbne.

197Likes
456Kommentarer
44724Visninger
AA

15. Chloe Middelton

Opmærksomheden omkring Niall, Liam, Harry, Louis og Zayn var heldigvis begyndt at stilne lidt af. I skolen havde de desperate fans indset, at de ikke fik noget ud af, at udspørge mig om at tage dem med til koncerter med One Direction. Jeg havde intet imod at besvare deres spørgsmål som omhandlede drengene. Kun hvis spørgsmålene endte med at blive for personlige, havde jeg det med at sige fra og gå min vej. For når det kom til stykket, vidste de vel mere om de fem drenge, end jeg selv gjorde. Trods jeg var venner med dem, kendte jeg ikke til alt om deres liv. Nogle ting valgte man vel altid at holde skjult for andre. En ting jeg kendte fra mit eget liv.

 

¸.•’★¸.•’★*•~-.¸-(★)-,.-~*¸.•’★¸.•’★

 

Det lød da meget godt, overbeviste jeg mig selv om, da jeg stoppede med at synge ned i den hårbørste jeg stod med i hænderne. Siden jeg ikke havde det helt store at lave, valgte jeg tidligere at slå mig løs foran mit store spejl med en hårbørste i venstre hånd. En mikrofon ejede jeg ikke, så det var vel det tætteste jeg kom på noget der bare mindede om.

At synge var min store passion, hvilket også var mit valg bag at melde mig til X-Factor tilbage i 2010. Jeg ville gerne noget stort indenfor musikken, men inderst inde vidste jeg hellerikke om jeg ville kunne klare det pres der ville blive lagt på mine skuldre. Niall og de andre drenge havde udviklet sig ufatteligt meget, siden jeg første gang mødte dem. Både med deres stemmer og optræden som et band og ikke fem solosolister. Dog havde de også alle sammen forandret sig som personer – især Niall, da han altid havde været den jeg var tættest med af de fem. De andre havde jeg ikke rigtigt snakket med, før jeg tog med dem rundt i England i den uge det varede, så derfor havde jeg svært ved at sammenligne dem med dengang jeg for første gang mødte dem.

Hårbørsten smed jeg fra mig igen, hvorefter jeg greb ud efter min guitar. Forsigtigt satte jeg mig ned i min store dobbeltseng med guitaren i armene. Egentligt var det ikke specielt mange der kendte til mit guitarspillen – Ikke engang Niall. Det var noget jeg igennem tiderne havde holdt lidt for mig selv, hvorpå jeg så havde lært mig selv op til at kunne spille. Altså havde jeg aldrig fået rigtig undervisning i det. Tonerne lød fra den da jeg lidt efter begyndte at spille. Hvad jeg helt præcist spillede, anede jeg ikke. Jeg elskede bare at lade en tilfældig melodi forme sig, hvor jeg til tider bare begyndte at synge helt tilfældige ting til musikken. Alligevel endte jeg over i en anden musikgenre end den tilfældige jeg før havde gang i.  

 

“We were both young when I first saw you,

I close my eyes and the flashbacks starts,

I’m standing there…”

 

Mens jeg spillede, sang jeg også den tilsvarende tekst til. Smilet formede sig om mine læber, da det egentligt gik op for mig, hvilken sang jeg var i gang med. Love Story af Taylor Swift. Sangen var et mesterværk, hvis jeg selv skulle sige det. Den udtrykte så ufatteligt mange ting, og satte virkelig gang i tankerne. Taylor var også en kunstner som alle burde lytte og kende til. Hun formåede at tage ordene ud af enhver piges mund, i de sangtekster hun skrev. Det var som om at hun kunne svare for alle verdens piger. Som kunne hun fornemme hvordan de alle havde det med forskellige ting. Teksterne var virkelig fantastiske, og hvem ville ikke ønske at de havde en stemme og et talent som hende?

Jeg fortsatte melodien til sangen ved hjælp fra min guitar, mens jeg stadig blev ved med at synge den tilsvarende tekst. Lidt efter lidt begyndte jeg at slå mig mere og mere løs, hvilket resulterede i, at jeg til sidst stod og levede mig fuldstændigt ind i rollen som Taylor Swift. Igen stod jeg nemlig placeret foran mit spejl med guitaren i armene, løst hår og en selvtillid jeg ikke troede fandtes. Heldigvis for mit vedkommende, var mine forældre ikke hjemme til at kunne kigge mærkeligt på deres datter, for derefter at falde sammen af grin. For hvad ville de ikke tænke om mig?  

 

”Romeo take me somewhere we can be alone,

I’ll be waiting all there’s left to do is run.

You’ll be the prince and I’ll be the princess.

It’s a love story, baby just say yes.”

 

Først da jeg afsluttede sangen gik det op for mig, at mine tanker var rettet mod noget andet end musikken. Helt galt gik det så først, da jeg fik lagt min guitar fra mig. Der indså jeg hvorfor jeg tidligere var startet på præcist dén sang. Det hele skyldtes én specielt grund – mine følelser og tanker. Her på det sidste var nogle unikke og anderledes følelser begyndt at spirre op indeni mig. Hvad det skyldtes var stadig ukendt, men det var som om, at jeg altid var i godt humør her for tiden. Som var der intet der ville kunne sætte en stopper for det smil der havde formet sig på mine læber. Noget gjorde mig hvert fald godt tilpas. Om det så bare var fordi jeg var begyndt at komme ind i en god periode med en masse muntre dage, kunne ikke besvares.

Men inderst inde, hvis jeg virkelig tænkte efter, så kunne jeg i sidste ende godt selv besvare mit spørgsmål uden nogen form for hjælp. Det ville jeg bare ikke se i øjnene. Måske fordi jeg var bange for at blive skuffet eller såret. Nogle kærlige følelser var begyndt at blomstre frem i mig. Så selvom jeg måske var imod det, kunne jeg intet gøre for at stoppe dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...