Before You Leave ❤ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2012
  • Opdateret: 10 jul. 2012
  • Status: Færdig
Aldrig havde hun fået en ordentlig chance for, at vise verden hvad hun virkelig duede til. For attenårige Chloe Middelton er dette tilfældet. Hun elsker at synge, hvilket tidligere har resulteret i hendes deltagelse i X-Factor. En oplevelse hun ville have for livet, men som også skulle ende med at have en masse følger med i baglommen.
Under X-Factors forløb ender Chloe med at danne tætte bånd med en middelaldrende dreng, der som hende selv, stiller op som solosolist.
Venskabet mellem de to ender med at blive uadskilleligt.
Med deres venskab som højdepunkt, ender flere og flere personer med at blive indblandet i netop détte unikke venskab.
Men måske kærlighed til en speciel ven kan være med til at sætte startskuddet for et nyt eventyr? Nye ting skal opleves, mens andre helst skal glemmes. Dog kan alt ikke viskes ud i hukommelsen. Nogle sår vil altid være åbne.

197Likes
456Kommentarer
44749Visninger
AA

11. Chloe Middelton

Siden det i dag var onsdag, hvilket betød at min sidste dag med drengene var indtruffet, var jeg derfor i gang med at pakke de sidste ting ned i min kuffert. Egentligt ville det blive sørgeligt at sige farvel til dem, da jeg havde nydt at være i deres selvskab. På ganske kort tid var jeg begyndt at holde ufatteligt meget af dem alle sammen, hvilket havde resulteret i, at jeg allerede så dem som nogle af mine tætteste venner.

”Skrider pakningen fremad som den skal?” sagde en munter irsk stemme bag mig. Jeg nikkede kort på hovedet, og kunne så høre at Niall satte sig ned på gulvet ved siden af mig. Det var først nu at jeg havde fået selvskab. Ellers havde drengene siddet inde i den lille stue og snakket, mens jeg havde pakket på egen hånd. Forsigtigt lagde Niall en arm om mine skuldre, og trykkede mig så ind til sig. ”Jeg kommer til at savne dig, når jeg er væk. Men lov mig at der ikke kommer til at gå lang tid inden vi ser hinanden igen,” hviskede jeg stille i hans øre, da han havde knuget mig ind til sig. ”Det lover jeg dig,” svarede han, mens han nussede mig på min venstre arm. ”hvis du giver mig en ting til gengæld,” fortsatte han, inden grebet om mig løsnede sig. Lidt efter rejste han sig op, og kiggede direkte ned på mig, som havde han noget alvorligt at fortælle. Som svar på hans foregående spørgsmål, nikkede jeg bare en enkelt gang på hovedet. ”Gå ind og snak med Liam. Han har været lidt mut efter samtalen med Danielle her den anden dag. Du kan vel godt huske det vi snakkede om på sejl..” ”Niall, jeg kan godt huske samtalen om hans ekskæreste. Så hvis det betyder så meget for dig, at jeg snakker med ham om det, så skal jeg nok gøre det,” afbrød jeg, mens et smil så formede sig om mine læber. Måske dette emne om Liam og Danielle bare var en dårlig undskyldning for at få mig til at snakke med ham. Men hvad betød det om det var eller ej? Niall smilede taknemmeligt til mig, efter at jeg smed det tøj jeg havde i hænderne fra mig, for derefter at sætte kurs mod stuen med de fire andre drenge.

”Liam Payne. Er det sådan du har tid lige to minutter til at snakke med mig?” var det første jeg sagde, lige da jeg var gået ind af døren til dem. Hvis jeg ikke tog meget fejl sad de alle fire dybt koncentreret og kiggede på en mobil. Dog rettede de hurtigt deres blikke mod mig, da jeg havde sagt Liams navn. I starten sendte han mig et underligt blik, men da Harry begyndte at puffe lidt til ham for at få ham med mig, vågnede han lidt op. ”Så lad gå,” svarede han bare kort, inden jeg så gik efter mig.

Vi forlod hurtigt stuen og satte så kurs mod værelset jeg før havde befundet i.  Niall havde dog i mellemtiden forladt rummet, for at slå sig ned med de andre drenge. ”Hvad ville du så snakke med mig om?” Liam satte sig ned i sengen, mens jeg slog mig ned på gulvet ved siden af min kuffert. På den måde kunne jeg også pakke de sidste ting ned, inden mine forældre sidst på aftenen ville komme og hente mig. ”Niall fortalte mig, at du havde været lidt nede over det med Danielle. Derfor kunne det måske være at du trængte til at snakke med .. du ved .. en pige? Så siden jeg var den eneste pige i dette selvskab, var det vel en selvfølge for mig at snakke med dig,” prøvede jeg på at forklare ham på en blid måde. Alligevel fik jeg det hele til at lyde så alvorligt, hvilket ikke var meningen. ”Du skal ikke føle dig tvunget til at snakke med mig, bare fordi Niall har bedt dig om det.” Jeg rystede på hovedet. Egentligt følte jeg mig langt fra tvunget til at snakke med ham om hans problemer. Så selvom Niall kun havde ment det som noget positivt, og kun foreslog det for at hjælpe en af sine venner, var jeg også selv villig til at få Liam til at smile igen. Hans smil var noget som omverdenen ikke kunne leve uden, så hvorfor lade det gå til spilde? ”Bare fortæl mig hvad du har på hjerte. Savner du Danielle, siden du reagerer sådan som du gør?” sagde jeg, og ignorerede hvad han tidligere havde sagt. Siden han ikke selv havde i sinde at starte en samtale med mig, måtte jeg gøre mit bedste for at få en snak op at køre. Denne gang var det så hans tur til at ryste på hovedet. En handling fra hans side som jeg ikke forstod. Hvorfor havde han tidligere reageret på denne måde, når han lige havde rystet på hovedet som et tegn på at han ikke savnede sin ekskæreste? Det var tydeligt at han gemte og skjulte et eller andet for både mig og de andre drenge. ”Fortæl,” nærmest beordrede jeg ham til. Et enkelt ord, som hurtigt fik mig til at holde et lydløst grin inde. Han kiggede kort over på mig, hvorefter et smil så også formede sig på hans læber. Hvis jeg selv skulle sige det, syntes jeg ikke at han så ud til at være specielt ked af det. Endnu en ting som bare fik mig til at undre mig mere og mere. ”Jeg savner ikke min ekskæreste som sådan. Selvfølgelig holder jeg stadig af hende, men jeg er ved at komme videre nu, også selvom det har taget sin tid. Så det er ikke just det som har naget mig de sidste par dage. Det er bare nogle andre private ting,” halvmumlede han, som måtte jeg ikke høre hvad grunden til hans humørsvingninger var. Skulle alle også holde noget hemmeligt for mig? Ikke nok med at Liam tydeligvis skjulte noget for mig, så havde jeg også på fornemmelsen at Louis, Harry, Zayn, ja også Niall holdt noget hemmeligt for mig. ”Hvis du ikke vil fortælle det, er det fint. Men hvis du nogensinde mangler en at snakke med, som måske ikke lige er en dreng, så kan du altid kontakte mig. Også selvom jeg måske ikke er ved din eller drenges side, så er jeg altid klar til at give en hjælpende hånd med i jeres liv.” Jeg kunne lige så godt tilbyde ham min hjælp. Man kunne aldrig vide om han eller de andre ville få brug for den senere i livet.

Det nagede mig dog alligevel at jeg ikke kunne tyde drenges hentydninger. For hvad var det egentligt de alle gik og gemte på, som jeg under ingen omstændigheder måtte kende noget til?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...