Feriedagbog


3Likes
0Kommentarer
977Visninger

1. D. 25. Juni

Kære dagbog.

Alt er bare noget fucking lort! Det var bare så pinligt, da jeg stod der i skolen og skulle forklare mine veninder hvilken ferie jeg skulle på. Marie skulle på Jamaica, Jessica i Paris og Line i Spanien. Og så da det var min tur til at forklare hvor jeg skulle hen, måtte jeg jo komme frem med ordene: "Jeg skal på vandreferie i Østrig." Og det er bare et no-go for en 14-årig pige som mig! Jeg mener, vandreferie! Helt ærligt! Bare fordi at Mikkel (min lorte-lillebror) godt ville vandre, skulle det gå ud over mig! Det kan mor og far da ikke være bekendt! 

Men pigerne idag så bare med hævede øjenbryn på mig og sagde "Helt ærligt!?". Derfor måtte jeg jo sige: "Lol, der tog jeg fusen på jer! Selvfølgelig skal jeg ikke det! Jeg skal til New York! Yay!"

Lige efter sommerafslutningen skulle jeg til Østrig (for at vandre), så hele familien stod med opakket bil, da vi havde fri. Endnu et pinligt øjeblik. Jeg skyndte mig at få dem til at køre, inden nogle flere vendte øjne af os. Heldigvis var Marie og Line travlt optaget af Jessicas nye øreringe (diamanter). Så vi kom hurtigt afsted. 9 timer i en bil, med en syngende irriterende Mikkel ved siden af mig. Han havde lavet sine egne vandre stave. Nogle pinde han havde fundet. 

Stedet er lortet. Lige nu bor vi på motellet, og i morgen skal vi på vandretur i bjergene i to uger. 

 Ønsk mig held & lykke

- Emma

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...