The Truth Behind That Smile

Sabrina er 15 år gammel og hun elsker at synge. En dag lægger hun en sang på YouTube, hvorefter hendes liv ændrer sig drastigt. Hun kommer i fjernsynet og skal synge, hun får en masse fans, men må bukke under for presset. Hun er fan af Nathan Sykes fra boybandet The Wanted og ønsker inderligt at møde ham. Da hun er ved at dø, bliver hun helt forundret. Der står hendes drømmeprins, selveste Mr. Sykes.

Den her historie er skrevet til min dejlige Sabine, hun er grunden til at jeg skriver den her.

12Likes
11Kommentarer
2874Visninger

7. ~

 

"Undskyld mig, Nathan Sykes?" lød det og en kvindelig sygeplejerske rystede blidt i Nathan. Han åbnede øjnene og så op på hende. Hun smilede venligt og lod ham komme på benene.

"Er hun vågen?" spurgte han og tog sin hættetrøje på. Sygeplejersken nikkede og ledte ham ud af værelset. Han havde fået lov til at sove i et værelse, han var jo Nathan Sykes!

"Hun er her inde, hun er lige vågnet" sagde sygeplejersken og åbnede lydløst døren. Nathan gik ind og så sig omkring. Der var en maskine, der bippede i takt med hendes hjerteslag. Han gik hen til sengen og så på Sabrina, der lå i sengen. Hun havde åbne øjne, men så tomt frem for sig.

"Hej" hviskede han hæst og lagde en hånd på hendes. Den lå slapt oven på dynen. Hun havde en slange i hånden og Nathan kunne se blodet. Han fik en kvalmende fornemmelse og så på hendes ansigt. Hun var bleg og så afkræftet ud.

"Hej" hviskede hun tilbage og prøvede at smile. Men smilet blev en forvrænget grimasse.

"Du ser træt ud" sagde han lavt og lagde den anden hånd på hendes pande. Hun trak vejret tungt og sukkede. "Var det slemt?"

"Nej, jeg sov det meste af tiden... Er du lige kommet?"

"Jeg har været her hele natten, jeg ville være her, når du vågnede" sagde Nathan og smilede. Sabrinas øjne lyste op og hun smilede rigtigt den her gang.

"Sabrina!" lød det pludselig bag dem og Sabrinas mor og far kom løbende ind. Moderen skyndte sig over til sin datter. Det lignede, at hun overfaldt Sabrina. Sabrina udstødte et lille suk og moderen trak sig væk.

"Er du okay?!" lød det bekymret fra moderen. "Det må havde været forfærdeligt at vågne op her, helt alene"

"Nathan var her" Sabrina smilede og så over på Nathan.

"Nathan? Hvem er Nathan?" spurgte hendes far og fulgte hendes blik. "Åh..."

"Hej, jeg hedder Nathan Sykes" sagde Nathan og rakte en hånd frem til faderen. De gav hånd og moderen kastede sig om halsen på ham.

"Tak fordi du var der for min lille pige!" brød hun ud i tårer og krammede Nathan. Nathan smilede og klappede hende på ryggen.

"Selv tak"

"Må jeg ikke snakke alene med Nathan?" spurgte Sabrina og moderen slap ham.

"Jo selvfølgelig" sagde hun, tog Sabrinas far under armen og gik ud.

"Tak igen" sagde Sabrina og smilede. Hun tog en hånd op mod Nathan. Han tog den og klemte den blidt.

"Det var så lidt"

"Hvorfor ville du være her? Jeg mener, jeg er jo bare en almindelig, dum pige..." hviskede hun og tårer trillede langsomt ned af hendes kinder. Nathan klemte hendes hånd blidt og kyssede den.

"Det ved jeg ikke..." hviskede han og så tomt for sig.

"Men jeg er glad for at du var her, tak igen Nathan" smilede hun og lukkede øjnene.

"Sover du?" spurgte han lidt efter, men hun svarede ikke. Han nikkede, kyssede hendes hånd og gik ud til forældrene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...