Flystyrtet..

Jeg håber at I forstår den og synes den er god :-) Venligst skriv en kommentar om hvad i synes, tak.

- Handler om en mand i midten af 30'erne, som har en indre dæmon at kæmpe med, mens han oven i købet oplever et tragisk flystyrt.

1Likes
3Kommentarer
1426Visninger
AA

8. Erkendelsen..

Sygeplejersken så over på mig. ”Undskyld, men sagde De noget?” Jeg kiggede undskyldende op på hende, og rystede så på hovedet for, at gøre mig klar til en ny sætning. ”Nej, undskyld. Kan De venligst besvare mit spørgsmål som har gået mig på nerverne?” ”Javist. Selvfølgelig.” ”Hvorfor er jeg her?” Jeg så spørgende på hende, og anstrengte mig for ikke at lytte til den vildt arrige, skrigende djævel, som ville gøre alt for at smide en snasket bemærkelse i hovedet på mig. Jeg kunne ligefrem se ham, for mit indre øje, stå og vinke med sine små, røde arme. Se hans mund åbne sig til et sort gab. Ilden, som brændte rundt om ham, som førte ham en vis rang højere op ad karrierestigen.   Hun smilede, foldede hænderne, og gav sig til at fortælle, imens ambulancen rullede videre.

Næste dag kom hun ind med en kop kaffe og en avis til mig. Jeg lå oprejst i sengen, og smilede til hende. (Der var du nok heldig , hva’ ’Nicholsebasse’? At få sådan en lækkerbisken, som serverer kaffe og avis for dig.) Et øjeblik troede jeg (eller blot håbede?), at Djævlen var blevet slået ihjel. Eller i det mindste havde fundet sig et andet sted at bo. Stop med at kalde mig det. (Kalde dig hvad?) ”Med at kalde mig Nicholsebasse. Det er et skide pigenavn!” Jeg klaskede omgående mine hænder op foran min mund. Se nu hvad du fik mig til, din.. (Hahah, der ser man! Nu har du kvajet dig igen. Jeg sagde jo, at den, som ler bedst, ler sidst.) Sygeplejersken kiggede undrende på mig. En lys, fin, uskyldig stemme gled ud mellem hendes læber. Man kunne høre en svag tøven. ”Ja..? ” Et øjeblik gik det op for mig, at navnet jeg lige havde slynget ud i rummet med et brøl, måske var hendes. ”Mit navn er Nichole, er der noget i vejen?” Jeg mærkede rødmen stige mig til hovedet, og gemte mig bag avisen. Mine øjne opfangede straks overskriften på en artikel:               

 

  Flystyrt nær Stockholm Den danske pilot Stefan Rasmussen foretog i december 1991 en nødlanding med et SAS-fly 20 km fra Arlanda Lufthavn ved Stockholm. Om bord på flyet på vej mod København var 123 passagerer og 6 besætningsmedlemmer. Ingen kom til skade under nødlandingen, trods at flyet gik i tre stykker. I dag, tre dage efter ulykken, udnævnes piloten nu til en stor helt, for hans mod og ro til at holde hovedet koldt, når det gjaldt. ”Tre stykker..?” Jeg mumlede det et par gange for mig selv.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...