Flystyrtet..

Jeg håber at I forstår den og synes den er god :-) Venligst skriv en kommentar om hvad i synes, tak.

- Handler om en mand i midten af 30'erne, som har en indre dæmon at kæmpe med, mens han oven i købet oplever et tragisk flystyrt.

1Likes
3Kommentarer
1347Visninger
AA

1. Flyet er lettet..

Flyet var lige lettet fra Arlanda Lufthavn i Stockholm. Det kildrede sjovt i maven, men gav propper i ørene. Træerne fra de svenske skove blev efterhånden til små, ubetydelige prikker. Menneskerne forsvandt. Marker lå som sammensyede firkanter og dannede et hvid – gult tæppe. Det eneste, som ikke blev mindre, jo højere man kom op, var skyerne. Skyerne var tætte heroppe, og de lagde sig som et blødt, puffet lagen rundt om flyets vinger. Jeg kunne mærke vindstødende, som slog sig ind på flyets sider, og fik det til at rokke lidt fra side til side. Det var heldigvis ikke noget vildt og voldsomt, men man kunne da mærke en ugæstfri klump dukke op i ens hals. Rundt omkring i flyet sad mange forskellige mennesker, og gjorde sit. Jeg kiggede mig til siden og så en gammel dame med sin håndtaske hvilende på skødet. Hun kiggede tomt ud i luften, som om nogen havde trukket hendes stik ud. Var blevet lukket og slukket. Væk og.. Endnu et stød rystede i passagerne. Jeg så ud. Eller det vil sige, at jeg så ud i en sky. Selvom den svævede, så den tung ud. Jeg ville skyde på, at det tydede på regn. En eller anden form for nedbør var i hvert fald sikkert.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...