Bogens forbandelse

Anslag: Laura havde lige læst kapitlet færdigt. Dette kapitel handlede om at børne forsvandt i en skov. Laura kastede bogen fra sig. Ikke fordi den var uhyggelig, hun elskede overnaturlige ting, men fordi virkeligheden var uhyggelig... Resumé: Laura var en pige på fjorten år. Hendes bedste veninde vente sig mod hende i tredje klasse, og efter det har det hele gået ned af bakke for Laura. En dag i skolen, for de en ny bog som de skal læse i. Men det er som om, det ikke bare var en bog, men som om det var virkeligheden.

3Likes
13Kommentarer
1252Visninger
AA

1. Hendes triste fortid

Klokken ringede ind. Laura slæbte sig op af trappen til skolen. Endnu en dag, som bare skulle leves. Hvorfor skulle livet også være så svært? Alle går og siger, at livet skal nydes, det er det bedste du har! I Lauras tilfælde, var livet det værste! Men der var jo også de få ting, som gjord at Laura blev. Det værste Laura kunne få sig selv til, var at såre hendes bedste veninde, Mie. De først mange år i skolen, var Laura blevet mobbet. Men det er jo ikke bare det at blive mobbet! Når det udføres af den man trode var ens ven, ens bedste ven! Asta! Hende og Laura havde været bedste venner siden børnehave klassen. Hver dag efter skole, havde de leget sammen og hygget. Men lige efter Asta begyndte at se til Magnus, havde hun været mere og mere sammen med ham. Hun kunne helt sikkert godt lide ham! Og for at gøre det endnu være - sikkert for at vise sig, for Magnus - var hun begyndte at mobbe, mobbe hendes gamle bedste ven!

Sådan havde det så været fra tredje klasse til ottende. Laura var hver dag kommet grædene hjem, og hendes mor og far var begyndt at snakke om skole skiftning. Men Laura ville ikke have at Asta skulle vinde! Det gik bare ikke helt efter Lauras planer! Asta blev ved og ved med at mobbe. En dag var Laura kommet hjem og havde sagt til sine forældre: "Nu vil jeg flytte skole!" Selv denne plan, havde ikke gået, som Laura havde håbet på. Men det var ikke dårligt! En uge efter dette, var der startet en ny pige i klassen. Hun havde store brille, som gjord hendes øjne meget store, et lidt budet ansigt. Hendes lange, fedtet, brune hår, sad i en opløst hestehale. Hendes navn var Mie, hende som havde redet Laura, fra at blive total hjælpeløs, som hun ellers var godt på vej til. Efter den dag, gik det hele godt for Laura. Som om det hele bare havde været en ond drøm, som hun langt om længe var vågnet op af. Hun begyndte at følge mere og mere med i timerne, hun lavede sine lektier, og hun kunne finde ud af at lave dem. Det var som om, at hun kunne se alt fra en helt nu vinkel, en drømmene, lys og varm vinkel, som smilede hende i møde.

Men idag var Mie syg, det havde hun været i den sidste uge. Derfor var Laura helt nedtrygt. Den nye vinkel, som Laura kunne se, var kun åben når Mie var ved hendes side, man kunne næste sige, at det var Mie, som var den nye vinkel, som altid smilte, når man kiggede hen af den, som var varm og gav en et dejligt varmt knus, når man havde brug for det. Mie var den, Laura havde manglet i de først fire år af sin skoletid, en rigtig bedste ven!

Det var så første kapitel. Jeg beklager fejl og hvis du ikke synes den er så god :I Jeg ved ikke om det er et kort kapitel, men hvad synes I?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...