Sengen

En lille sjov men tankevækkende historie syntes jeg

0Likes
0Kommentarer
383Visninger

1. Sengen

Sengen Omtåget af mørke på vej op til mit værelse, med trapperne der helt sikkert ville knager som trampede en elefant over gulvet skønt jeg som en verdensklasse tyv, ville placere fødderne i siderne af hvert trin og på den måde minske knagen. Jeg når kun halvvejs op af trappen før jeg snubler, med et brag ligger nede ved døren igen. >> Hvad sker der<>Jeg snublede<< siger jeg små højt med en hård tone. Min taktik var at virke træt og forslået i det jeg rejser mig op, hun ville sikkert få medlidenhed med sin søn der lige er faldet 11 trin ned af trappen. >> Er du pisse fuld eller hvad<>Nej nej jeg gled bare<<. Jeg skynder mig op af trappen, det tager ikke mere end 5 store skridt. Så hurtigt forbi min mor der står iført en hvis t-shirt og ligner en der har fået en bordbumbe lige i synet på en halv meters afstand. Jeg smækker døren til mit værelse mens jeg surmuler over at den aldrig har kunne lukke den lorte dør helt, hvilket har været skyld i at jeg flere gange er blevet snuppet med diverse kvinder der ikke kunde holde trangen tilbage for åbne munden og udtrykke sig i højfrekvent,ja næsten falset lydende udtryk. Min seng, stor, blød og med plads til to. Min egen lille base af dyner, drømme og en masse søvnløse natter. Jeg kaster tøjet af i midten af rummet, sokker og skjorte ender på læderstolen ved skrivebordet. Mens bukserne ender på gulvet. Jeg når lige at ligge mærke til stanken af røg der næsten kvæler min næse i det jeg bøjer mig ned for at tage min telefon op af bukserne. Det kunne jo være hun ville skrive -_-. Jeg kaster mig i sengen. Bragene er næsten holdt op, dog kommer der i ny og næ et lysglimt i rødt eller sølv og lyser værelset op mellem persiennerne. At hun kunne gøre det mod mig, jeg troede det havde væres vores aften. Den startede ellers så godt med mig der møder op hjemme ved hende med en buket blomster der selv kunne have været dronningen bekendt. Hendes mor havde været glad for buketten og kaldt på Sif. Stille, roligt og med stor selvkontrol have hun kommet op af kælder trappen. Iført en sort kjole der gik hende til under knæene. Kjolen havde en rund hals der var belagt med små sølv sten der glimtede sammen med øreringene i loft lyset. Det gjorde mig glad, ikke boldt at se hende men at hun havde taget de øreringe på vi havde købe den anden dag da jeg var med hende inde i byen og prøve at finde noget kluns der var til at betale for den sølle SU vi begge fik udbetalt. Jeg kunne mærke noget inde i mig, som havde nogle tændt et romerlys lige under venstre skuller. Jeg vidste godt hvad det var, samme følelse jeg havde oplevet 5 år før da vi havde mødtes. Ved vores mange sammenstød på de verse fredage med en promille på noget nær to. Der i alkoholens skær havde jeg forført hende, dog var det aldrig blevet til mere end kys. Hendes læber så bløde som snefnug, bare med en varm følelse af selvsikkerhed blandet med en duft af noget jeg aldrig helt har kunne sidde fingeren på. Maden var god, fyldte pandekager. Det var huset yngste medlem der havde bestem retten. Jeg tænkte over det måske ikke var så passende på en aften som i aften. Men det gjorde ikke noget så længe alle var glade og vinen var god. Der sad vi så til alle de tre retter var spist op og vi havde sluttet det hele af med en iriskcorffé. Inden længe var vores lift der, vi skulle ud til en fest langt fanden i vold. Det var to af mine venner der inviteret os, jeg havde spillet sammen med dem på et tidspunkt, hvilket havde resulteret i nogle gode venskaber. I det jeg træder ud af bilen bliver jeg ramt af et hård stød af fortrydelse. Jeg havde helt glemt pigen jeg i fuldskab havde taget med hjem ugen forinden. Katrine eller noget i den stil, men jeg var ikke sikker. Jeg presser følelsen ned og går over og hilser på gæsterne. Jeg kendte ikke rigtig nogle af dem ud over et par stykker jeg havde set hist og her. Mig og Sif stod i køkkenet. I min ene hånd havde jeg bunden af vinen hjemme fra Sif's mor. >> Nå der er nok nogle der drikker vin<< kommentaren kom fra en af gæsterne iført en forvasket Metallica t-shirt, hans udsende var ikke til at tage fejl af. Tydeligvis en fyr der går op i rock musik, åbenbart havde han så valgt ikke at tage hensyn til sin hygiejne. Han stank som et helt omklædnings rum da han kom inden for 2 meter. >> Jaa<< trækker jeg lidt på det og løfter vinflasken som tegn på jeg forstod hentydningen. >>Nu tager i bare hvad i vil have ik'? Jeg vil gå ud og ryge mig en joint <<. >> må jeg gå med skynder jeg mig at spørge<>gå du bare<< siger hun med en glad tone. Jeg vidste godt hun løj, jeg kunne se på hende at hun ikke var glad for min vane med at ryge. Jeg lod som ingenting og gik udenfor. Klokken slog 23.50 vi sad ved siden af hinanden i sofaen og ventede. Jeg var blevet fuld og husker ikke så meget fra rasten af aftenen. Men mit humør fejlede ikke noget. Vi hoppede og jublede. Endnu et år var gået, hvilket i sig selv ikke er det vilde. Men det skulle jo fejres som det altid var blevet de mange år før. Vi gik alle ud for at kigge op i den mørke stjerne himmel. Lysene var der ikke mange af da vi befandt os som sagt, langt fanden i vold. En af de andre drenge fra festen stod ved siden af Sif, han var udlænding. Men talte overraskende godt dansk. Jeg kunne høre ham spørge hvor mig og Sif kendte hinanden fra. Tydeligvis for at finde ud af om vi var kærester. Amatør tænker jeg selvglad. >> nej han er bare min bedste ven<< svare Sif. Endelig, status som Sif's bedste ven. Vi havde været perlevenner siden vi havde mødt hinanden og jeg blev glad og sendte hende et smil. Det var første gang hun havde udnævnt mig til hendes bedste ven, jeg sagde ikke noget da jeg var helt enig med hende. Hun er vel min bedste veninde eller hvad man siger, hun er ihvertfald den der kender mig bedst. Tilbage i sengen. Jeg kunne mærke hvordan jeg følte mig forrådt, jeg var vred dog med en følelse af ømhed der ikke ville forsvinde. Tænk at hun bare sådan uden videre var smuttet med de andre til en helt anden fest uden at sige noget til mig. At jeg måtte fange hende på vej væk på bagagebægeret af ham den andens cykel. Det havde gjord mig så gal at jeg bare havde taget mine ting og var gået. Jeg ville bare hjem i seng, så kunne hun sku klare sig selv. Jeg vidste godt at jeg ikke skulle komme med nogle bemærkninger omkring hvad hun fortog sig med andre drenge. En gang før havde vi taget snakken, det var nu efterhånden et halvt år siden jeg var kommet til at sige jeg var forelskede i hende, eller hvad det var jeg følte for hende. Men det var slut nu, jeg vidste at hvis jeg udtrykkene mig på den måde en gang til så ville det blive et problem. For mig var det et problem, jeg havde de sidste år kunne mærke trangen til at være i nærheden af hende stige. I stedet for at sige noget havde jeg druknet mig selv i piger og pot, jeg havde haft kærester og engangsknald, og mange af dem. De plejede at hjælpe på tingene mellem mig og Sif. Jeg ved ikke helt om jeg havde elsket nogle af dem, de havde været som et kram fra verden når det hele havde været mørkt og trist. Det var heller ikke ikke fordi jeg var forelsket i Sif længere. Det var mere sådan en lyst til at være i nærheden af hende og opleve verden ved hendes side. Sif var for mig en seng man kunne have med over det hele, storhjertede, blød. Men uden plads til to. Hendes livsfilosofi var efter at en dreng havde knust hendes hjerte 2 år tilbage at drenge ikke var noget hun havde brug for. Det var som to magneter der gerne ville i kontakt med hinanden men lige før det lykkedes pressede feltet mellem dem bort så de sad skævt på hinanden og det hele virkede så forkert. Men sådan er livet tænkte jeg ved mig selv, og lagde mig på den anden side, jeg kunne mærke glæden ved tanken om at jeg havde en ordentlig klump hash jeg med helt sikkerhed skulle ødelægge lungerne med imorgen. Det er enlig ikke fordi jeg har den store trang til at ryge mig skæv. Det var mere den virkning med at man slappede af og ikke tænkte så langt der fangede mig. Følelsen af bare at flyde væk, ind i den lille verden man befandt sig i. I stedet for at skulle forholde sig til det hele, der var så mange følelser og det hele føltes så tomt. Larmen fra min telefon gav et set i mig, jeg kiggede over på mit natbord, den ringede. Det var Sif. Skulle man tage den?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...