Stjernedatter

Mira bliver 16 år, og snart går det op for hende at hun er Stjernedatteren.
Det bliver en oplevelse fuld af kærlighed, frygt, og had, og hun må vælge mellem godt ondt. Men hvem kan hun stole på?

7Likes
14Kommentarer
2613Visninger
AA

5. Stjernefrugten

Jeg strakte mine arme og gabte. Det hele var bare en drøm. Men så åbner jeg mine øjne og ser at det var det ikke. Jeg ligger stadig i en lille busk med min hvide kjole på. Jeg kravler ud af busken og strækker mig ordenligt. Søen er helt blank og der er ikke en bølge. Jeg kigger på mit spejlbillede og ser hvor beskidt jeg er blevet. Min porcelænshvide hud er blevet brun med skræmmer, mit flotte sorte hår er blevet filtret og mindre skindende. Men min hvide kjole ser stadig helt ny ud. Den er helt glat uden krøller. Jeg kigger hen mod drengekostskolen og ser efter om der er nogle ude. Mit blik flakker mellem vandet og kostskolen. Efter at havde stået sådan i lidt tid vælger jeg at hoppe i vandet. Jeg tager hurtigt min kjole over hovedet og lægger den på en stor sten ved bredden. Jeg kigger hurtigt rundt og hopper ned i vandet. Det er meget koldt, men det er stadig dejligt at blive våd. Jeg bader rundt i vandet i lang tid uden at tænke over hvad klokken ca. var eller om drengene på kostskolen kom ud. Pludselig høre jeg et plask og kigger hen mod drengekostskolen og ser at alle drengene står på badebroen. Mange af dem kigger på mig med åben mund. Jeg skynder mig op ad vandet og tager min kjole med i farten. Jeg løber lidt ind i skoven og trækker kjolen over hovedet. Pinligt. Det er nok det mest pinlige der er sket i mit liv. Jeg løber hen til et træ og sætter mig op ad det. Jeg føre mine hænder op til mit ansigt. Efter kort tid hører jeg en gå op ad vandet. ”Hej” Jeg kender stemmen, men holder mig for øjnene så jeg kan ikke se hvem det er. Jeg fjerner hænderne og ser at det er Jace. Han sidder i badetøj op ad et træ foran mig. ”Hej” Siger jeg svagt. Jeg må sikkert være helt rød i hovedet. Han ser lidt undrende på mig. ”Har du ikke lige været i vandt?” Spørg han. Jeg kigger lidt underligt på ham. ”Jo, hvorfor?” Spørg jeg. ”Dit hår er bare helt tørt” Siger han, mens han kigger på mit hår. Jeg tager min hånd op til mit hår og opdager at det faktisk allerede er tørt. Et plask fra søen stopper mig i at tænke på det. Jeg kigger mod bredden og ser Tray komme gående. Han kigger lidt surt på Jace. Jeg kigger skiftevis på dem. ”Hej Tray” Jeg ser på Tray og smiler. ”Hej Mira” Han ser begejstrende på mig og smiler. Han sætter sig opad et træ ved siden af Jace. ”Skal i ikke i skole?” Jeg ser spørgende på dem. De begge ryster på hovedet. ”Vi har fået sommerferie” Siger Tray begejstret. Hans øjne er som to store julelys. Nåh ja, der er jo sommer ferie nu.”Skal i ikke tilbage til de andre?” Jeg ser nysgerigt på dem. De udveksler et par blikker og ryster på hovedet. ”Vil i virkelig sidde uden i en skov” Spørg jeg overrasket. ”Med en pige i stedet for at bade med jeres venner?” De begge ser på mig og rødmer. Jeg smiler stort. Det er ikke tit drenge rødmer når jeg snakker til dem.

 

Efter at have siddet og snakket med dem i flere timer ringede deres madklokke så de skulle gå. Jeg gik hen til bredden med dem og vinkede til dem, mens de svømmede væk. Det var dejligt endelig at være sammen med nogle drenge i stedet for piger. Men nu skulle jeg finde ud af hvordan jeg ville overleve. Jeg havde intet mad og intet sted at sove. Jeg kigger op på himlen og ønsker at jeg bare havde et telt og mad. Men som jeg havde forventet kom der intet ud af det. Jeg sukkede og sætter mig på jorden og kigger ud over søen. Jeg vil ikke kunne overleve indtil efterår. Jeg kigger ned i jorden. Jeg vil ikke væk herfra. Her er så dejligt og fredfyldt. Jeg kigger op på stjernerne med tåre i øjnene. Jeg er så sulten. Jeg vil bare gerne have noget mad. Lidt efter jeg havde tænkt det kom en kæmpe lyssøjle ned fra himlen. Jeg tager mine hænder op for øjnene for ikke at blive blændet. Det skarpe lys går gennem mine hænder, og selvom jeg holder mig for øjnene kan jeg stadig se lyset. Da lyset er forsvundet åbner jeg mine øjne. Jeg er helt blændet og kan næsten intet se. Efter lidt tid kan jeg endelig se igen. Jeg kigger rundt og ser at der er forandret noget.  Nu står der pludselig et træ midt i det hele. Men ikke et normalt træ. På træet er der stjernefrugter. Men hvordan kan du vokse her. Jeg kigger skiftevis på træet og himlen. Det er jo mad. Jeg trækker på skuldrene og plukker en frugt. Jeg tager en storbid af den. Jeg skære ansigt. Den er næsten ligeså syrlig som en citron .Jeg spiser hurtigt den hele og føler mig ret mæt. Jeg smiler stort og kigger ud over søen. Måske vil jeg overleve.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...