Melanie.

Melanie lever i dødsriget Ilsis, hvor ondskab hersker, men man hun er blevet uvenner med kongen og må flygte til den utæmmede vildmark. Hvor intet er forud bestemt, heller ikke hvem man møder.

Den deltager i en konkurrence, så jeg vil gerne have ris og ros. -Tak :D

0Likes
1Kommentarer
673Visninger
AA

2. Kapitel 2.

 

”Du kan flygte, men ikke gemme dig!”  Ordne gav genlyd i mit hoved, mens jeg galoperede væk på Calypso, min store prægtige hingst. Mit hår flagrede i takt med min hvide kjole, som vinden for længst havde taget kontrollen over. Jeg vidste, at dødsriget Ilsis ikke var et drømmested, men det var her man endte, hvis man som mig havde begået forbrydelser i sit forrige liv, det rigtige liv.  

Jeg kom til den store næsten golde mark, den der skilte dødsriget onde, men regelmæssige rytme fra det utæmmede vildland. Det var her alt levede sin på egen måde, intet var forudbestemt, alt skete bare. Men det var det eller kongens straf, som aldrig og jeg mener aldrig havde været barmhjertige eller bare noget der hen af. Han tog ikke hensyn til nogen uanset alder, størrelse, køn eller status. Jeg så mig over skulderen, men der var intet, jeg kunne kun svagt fornemme de små fakler med det lilla skær, ved Ilsis’ ind- og ud gang. Jeg kiggede frem igen, det eneste jeg så var mørke, mørke som i den mørkeste nat, mørke som i døden. Calypso prustede, det var helt tydeligt, at han var rædselsslagen. Jeg tog en dyb indånding og drev ham så frem og ind i mørket.  

Da jeg havde redet et godt stykke tid, kom jeg til en lille landsby, der udefra lignede et gråt og ondt sted, husene var små og lavet af mørkebrunt nærmest sort træ, der var store stykker stof for vinduerne, og ved indgangen til landsbyen legede lilla flammer med hinanden. På skilt der stod ved indgangen, stod der med krogede og slidte blok bogstaver, GALLEGÅRD. Jeg steg af Calypso og gik forsigtigt ind i den gamle mørke og uhyggelige landsby. Anspændtheden fyldte luften sammen med en duft af krydderier og død, mennesker gik rundt, som zombier og alt emmede uhygge. En mand kom gående, på en usædvanlig naturlig måde, ikke som de andres zombie gang. ”Undskyld mig, de kan vel ikke fortælle mig, hvor jeg kan sove i nat vel?” spurgte jeg, ikke at det lå mig naturligt, at være høflig, men det kom man længst med. Normalt ville jeg nok bare have hvæset noget i retning af ’hvor kan jeg sove?’  Han kiggede på mig med afsky i blikket og hvæsede så: ” Ingen steder, folk som dig hører ikke til her, i med jeres fine hvide tøj og lyse hår. Næ her, er skønhed ingen dyd.” også gik han.  

Først nu fik jeg kiggede rigtigt på de andre, der gik rundt. Alle klædt i sorte kapper, og med langt sort hår. De udtryksløse blikke og udsultede ansigter gav det hele et ekstra pift af ondskab. Aldrig havde jeg været så bange! Nogle store, høje, mørke personer kom stavrende. ”Hey David se lige, en af de hvide er her.” mumlede den ene af den. ”Lad os tage hende med, Beriscus skal nok blive glad for hende.” sagde ham, som åbent bart hed David, men hvad mente de med en af de hvide og hvem var Beriscus?  

Vi gik i igennem de lange mørke stræder og kom til et lidt større hus. Det var lysere end de andre, der gik en slags vagter rundt foran den store messing dør. I den store sal, i midten af huset sad en und mand sidst i tyverne. ”En hvid, god fangst David.” Hans hæse stemme gik lige ind i hjernen, den virkede bekendt. David trak mit hoved op, og et lusket smil formede sig på mandens læber. ”Jamen er det ikke den berygtede Melanie? Den største forbryder i Ilsis’ historie. Jeg er beæret over, at møde dem.” sarkasmen var ikke svær, at spore i hans stemme, men jeg kunne da også spille det spil. ”Jo, jeg er Melanie, og du er?” snerrede jeg sarkastisk, mens jeg prøvede at vride mig fri fra Davids greb. Jeg skulle dræbe den mand, når jeg kom fri (selvom det lyder underligt kan man godt dræbe en død, men kun med pile) ligesom med alle de andre, i mit forrige liv, der kom i vejen for mig.

 

 

 

Undskyld for de gramatiske fejl. :D  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...