Den sidste engel

April bor i en lille landsby i begyndelsen af 1600-tallet. Der bor hun sammen med sin mor sin far og hendes store søster Amy. April mistede sin søster da hun var 8 siden dengang har minderne om Amy sat sig fast i hendes hoved. Hun kan stadig høre skrigene fra fra de mange landsbyboere der var stået op og havde fundet Amy liggende på jorden en en pøl af blod. April var det eneste vidne til drabet. Siden dengang er hun blevet forhørt flere tusinde gange om den nat hvor det hele skete. April kan ikke huske meget andet end en sort stor skygge der gik rundt inde i rummet og så lyste alting op også var skyggen væk.
Det er nu 10 år siden drabet på Amy fandt sted siden har hele landsbyen været i sorg.
April begynder at se det samme syn som den nat men bare i drømme. Det er den samme drøm hver nat. En nat vågner hun og kigger op mød døren. Hun ser en sort lang skygge den samme som....... som den nat hendes søster blev slået ihjel.

0Likes
4Kommentarer
1520Visninger
AA

2. En sidste tåre

Kirkeklokkerne Begyndte at ringe og landbyens folk begyndte at komme hen omkring graven. Hendes kiste var sort og havde et A indriset på låget. Jeg kiggede rundt på de folk der var mødt op. Daniel og hans familie var der også Daniel kom hen til mig. Han kiggede ned i sin lille brune taske tog et stykke gammelt stof frem " her " sagde han. Jeg tog deet og tårede mine øjne. Oven over os var skyerne sorte og det begyndte at regne. Præsten kom gåene mellem den store flok mennesker. Og begyndte at snakke om hvilket stort tab det var for landsbyen. Min mor kom gående og sagde at jeg skulle komme over til dem hun havde tåre i øjnene. Jeg gik over til Daniel og sagde farvel for jeg vidste at det var sidste gang jeg skulle se ham for  Efter sermonien skulle ham og hans familie rejse han gav mig en gave som tegn på vores venskab det var pakket ind i en gammel klud. han så op på mig og løb over til sin familie. Pakken var meget lille jeg åbnede den og så at det var et halssmykke med en sort sten. Jeg måtte altså sige tak så jeg løb over til hans hus men det var for sent de var taget afsted. Nu stod jeg tilbage uden venner uden søster og uden håb for fremtiden jeg havde ingenting at leve for længere. jeg stod stadig med smykket ihånden jeg kiggede på det og en tåre ramte den sorte sten den blev hvid og en stemme sagde " glem mig ikke " jeg kiggede om bag mig. men der var ingen jeg blev bagne jeg kiggede mig hektisk omkring men der var ingen. Jeg løb hjem og lagde mig på min seng jeg lå der i 1 time før jeg falst i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...