Den sidste engel

April bor i en lille landsby i begyndelsen af 1600-tallet. Der bor hun sammen med sin mor sin far og hendes store søster Amy. April mistede sin søster da hun var 8 siden dengang har minderne om Amy sat sig fast i hendes hoved. Hun kan stadig høre skrigene fra fra de mange landsbyboere der var stået op og havde fundet Amy liggende på jorden en en pøl af blod. April var det eneste vidne til drabet. Siden dengang er hun blevet forhørt flere tusinde gange om den nat hvor det hele skete. April kan ikke huske meget andet end en sort stor skygge der gik rundt inde i rummet og så lyste alting op også var skyggen væk.
Det er nu 10 år siden drabet på Amy fandt sted siden har hele landsbyen været i sorg.
April begynder at se det samme syn som den nat men bare i drømme. Det er den samme drøm hver nat. En nat vågner hun og kigger op mød døren. Hun ser en sort lang skygge den samme som....... som den nat hendes søster blev slået ihjel.

0Likes
4Kommentarer
1460Visninger
AA

1. Den nat hvor det hele begyndte

Før drabet på min søster Amy fandt sted var jeg fuld af håb for fremtiden jeg ture håbe på en bedre fremtid og på at der imorgen ville være nok penge til morgen maden men det ture jeg ikke længere efter den nat......... den nat hvor det hele begyndte.

 

Det var en dejlig forårs morgen og jeg blev vækket af hønsene ude i gården. jeg gik gennem den smalle åbning ud til køkknet. min mor stod med en kurv i hånden hun vendte sig om og  sagde til mig at min søster var ude i stalden og at jeg bare skulle spørge hende hvis der var problemer og alt det der sedvanlige pjat. Også gik hun ud af døren. Jeg var hunde sulten jeg vidste at der ikke var mere mad og nok heller ingen penge men jeg kunne da prøve at kigge i den lille kasse af tin der stod under den gammle forfaldne komode jeg tog kassen frem og åbnede låget nej der var ingen penge til mad. Men jeg kan nok klare mig tænkte jeg så jeg tog afsted ned mod det store egetræ hvor jeg skulle mødes med Daniel. Jeg løb så hurtigt jeg kunne uden at falde i min kape der slæbte bag mig. Og jo Daniel var nået ned til træet han stod med armene over kors og et strå i munden kan havde som sædvanlig det samme tøj han røde alt for store skorte og de sorte slidte støvler og selfølgelig den lille brune taske over skulderen. han hår sad som det plejede det var mørkebrunt og pjusket. " Nå så kom du da endelig " sagde han. " Ja turen var jo lidt lang " svarede jeg. " Kom " Vi løb ned modvores lille hule af grene og sten som vi selv havde lavet der var vi hver dag indtil det blev aften. Normalt plejede vi at udforske hulerne i nerheden men idag var vi ikke rigtig i humor til det eller det vil sige jeg var ikkke. Det var den sidste dag Daniel skulle bo her i landsbyen fremover skulle hyan bo i en anden landsby der ligger flere hundrede kilometer væk herfra. Men Daniel var jo som sædvanelig i godt humor han sad og fortalte vitser og læste sjove historier op af en bog som han selv havde skrevet der sad vi resten af dagen indtin mørket fadt på og hornet fra landsbyen forlængst havde lyt. Nu besluttede vi os for at tage hjem vi lød hen over de store marker og kunne mærke den kolde vind mod vores kinder. Da vi endelig kom hjem måtte vi snige os gennem byen over torvet og forbi de mørke huse og de snørkende hjemløse. Da jeg kom hjem kunne jeg se min mor og far sidde forand den svage ild min mor havde hovedet på min fars skuldre hun græd hun sad med et beskidt lommetørklæde  og tørede øjnene. " Guskelov du er hjemme skat " sagde hun og gik hen og krammede mig. Derefter gik jeg ind til min søster og lagde mig. jeg tror nok jeg havde sovet i ca en time da hen vågnede af noget der gik ind af døren en sort skygge kom glidene ind af døren jeg lå helt musse stille. lige pludselig hørte jeg noget bump......... jeg åbnede mie øjne den sorte skygge var væk og så kom der et lysglimt der til syneladende havde vækket hele byen. jeg rejste mig op med et sæt og løb over til Amy. Hun lå på gulvet i en pøl af blød hendes hår var ikke længere blond som det plejede at være det var smurt ind i blod det var rødt. Jeg faldt ned på knæ ved siden af hendes lig jeg havde lyst til at skrige men jeg kunne ikke det var som om nogen prøvede at forhindre mig i det som om nogen holdt mig for munden. I det samme kom en flok at bange folk fra landsbyen stormende ind i rummet og spurgte mig om alt mugeligt som fx. hvad er der sket her? er hun okay?  hvad så du? har du gjordt det? jeg prøvede at svare det gjorde jeg virkelig men jeg kunne ikke det eneste jeg kunne sige var nenj nej nej........... næste sekund kom mor og far løbende de skubbede mig væk og satte sig ned forand hende. 2 timer senere da der var kommet lidt ro på set måtte jeg jo ha`et sted at sove jeg kom over til nabo konen og sov der den nat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...