Hemligheder

Annabeth Williams er 17 år gammel og bor i New York. Hun er skolen outsider med en tragisk fortid. Hun kan ikke afsløre fortiden hvis hun vil overleve nutiden. Hvad vil der ske hvis hemligheden slipper ud?

8Likes
7Kommentarer
1573Visninger
AA

3. Besøg

Jeg skriver på en lidt anden måde nu, men jeg håber det stadig er til at forstå.

Endelig ringede klokken. Jeg traskede langsomt hjem igennem sommerregnen der stadig silede ned. Et deprimerende billed på en diprimerende dag. Ikke nok med at mine lærere tror, at jeg er vanvittig. Oscar kommer også over idag. Oscar er Jessica's kæreste. Mine tanker blev afbrudt da jeg nåde mit hus. En stor dyr villa med pool, en stor have og alt andet som et hvert andet menneske ville have elsket. Men ikke mig. Min mor er død og min far han er aldrig hjemme. Min far er chef for en stor international virksomhed, så han kommer på besøg en gang imellem med penge. Man kunne se bilens hjulspor på den ellers perfekte græsplæne. Min far havde været her. Jeg smækkede døren op og løb ind i stuen. Jeg nåede ikke længere end halvejs gennem køknet før jeg kunne se skygger i stuen. Ja, du hørte rigtigt skygger. Jeg satte farten ned og gik ind i stuen.

- Far! råbte jeg glad.

- Annabeth sagde han med et halvt smil.

- Hvor længe bliver du? spurgte jeg.

- Kun få minutter længere svarede han, jeg har mødt en kvinde.

- En kvinde? spurgte jeg vredt.

- Ja svarede han og lod til at være upåvirket af min vrede, vi skal fytte sammen.

- Hvad så med mig? spurgte jeg forarvet.

- Du kan bo her alene sagde han, jeg giver dig huset.

- Fint skreg jeg og løb op på mit værelse.

Jeg smed mig på sengen og kunne mærke tårene presse sig på. Jeg besluttede mig for at stoppe med at kæmpe imod og bare lade tårene falde. Min egen far. Hvor kunne han? Skal jeg finde mig i det? Mine tanker blev afbrudt af min fars stemme.

- Ses skat råbte han, jeg går nu.

- Fint råbte jeg.

- Elsker dig råbte han lidt højere.

Så blev døren smækket hårdt i. Bilens motor startede og kørte hurtigt væk. Jeg sad længe og bare kiggede ud af vinduet. Ned af gaden hvor bilen var forsvundet hen for snart flere timer siden. *Bank, Bank, Bank* Åhh nej, det er Oscar.

- Luk så op beskidte pigebarn råber han fra dørtrinet.

- Kommer råber jeg med rystende stemme.

Da jeg lukker ham ind, åbner han sin ryksæk og kigger på mig.

- Skal vi få det her overstået? spørg han hårdt.

- Ja hvisker jeg.

- Hvad sagde du? råber han ind i hovdet på mig mens han ryster mine skuldre.

- Ja gentog jeg men denne gang højere.

- Godt sagde han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...