The Famous Scorpius

Ree Shaila Treyz går på Hogwarts. Hun er i Ravenclaw, og er i gang med sit sjette år. Denne fanfiction handler om hende og hendes oplevelser. Det vil blive en fanfictions med venner, familie, kærlighed og den berømte Magiske Trekamp.

Jeg ejer historien. Copyright = mig.

____
Tak til Heidi, Silence., for at lave coveret!

5Likes
5Kommentarer
1628Visninger
AA

1. Afsted med mig.

Morgenerne slæbte sig altid afsted. Jeg vågnede altid tidligt. Irriteret kom jeg op af min seng og fandt en skovmandstrøje og et par mørke jeans. Det var det Muggletøj jeg havde på i dagligdagen; når jeg altså ikke var på Hogwarts. Jeg var jo også på den måde en Muggler, eller nej. Jeg var Mugglerfødt. Jeg skulle være yderst stille, da mine forældre ikke vågnede ved denne tid. Den var vidst seks, ville jeg tro. Jeg havde to Muggler forældre. Eller, de var ikke min biologiske, da jeg var adoteret. Tedd og Matthew kaldte jeg bare min forældre. Ja, det var begge mænd. Jeg kunne ikke forstå hvorfor der var mennesker der mente det var forkert. Det var jo bare kærlighed. Jeg satte mig til at høre noget musik. The Beatles. Jeg sad på min seng halvt syngende, halvt hviskende og sang med. Jeg var virkelig vild med The Beatles. Jeg var en smule træt, men jeg kunne ikke sove igen, da jeg jo var et morgen menneske. Og så også fordi jeg ikke havde nogle gardiner og det af en eller andet grund var lyst. Meget underligt, da det ikke plejer at være lyst på denne tid af året. Jeg sad og tænkte lidt over det, imens jeg bare lyttede til musikken. Jeg sad i min seng og tænkte da Matthew kom ind. Jeg smilede til ham og tog musikken ud af ørene. " Godmorgen min skat. " sagde han og gav mig et kram. Jeg krammede ham tilbage. " Godmorgen. Sover Tedd stadig? " spurgte jeg og smilede stadig. Imens jeg snakkede var jeg gået op af sengen og begyndte at børste mit hår. Jeg så på Matthew igennem spejlet. Jeg smilede stadig. " Ja, den syv sover. " grinede han. " Men du må gerne larme, da han kan sove igennem alt larm. " sagde han og smilede barmhjertigt. Han forlod mig med disse ord. Jeg smilede og børstede mit hår færdig. Jeg gad ikke lige gøre ved det lige nu, men hvis der var mere tid ville jeg nok sætte det op eller noget. Jeg gik nedenunder og videre ud til køkkenet. Der var ingen, så jeg begyndte selv at lave noget morgenmad. Jeg blev hurtig færdig, da jeg havde lavet den samme morgenmad i ti år. Jeg smilede for mig selv. Duften af maden gjorde mig glad. Den sneg sig ind i mine næseborer og overrumplede min lugtesans af fornøjelse. Jeg vaskede op før jeg spiste. Derefter satte jeg mig ned og spise rimelig hurtigt. Da jeg var færdig og var i gang med at vaske min tallerken og bestik op, kom Tedd ind. Lidt efter kom Matthew også ind. Jeg smilede til dem begge. Vi sad og snakkede lidt ved bordet, men så fik vi pludselig travlt. Tedd havde ikke engang fået tøj på endnu. Jeg grinede og så på iemns mine forældre løb rundt i huset. De var virkelig stresset. Jeg tog roligt sko på, og tog mine ting med ud til bilen. Jeg lod mine ting dumpe ned i bagagerummet og skyndte mig ind igen. Jeg tog min kat, Ariel. Jeg gik derefter ud igen og satte mig ind på bagsædet i bilen. Jeg sad og lyttede til Ariel spinde da Matthew og Tedd kom ind og satte sig i bilen. Jeg smilede bare. Matthew startede bilen og vi kørte mod King's Cross. Det tog et par timer, men så var vi der endelig. Jeg gik smilende ud af bilen og tog nogle af mine ting. Matthew tog min kat, Ariel, imens Tedd tog resten af mine ting. Vi gad ikke tage nogen vogn. Jeg løb først igennem muren og så rundt. Næsten alle var her. Mine to aller bedsteveninder var allerede kommet og de styrtede mod mig. Tedd og Matthew kom lige bag mig og så lige præcis, at jeg blev overfaldet af dem. Bogstaveligtalt. Jeg blev skubbet ned på gulvet og de landede på mig. Vi flækkede alle sammen, men så kunne vi høre fløjten. Med store øjne løb vi mod toget, da Tedd havde givet Sylvia resten af mine ting og Matthew havde givet Ariel til Andrea. Jeg gav dem hurtigt et kys på kinden og løb. Vi nåede tumplende ind og skyndte os ind i en tom kupé. Vores andre venner var lige bag os. Vi løb alle sammen mod vinduet og vinkede til vores familier. Jeg smilede til Tedd og Matthew og fældede en lille tårer. De gjorde det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...