På vej

hvis i skal læse noget af mit, er dette nok ikke denne i skal starte med :P
Jeg skrev denne sammen med min søster da jeg gik i 7klasse, og jeg lagde den ind, fordi den er sjov at have i samlingen :P

En lidt underlig udgave af et eventyr, men hvem siger at det hele skal være så ensartet.

Stederne og nogle af skabningerne og navnene er fundet i de forskellige "brødrende Grimm" eventyr :D

4Likes
1Kommentarer
1041Visninger

1. Eventyret

Der var engang en prinsesse, som var træt af at være prinsesse. Hun blev kaldt for prinsesse smuk fordi hun var den smukkeste i hele verden, men egentlig hed hun faktisk bare Else. En dag bestemte hun sig for, at hun ville leve et helt almindeligt tigger liv, så da solen stod op, løb hun ud i den kongelige stald, og hen til sin pæne hest Guldfane. Hendes få guldmønter klirrede i hendes taske da hun steg op på hesten og sparkede den i gang, og så red de af sted, ud gennem porten og videre ud i hendes nye liv. Da hun var nået et godt stykke ud af byen, nåede hun hen til en lille skov. Et af træerne var udhulet, så hun satte sig ind i det for at sove.

Næste dag, da hun vågnede, lå hun i en lille seng, hvor tre små damer, med spidse hatte, sad omkring hende. ”Hvem er i?” spurgte Else dem. ”Vi? Vi er feer og vi vil give dig et ønske hver” sagde feerne i kor. Nu begyndte Else at tænke så det knagede. Hun havde jo egentlig  tænkt sig at leve et fattigt liv, men det var jo heller ikke lige hver dag, at man fik tre gratis ønsker foræret. ”Okay..! mit første ønske er; at få den sødeste, dejligste og smukkeste mand, som ægtemand!” sagde hun lidt usikkert, men alligevel meget bestemt. Den første fe, som hed Helga, stillede sig frem, og hævede sin spidse hat 4 gange, og pludselig stod den dejligste, smukkeste og sødeste mand foran hende og smilte. Han hed Sigurt. ”Mit andet ønske er; at skifte navn, for nu til dags koster det jo det halve kongerige, og jeg er jo ligesom ikke prinsesse her for tiden!” sagde hun, nu helt bestemt. Den anden fe, som hed Panama, hævede sin spidse hat 34 gange, og pludselig havde Else et navneskilt på, hvor der stod: ’Lotte-Lise’. ”Mit tredje ønske er; at vi skal leve et fattigt liv, men med god jord, godter, og god høst!” sagde Lotte-Lise mega meget bestemt. Den tredje fe, som hed Julius, hævede sin spidse hat 289 gange og pludselig stod Lotte-Lise og hendes ægtemand Sigurt, i gammelt bonde tøj. Da de havde fået et overdådigt måltid mad hos de tre feer, red de af sted, til en sump, som hed jordbær-grøden. Men efter et par minutter, sank hestene i sumpen, og de måtte gå.

Efter lidt tid, mødte de en meget mærkelig en. ”Halløj, jeg hedder August, men jeg vil hellere kaldes vikingefruen!” sagde vikingefruen og smilte varmt til dem. ”Men før i går over min sump, skal i først svare på et spørgsmål eller en gåde hver! Herren først!” smilte hun. Sigurt trådte frem, og Vikingefruen sagde ”hvad går på 4 ben om morgenen, 2 ben til frokost, og 3 ben om aftenen..?” Sigurt så på hende. ”En tåbe!” grinte han. Vikingefruen blev sur og han sank i sumpen. ”Hovsa” sagde Lotte-Lise. ”Til dig, spørgsmålet lyder: kan du bedst lide katte eller hunde..?” spurgte vikingefruen. ”heste” svarede Lotte-Lise tøvende. Men vikingefruen smilte bare, og lod hende gå med et smil. Dagen efter kom hun til en mark som hed Græskar-tærten, og også der, mødte hun en mærkelig en. ”Davs!” sagde tudsen. ”Jeg hedder Emilie, men jeg vil meget gerne blive kaldt for; Paddeskikkelsen! Jeg er godt gal i lågen, i dag fordi de 3 dumme feer ved navnene: Helga, Panama og Julius har forvandlet mig om til en tudse, og derfor skal du bøde for den uskyldige pige duer, for at komme her!” kvækkede Paddeskikkelsen og fortsatte. ”Jeg har nemlig spået at du har held i uheld i dit liv, så ha’ en god dag! Muhahaha!” sagde den ondt og forsvandt med et kvæk. Hun gik videre i stilhed.

Dagen efter kom hun igen ud på landevejen, hvor hun mødte sin mor og far som hed: Mille og Hr. Georg. ”jamen prinsesse Smuk dog! Hvorfor er du dog iklædt så skrækkelige klæder? Og det navneskilt med navnet: ’Lotte-Lise’?” udbrød Mille forskrækket. ”Det er mit nye navn!” sagde Lotte-Lise stolt. ”NEJ! Du hedder Else, og nu går vi hjem!” sagde Hr. Georg bestemt. *ØV!* tænkte Else. *Så havde Paddeskikkelsen ret! Jeg har held i uheld! Og alt er død kedeligt som det nu plejer!*

 

Men hun levede lykkeligt på sit værelse, og så ikke sine forældre i 3 år, og da hun så endelig kom ned var de ikke hjemme. Og det var hun meget glad for, for hun brød sig ikke spor om dem..!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...