Isfuglen

Alice er en 16-årig pige fra Roskilde. Hendes forældre blev skilt for nyligt. Hun har en lillebror, ved navn William. Der er ikke meget mere at sige. OBS: slutningen kan måske godt virke lidt hård, havde det selv svært ved at skrive den xD Btw, det var Ninja-chan der kom med slutningen, DON'T BLAME ME! D:

4Likes
6Kommentarer
1655Visninger

1. Isfuglen

Alice gled på den kolde is. Det var januar, og der var sne overalt. Alice havde altid været klodset, og det var en stor forhindring for hende. ”Av” sagde Alice og rejste sig stille op.

Hun tog sin taske fra jorden og gik stille videre. Vejen var lang, og hun var dårligt nået halvvejs.  Selvom det var eftermiddag, og Alice var dækket i frakke fra top til tå, var det stadig koldt. Alice stak hænderne i lommen og kiggede ned i jorden mens hun gik. Alice tog en dyb indånding, og beundrede sin ånde i det kolde vejr. Hun kunne ikke mærke sine tær

Da Alice kom hjem, føltes det tomt. ”Hej” sagde Alice.

”Hejsa, skat” sagde hendes mor.

Alice tøvede og ventede på at hendes far hilste på hende, men… Så kom Alice i tanke om at han var flyttet. Hendes forældre var blevet skilt for få måneder siden, og hendes far var flyttet til Kalundborg. Den store lejlighed, virkede pludselig for stor til 3 mennesker. ”Vil du ikke hente William i dag, skat?” spurgte hendes mor.

Alice tøvede. ”Jo” svarede hun kort.

Alice tog overtøjet af og gik ind i stuen. Det var dejlig varmt. ”Har du haft en god dag i skolen?” spurgte hendes mor. Alice havde ikke haft det så godt på det seneste, men hun ville ikke sige det til sin mor. ”Ja, det var.. Fint” svarede Alice.

Hun ville helst ikke snakke om det.

Hun rejste sig og gik ind på sit værelse. Alice hev en tegneblok op ad sin taske. Hun bladrede igennem de mange tegninger. Der var tegninger af alt. Personer, dyr, ting og sager. Hun tog en blyant og tegnede på en blank side. Først et hoved. Så et næb. Så en vinge. Snart var det en isfugl. Hun tog en farveblyant, og farvede stille. En detalje her, og en skygge der. Alice kunne kun slippe væk fra omverdenen når hun tegnede. Det var hendes helligsted. Hun skrev under og… Den var færdig. Hun beundrede sit mesterværk. Hun kiggede på uret. ”Pis, jeg skal hente William!” sagde hun til sig selv og løb ud ad døren. Hun var lige ved at falde ned ad trappen.

På vej hjem fablede William om… Alt. Alice lyttede ikke til ham, og kom bare med et lille: ”aha” indimellem. Det var blevet mørkt udenfor, og Alice følte sig utilpas. Hun havde aldrig haft det særlig godt når det blev mørkt udenfor, og det var også derfor hun hadede vinter. Det var heller ikke ligefrem blevet varmere siden sidst. Heldigvis var der ikke langt fra børnehaven til lejligheden.

Alice åbnede døren til lejligheden. William løb ind og smed sig på sofaen, uden så meget at tænke på at tage skoene af. Alice hang sin jakke op og gik ind i stuen. Hun satte sig tungt på sofaen. ”Hvad skal vi have til aftensmad?” spurgte Alice.

”Hakkebøffer” svarede hendes mor.

Alice nikkede. Hun var sulten. ”Er der snart mad?” spurgte Alice.

Hendes mor rejste sig og gik ud i køkkenet. ”Ja, lige om lidt” lød det ude fra køkkenet.

Efter aftensmaden følte Alice sig ualmindeligt træt. Hun gned sig i øjet og gabte. Hun var træt af at være hos sin mor. Hun var tvunget til at bo hos sin mor. Hun har altid bedst kunne lide sin far. Heldigvis skulle hun hjem til sin far i weekenden. Dog var det kun onsdag. Alice kiggede på klokken. Den var kun 19:38, men hun havde lyst til at gå i seng. Hun trak gardinerne for, og tændte lidt mere lys. Hun tog sin bærbar, og tjekkede hurtigt på internettet. Hun var hverken på Facebook, Twitter eller andre sider, så der var ikke rigtig noget hun kunne foretage sig. Hun blev mere og mere træt, og besluttede sig for at gå i seng.

Dagen efter, følte Alice sig utilpas. Hendes mave gjorde ondt, og hun havde ondt i hovedet. Alice tog sin dyne over sig, og gik ind til sin mor. ”Mor?” spurgte Alice stille.

Alices mor kiggede op fra sin morgenmad. ”Ja skat?” sagde hun.

”Må jeg godt blive hjemme? Jeg har det dårligt” sagde Alice.

Alices mor rejste sig og mærkede Alice på panden. ”Ja, du føles lidt varm,” sagde hun. ”Bare bliv hjemme”.

Alice traskede tilbage i seng. Hun smed sig på sengen, og gik ud som et lys.

Da Alice vågnede, var klokken 11:27. ”Er klokken virkelig så mange?” sagde Alice stille til sig selv.

Hun tog dynen om skuldrende, og gik ind i stuen. Hun begravede sig under dynen og tændte fjernsynet. Alice kunne mærke feberen trykke på, og begyndte at fryse. Hun kravlede yderligere ned under dynen. Hun zappede rundt mellem de forskellige kanaler, og ventede bare på at dagen gik. Hun havde intet at foretage sig, udover at se fjernsyn. ”Jeg er sulten” tænkte Alice til sig selv og rejste sig for at gå ud i køkkenet. Hun stak en bolle i munden og gik tilbage til sofaen. Den store lejlighed virkede endnu større, nu da det kun var Alice. Hun kunne ikke vente til at komme hjem til sin far igen, så hun kunne komme til et hus af tilpas størrelse – hvis hun altså ikke stadig var syg.

Alice følte sig sløv og døsig. ”Jeg har lige sovet?” tænkte Alice, men inden hun kunne tænke videre, var hun faldet i søvn.

Da Alice vågnede senere, sad hendes mor i lænestolen med William. Alice kløede sig i øjet og strakte sig. Alices mor kiggede på hende. ”Har du det bedre?” spurgte hun.

Alice tøvede lidt. Hun kunne ikke helt finde ud af det. Hun trak på skuldrende. ”Jeg ved det ikke helt” svarede hun.

”Nårh lille skat” sagde hendes mor. ”Jeg håber du er sulten, for vi skal have risengrød”.

Alice smilede. Det var hendes livret, og det fik hende altid til at tænke tilbage. Tilbage, til da hun var barn, og verdenen endnu var ufarlig. Nu var den fyldt med fare, skarpe genstande og onde folk. Alice satte sig op i sofaen. Hendes hovedpine var stadig ikke gået væk. Hun kiggede på sin mor og William. Alting skulle nok blive okay.

Alices mor kom ind med maden i stuen. De spiste normalt i køkkenet, men fordi Alice var syg, var hende mor lidt mere åben. Alice smaskede risengrøden i sig og nød hver eneste bid.

Senere, da Alice var færdig med at spise og William lagt i seng, sad hende og hendes mor i stuen. Alice kiggede på sin mor. ”Mor?” startede Alice.

”Ja, skat?” sagde hendes mor.

”Hvorfor gik dig og far egentlig fra hinanden?” spurgte Alice. ”Altså, efter I havde været sammen i 20 år?”

Alices mor tøvede lidt. ”Det ved jeg ikke helt,” svarede hun. ”Det fungerede bare ikke længere”.

Alice kiggede på sin mor. Ikke fungerede? Men hvordan kunne det så fungere i over 20 år? Alices rekord var 7 måneder hvor man fungerede sammen. Kan ting der fungere bare stoppe efter lang tid? På den anden side, havde Alices farmor haft et skab i over 30 år, som gik i stykker under en flytning. Alice følte sig træt igen. Var Alices søvnrytme stoppet med at fungere? Hendes øjne lukkede stille sammen, og Alice sov sødt.

Alice vågnede i sin seng fredag morgen. Var Alice gået i søvne? Der lå en seddel på Alices sengebord. Alice tog den og læste.

”Hej Alice.

Du faldt i søvn på sofaen, så jeg bar dig i seng.

Jeg har lagt penge til toget på stuebordet.

Hvis du stadig har det skidt, skal jeg nok køre dig i aften.

Kærligst, mor.”

Alice lagde sedlen. Hun havde det klart bedre i dag. Det var nok bare for en dag. Dog var det for sent til at tage i skole. Alice tog tøj og make-up på. Hun skulle være nede på stationen kl. 14:45, så hun havde travlt. Heldigvis gik toget direkte til Kalundborg. Alice glædede sig. Der gik 2 uger mellem Alice så sin far.

Alice pakkede sine ting og gik mod stationen. Det var stadig virkelig glat på vejen. Alice tænkte på i onsdags, da hun havde gledet. Hun havde travlt, men ikke så travlt at hun ikke kunne passe på. Det gik ned ad bakke, og Alices tunge rygsæk fik hende til at miste balancen, men hun nåede at redde sig selv hver gang.

Da Alice kom ned til stationen, kunne hun høre klokkerne ringe og bommen gå ned foran vejen. Alice begyndte at løbe. Hun scannede hurtigt sit rejsekort, og løb mod skinnerne, da… Isen slog til! Alice gled. Ned på skinnerne, og… Toget nåede ikke at stanse. Alice blev kørt ned.

Samme aften var hun i nyhederne. ”En 16-årig pige, Alice Holm blev i dag kørt ned på Roskilde station. Politiet mener at hun gled på isen.” læste nyhedsværten.

Alice. Alive. Eller dead? Dead is the new alive. Hun var som isfuglen. Tog et stort spring, og dykkede ned i vandet. En chance at tage. Og det kan gå galt. Men hvem siger det ikke var hvad Alice ønskede?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...