Perfect Love


2Likes
1Kommentarer
1297Visninger
AA

2. Turen

Klokken ringede og Haru og jeg tog sammen hen til forlystelsesparken. Vi skulle gå et lille stykke ned til toget, og ta' det, hvor efter vi gik det korte stykke hen til forlystelsesparken. Det blæste stadig en lille smule. ''Nårh, så er vi her. Hva' ska vi prøve først?'' spurgte Haru med et kæmpe smil. Men kunne tydeligt se på ham at han ville prøve alle forlystelserne så hurtigt som muligt. ''Umh..'' svarede jeg, og kiggede rundt. ''Det ved jeg ikke..'' ''Okay, så prøv at luk øjnene og peg en tilfældig vej, så tar' vi den du peger på, lige meget hvilken en det er.'' sagde han, stadig med det kæmpe smil. ''Okay.'' Jeg lukkede øjnene, rakte armen frem med en finger der pegede ud i luften, hvor efter jeg drejede rundt, og åbnede øjnene igen og så hvor jeg pegede hen. En kærligheds tunnel! Jeg gispede af glæde. Jeg skal i en kærligheds tunnel med Haru! ''Okay! Kom la' os få prøvet den!'' sagde Haru, og tog mig i hånden. Han lod til at være ligeglad med hvad det var vi skulle prøve, bare vi kom til at prøve noget. Vi fandt en båd og satte os i den. Den sejlede ind i en tunnel med dæmpet lys. Atmosfæren ændrede sig pludseligt. Jeg kiggede på Haru og pludselig begyndte mit hjerte at banke hurtigt. Haru's øjne skinnede selvom det var halvmørkt i tunnelen og man kunne tydeligt se hans nuttede smil. Jeg stirrede på ham i lang tid. Jeg tror han har haft prøvet at sige noget til mig som jeg ikk har hørt, for han viftede med en hånd foran mit ansigt mens han sagde mit navn. ''Natsu? Jorden kalder Natsu. Er du okay?'' sagde Haru mens han stirrede på mig. ''Eh..? umh.. yeah..'' svarede jeg. ''Ja, jeg har det fint'' sagde jeg mens jeg smilte og blev lidt rød i kinderne. ''Okay, det var godt.'' svarede Haru og så endnu mere glad ud.

Turen var slut, og Haru hjalp mig ud af båden. Jeg snublede da jeg satte foden på jorden, og faldt ind i Haru som grab mig. ''Natsu!'' råbte Haru bekymret. Jeg blev helt rød i hoved og stirrede på Haru's sorte uniform. Jeg havde instinktivt grebet fadt i hans ryg og han havde gjort det samme med min. Vi stod sådan i kort tid, indtil jeg skubbede mig væk. Jeg blev helt rød i hoved, og det så også ud som om Haru fik lidt røde kinder. ''Uh.. yeah.. jeg har det fint.'' sagde jeg så og kiggede på ham mens jeg stadig var helt rød i hoved. ''Natsu, du er, og vil altid være klodset'' sagde Haru. ''Men det er en af de ting jeg så godt kan li’ ved dig.'' sagde han og fik røde kinder igen. Jeg blev endnu mere rød i hoved. Haru sagde han kunne lide mig! ''Er du tørstig?'' Haru tog min hånd og fandt en bænk. ''Her. Sæt dig ned, så finder jeg nået vi kan drikke.'' Jeg satte mig ned som Haru havde sagt, og kiggede på min hånd. Haru havde hold mig i hånden! Den var dejlig varm. Haru's hånd! Kort tid efter kom Haru tilbage med to juice. Han gav mig den ene, og satte sig ned ved siden af mig, med den anden. Jeg tog sugerøret til munden, og tog en tår. Den var med jordbærsmag. ''Du kan godt li' jordbær, ikk’?'' sagde Haru og smilede. ''Jo,'' sagde jeg og smilede tilbage. Jeg fik øjenkontakt med ham. Jeg så direkte ind i hans blå øjne. Jeg blev rød i hoved og kiggede væk igen og tog en tår til.

''Kom'' sagde han pludseligt efter vi havde drukket vores juice, og siddet tavst ved siden af hinanden på bænken. ''Hvor hen?'' svarede jeg og kiggede på hans hånd, som igen hold fast i min. ''Derhen.'' sagde han og pegede hen på en kæmpe stor rutsjebane. Han trak mig hen til den og vi fandt os en vogn. Vi sad næsten helt tæt sammen. Starts signalet ringede og vognen begyndte at køre. Den nærmede sig en bakke som gik højt op, hvor efter den gik ret stejlt ned. Haru kunne mærke jeg var lidt nervøs. Han tog min hånd, og sagde at jeg ikke skulle være nervøs, og have det sjovt i stedet. Jeg nikkede til ham og smilte. Han smilte tilbage. Vi var nu nået op for enden af bakken. Vognen stod stille et kort øjeblik, hvor efter den satte farten op, og kørte hurtigt ned af bakken. Jeg hørte mig selv lave et lille forskrækkelses skrig, men efter jeg kunne mærke Haru's hånd knuge sig til min, var jeg mindre bange og syntes at turen var sjov. Jeg begyndte at grine, og Haru grinte med. Turen var slut, og Haru og jeg var igen nede på jorden. ''Var det ikk sjovt!'' råbte Haru vildt energisk. Turen havde fået ham helt op at køre. ''Jo.'' svarede jeg og kiggede smilene ned. ''Og fordi Haru var der, var jeg slet ikk bange. Jeg havde det faktisk sjovt. Tak.'' Haru smilede og nussede mig i håret. ''Det var så lidt.'' sagde han og smilede til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...