Perfect Love


2Likes
1Kommentarer
1223Visninger
AA

1. Held i Uheld

Yeah, jeg har altid drømt om den perfekte kærlighed. Den hvor alting bare er perfekt. Den perfekte fyr, der ser godt ud, er sød, kærlig, lækker, charmerende.. ja, perfekt! Og det er min bedste ven. Men man kan da ikke forelske sig i sine bedste venner! Kan man..? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv mange gange. Haru og jeg har været venner lige så langt tilbage jeg kan huske. Vi gik i børnehave sammen og har gået på samme skole helt til nu. Og jeg har været så heldig at sidde ved siden af ham i skolen. Og på grund af det var det det skete.. min drøm gik i opfyldelse!

Jeg sad og skrev Haru's navn overalt på mit papir, mens jeg sad og smilte for mig selv, og kiggede på Haru engang imellem. Han sad bare og stirrede på tavlen og skrev noget ned en gang imellem. Det havde været meget blæsende hele dagen og vinduet ved siden af vores bord stod åbent. Der kom et lille vindstød som fik mit papir til at flyve væk. Haru's opmærksomhed fra tavlen forsvandt og han så papiret der fløj fordi ham på bordet og ned på gulvet. Lige i det jeg så han skulle til at samle det op, styrtede jeg som et lyn hen for at ta' det. Jeg ved ikke om han nåede at se at hans navn stod overalt på det. Jeg sad på hug på gulvet og stirrede nervøst på ham. ''Hva' laver du, Natsu?'' spurgte min lære undrende og kiggede hen på mig. Jeg kiggede hen på hende og svarede: ''Emh.. øh.. ikk noget..'' og rejste mig op for at sætte mig hen på min plads igen. Jeg lagde papiret på bordet og så Haru smilede til mig. Åh, hvor jeg elsker hans smil. Det er perfekt! Klokken ringede til frikvarter og Haru gik hen til nogle fyre som vinkede ham hen, mens de stod med en bold. Jeg fulgte efter, for jeg havde ikk noget andet at ta' mig til. Haru var min eneste ven. Jeg ved faktisk ikke hvorfor. Der har vel aldrig været plads til andre?

''Natsu! Pas på!'' råbte Haru. Jeg så en bold flyve imod mig og i samme øjeblik lå jeg på jorden. ''Natsu?! Er du okay? Natsu?!'' råbte Haru bekymret mens han ruskede blidt i mig. ''Haru..?'' sagde jeg forvirret. ''Hvad skete der..?'' Jeg blev pludselig svimmel og tog mig til panden. ''Natsu!'' råbte Haru igen bekymret. ''Kom.'' Haru løftede mig op. ''Hvad?'' spurgte jeg og blev helt flov. ''Hvorfor bærer du mig?'' ''Du skal til skolesygeplejersken,’' svarede Haru og begyndte at gå. Jeg kunne ikk bevæge mig. Jeg var helt stivnet. Haru bar mig! Da vi kom hen til sygeplejersken satte han mig i en af sygesengene og kiggede rundt. ''Der er ikk nogen læge?'' sagde Haru. ''Hmm.. der kommer sikkert en om lidt. Jeg skal nok blive og vente sammen med dig.'' Han gik hen for at fylde et glas med vand til mig, og gav det til mig, hvor efter han satte sig ved siden af mig. Jeg begyndte at nippe nervøst til vandet i glasset. ''Hey, Natsu?'' spurgte Haru pludseligt. ''Skal du noget i dag?'' Han smilede skævt mens han kiggede på mig. ''Nej, det tror jeg ikke'' svarede jeg og kiggede på ham. Jeg fik øjenkontakt med ham og skyndte mig at kigge på mit glas. Jeg tog en til tår af glasset. ''Skal vi ta’ et sted hen sammen?'' spurgte han. ''Vi kunne ta' i en forlystelsespark! Jeg elsker forlystelsesparker!'' udbrød han med et kæmpe smil. Han er og vil altid være Haru. Elsker når der er fart på. ''Tjo, det kan vi da godt'' svarede jeg med et smil. Det var som en date. En date! En date med Haru!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...