The Right Way

Lysianerne har hver især en specifik evne. Elycia er en af de få, som kan læse tanker. Lysianerne sender hende gang på gang ud på missioner, der næsten alle sammen ender med døden for "fjenden". Men noget er begyndt at ændre sig. Det begynder at føles forkert.
Er det starten på et oprør for Elycia? Valget har aldrig været vigtigere, men tiden er ikke med hende og uvejret hviler tungt over hende...

7Likes
4Kommentarer
1858Visninger
AA

3. Lysianerne

Jeg har altid vidst, jeg var speciel. Jeg voksede op i lysianernes lande sammen med min familie. Ingen udenfor de lande ved, hvad lysianerne rigtigt er. Ingen ved, at vi hver især har en specifik evne. Nogle lysianere kan ændre vejret, nogle har visdommen i deres magt, imens andre måske kan spå om fremtiden. Magi vil nogle måske kalde det. Det er bare ikke magi. Det flyder i vores blod – det er en del af os. Vi er et fællesskab. Eller det påstår de vi er. Men jeg kan ikke være en del af fællesskabet. Ikke med min evne til at læse tanker. Alle frygter mig. Og det værste af det hele er, at jeg fuldt ud forstår dem. Hvem vil gerne have alle sine hemmeligheder afsløret? Og hvis der er en ting jeg har lært her i livet, er det at tanker er en af de få ting, mennesket ikke selv kan kontrollere. Men bare fordi jeg ikke er en del fællesskabet, gør mig ikke til en udstødt. Nej, jeg er blevet et menneskeligt våben for lysianerne. Det var sådan jeg endte hos Kong Adonis og hans fabelagtige hof.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...