The Right Way

Lysianerne har hver især en specifik evne. Elycia er en af de få, som kan læse tanker. Lysianerne sender hende gang på gang ud på missioner, der næsten alle sammen ender med døden for "fjenden". Men noget er begyndt at ændre sig. Det begynder at føles forkert.
Er det starten på et oprør for Elycia? Valget har aldrig været vigtigere, men tiden er ikke med hende og uvejret hviler tungt over hende...

7Likes
4Kommentarer
1857Visninger
AA

4. Kong Adonis

Jeg standsede foran Kong Adonis store grålige slot. Jeg sukkede inderligt, da jeg steg af hesten. Jeg var træt af dette skuespil. Lysianerne havde i længere tid haft mistanke om, at Kong Adonis legede med mørk magi. Så selvfølgelig var det blevet min opgave, at finde ud af oprigtigheden i mistanken. ”Læs hans tanker”. Det var det de alle sagde til mig, da jeg protesterede. ” Det er ikke så svært. Du skal bare læse hans tanker.” Ja tak, tænkte jeg irriteret. Vær I bare glad for at jeg langt om længe, har lært at sortere i folks komplicerede tanker. Nu var det ikke andet end den efterkommende hovedpine, der lod til at irriterer mig. Nogle tjenestefolk kom rendende, og afbrød mine deprimerende tanker. Da en af tjenestepigerne tog min saddeltaske ned, kom hendes hånd til at strejfe min et øjeblik. Det var et meget kort øjeblik, men det var nok til at jeg nu vidste, hun havde en affære med en gift adelsmand. Jeg fnøs, og ignorerede tjenestefolkenes stirrende blikke. Med faste skridt gik jeg op mod slottets store port. Lige inden jeg gik ind, stoppede jeg tøvende op foran porten. En underlig følelse af vrede og fortvivlelse blussede op i mig. Noget inde i mig fik mig til at overveje konsekvenserne af denne mission. Jeg kunne bare vende om. Lade vær med at gennemføre missionen. Halvdelen af alle de mænd – og for den sags skyld kvinder – jeg havde dræbt i løbet af mit liv, var ikke andet end dumdristige og eventyrlysten. Mildt sagt: menneskelige. Lysianerne havde for vane at ville blande sig i alt, hvor der bare var tale om den mindste chance for at vores eksistens, ville blive opdaget. Ikke en gang afsløret, men opdaget. Alt det blod jeg havde på min hænder, var på grund af dem og deres åndssvage frygt. Jeg kunne vælge at stoppe med at lytte til dem, men hvor skulle jeg så tage hen? Lysianerne ville komme efter mig. De ville dræbe mig. Jeg havde hørt rygter om, at nogle prøvede at flygte fra dem. Få sig et andet liv, en ny chance. De nåede vidst aldrig længere end til kysten. Der blev de dræbt på stedet. På den anden side var det jo bare rygter. Tjenestepigen der kom bagved, og endnu ikke havde ænset at jeg var stoppet op, stødte direkte ind i mig. Jeg rystede bogstaveligtalt, da alt for mange oplysninger om hendes liv og tanker, invaderede min stakkels ømme hjerne. Jeg var på nippet til at vrisse af hende, men besluttede at forholde mig i ro. Glemt alt om mine spekulationer, skubbede jeg porten op og gik ind for at se den mand i øjnene, jeg formodentlig ville være tvunget til at dræbe. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...