Is it really meant to be us? ♥ CB - JB

DENNE MOVELLA ER SKREVET FOR LÆNGE SIDEN, SOM I KAN SE PÅ DATOEN.
Julia og Madeleine er hinandens modsætninger. Madeleine er den pæne popstjerne som er på tour med selveste Justin Bieber. Julia er den uheldige pige som altid tiltrækker sig ulykker. Siden Madeleine er gået ud af skolen og har fået privat undervisning, er Julia ret alene; hun har aldrig svømmet i venner, som Madeleine, selvom Julia altid har været hendes favorit veninde. Men det er hverken nemt for Julia eller Madeleine. Så bliver det bedre? Eller går det hele ned ad bakke? Hvis, så kan de måske deles lidt..

61Likes
213Kommentarer
12579Visninger
AA

13. Call me maybe...

Mit hjerte bankede hurtigere, jo nærmere vi kom på Austin. Justin var lidt ligeglad, men prøvede at berolige mig, da han ikke kunne føre en samtale med mig mere.

”Oh my gard!” hvinede jeg stille. Austin sad ned ved et bord og smilede varmt til mig, da det var min tur. Der sad en mand ved siden af ham, højs sandsynligt hans bodyguard. ”Hey. Hvad hedder du?” spurgte Austin. Et øjeblik glemte jeg mit navn. ”Julia,” svarede jeg genert. Jeg følte mig meget mundlam. ”Okay,” mumlede han, i mens han skrev på et billede af ham selv. Jeg smilede bare stort, da han rakte mig den. ”Kan jeg måske få et kram?” spurgte jeg så forsigtigt om. Han grinede stille og nikkede: ”Selvfølgelig” han rejste sig op og trak mig ind til et kram. Hans fantastiske duft snoede sig om os og fyldte mine næsebor. Krammet var dejligt, hvis man kunne sige det. I det øjeblik kunne jeg have stået sådan i flere timer. Bare havde krammet ham. Stået i hans arme.  

Der var en, der rømmede sig og hostede. Vi trak os fra hinanden og jeg skulede irriteret til Justin. Jeg havde helt glemt ham, hvilket nok var lidt ondt, men Austin var så sød. Jeg var bestemt ikke skuffet over ham, nærmere overrasket og lykkelig. Han gik op til mine forventninger. Derfor havde krammet slet ikke varet længe nok efter min smag. Jeg kunne have stået i hans arme for evigt.  

”Undskyld, min ven her er ret utålmodig” sagde jeg undskyldende og skulede til Justin, som bare smilede uskyldigt. Austin grinede og smilede sødt til mig. ”Helt i orden. Vi ses” svarede han og vi gik. Trangen til at danse og hoppe var der igen. Han var jo så sød!  

”Hey!” udbrød jeg. ”Hvad?” spurgte Justin forvirret om. ”Han sagde: Vi ses” ”Jaer? Og hvad så?” svarede Justin ligegyldigt. Sure dreng. ”Jamen, det må jo betyde noget” smilede jeg glad. ”Det har jeg da også sagt til mine fans før” ”Gider du? Lad være at ødelægge min drømmeverden. Den er bedre uden dig” mukkede jeg og gik surt i forvejen. ”Julia!” råbte han efter mig. Han skubbede kærligt til mig og smilede drillende. ”Hvor er du dum!” sagde jeg irriteret, men begyndte så at grine. Justin lagde kærligt armen om mig. ”Nå, må jeg så se den autograf?” spurgte han om, i mens han prøvede at se interesseret og nysgerrig ud. Jeg havde endnu ikke engang selv set på den, da jeg jo skulle kramme ham, så jeg havde bare lagt den i lommen.  

”Nu skal du se!” sagde jeg begejstret. Jeg fandt den frem og folede den ud. Jeg smilede over hans drengede skrift. Der stod fint hans navn. Hov vent! Hvad stod der i hjørnet? Jeg så nærmere på det og glippede med øjnene. ”Må jeg se?” spurgte Justin utålmodigt. ”Vent lige” mumlede jeg. Jeg læste igen og igen nummeret der stod i hjørnet. Ved siden af nummeret stod der fint: Call me maybe <3 Ej, hvor fint. Jeg elskede selv den sang og så havde han endda skrevet det. Betænksomt og imponerende fundet på.

”Lad mig nu se!” sagde Justin og rev papiret ud ad hånden på mig. Han læste det og gloede på det med store øjne. Jeg rødmede, men smilede stort. Det var så vildt. Austin Mahone havde skrevet sit nummer til mig! Til mig! En ukendt pige! Ej, måske ikke så ukendt. Justin Bieber stod ved min side.

”Tror du ikke bare han skriver sit nummer til alle smukke piger?” spurgte Justin flabet om. Jeg sukkede og rystede på hovedet. Den dreng var virkelig irriterende nogen gange. ”Det håber jeg da ikke..” mumlede jeg. Mit humør var nu faldet lidt igen. ”Ej, selvfølgelig gør han ikke det, July. Tag det roligt” sagde Justin så og smilede undskyldende. Jeg nikkede og gik hen hvor Madeleine og Chris skulle befinde sig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...