Udenfor, indenfor.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 22 feb. 2012
  • Status: Færdig
En lille fortælling.

1Likes
2Kommentarer
300Visninger

1. Udenfor

På en trappe op til en veranda sad en pige, der var ulykkelig over sit liv. Selvfølgelig var hun det. Hun frøs lige nu. Med ødelagte handsker på gned hun hænderne sammen og håbede på at holde varmen i sin fine, lyserøde nederdel. Hun havde bare ben og ingen jakke. Det var klart at hun frøs, for hvad skulle dog varme hende?

   Der sidder en trist, ensom klædt i lyserødt og hvidt og ser ulykkelig ud, men mon der også er nogen der holder af hende eller elsker hende et sted derude? Hun tripper med fødderne og gnider hænderne op af armene og ser ud til at fryse, men her er også koldt, så hvorfor går hun ikke indenfor?

  Hun leger utålmodigt med sine snørebånd og kigger op. Mon hun venter på nogen? Hun har et særlig glimt i øjet, den slags glimt særlige mennesker har. Hun hverken håber eller savner eller drømmer, men hun ved, at hun en dag vil få noget specielt og det er dét glimt hun har i øjnene.

   Pigen kiggede sig omkring og snorede sit hår rundt om fingrene. Utålmodige pigebarn. Hvad mon hun tænkte på og hvad mon hun ventede på? Hvorfor mon hun ikke gik indenfor eller var det ikke hendes hus, havde hun ingen nøgle eller havde hun det bare bedre udenfor, selv om hun frøs?

   Hun knytter hænderne og lader dem ligge i skødet og kigger ned på dem. Hvad mon hun vil, hvad mon hun venter på? Det er ikke koldt mere, så fryser hun mon stadig? Hun har gåsehud på både arme og ben, men det ser ikke ud til at hun fryser mere. Hvad mon vænnede hende af med kulden?

   Hun ved at hun skulle blive siddende. Selv om hun var ulykkelig og ikke følte sig elsket af nogen, så vidste hun, at et eller andet sted ude i verden var der en, der elskede hende. En person hun aldrig havde mødt eller kendte, en fremmed, med fremtidige følelser og skæret i hendes øjne. Hun vidste, at hun en dag ville finde den fremtidige lykke og så ville hun kunne kigge tilbage på fortiden og huske sine ulykkelige og triste dage. Men hun sad ikke længere på verandaen.

   Langsomt rejser hun sig op. Hendes lyserøde nederdel falder ned om hendes hofter og hun børster støvet af lårene. Hun kigger sig omkring igen, men kan ikke få øje på meget end en lyserød og hvid have. Alting er enten lyserødt eller hvidt, haven, himlen, verandaen, huset, fremtiden, men fortiden er sort. Hun vil ikke huske den og håber aldrig at kunne huske tilbage.

   Hun går ud igennem havelågen og går og går. Hun forsvinder ned af det hvide fortov og kommer aldrig tilbage. Hvis hun var blevet, hvordan ville fremtiden så se ud? Mon hun ville komme indenfor, eller ville hun forblive udenfor? Hvis hendes fremtid var kommet for at hente hende og fandt hende siddende der, ville hun så blive lykkelig?

   Hun blev aldrig lykkelig. Hun forsvandt ud gennem havelågen og vinden kom og fjernede støvet fra verandaen. Hvis hun var blevet siddende, ville støvet være blevet der og fremtiden ville have hentet hende. Hun ville se at der altid var og havde været et grund til at blive og så ville hun komme indenfor og blive lykkelig og kunne le af sin fortid, som nu var blevet hendes fremtid.

   Men hun gik. Hun gik den lange vej og havde tænkt sig aldrig at komme tilbage. Hun blev træt i benene og kom aldrig indenfor igen, som hun ville være kommet, hvis bare hun var blevet siddende, for luften bliver jo varmere og varmere sommetider, og til sidst var det kun gåsehuden der var tilbage på hendes hud og hun frøs ikke mere.

   Nu er haven ikke lyserød mere, der er intet hvidt eller lyserødt, men alting har fået farve, deriblandt hende. Der vokser røde roser på buske i haven og græsset er grønt og spirrende, havelågen er blå og huset er malet beige. Man kan altid høre latter og stemmer fra huset og et lille barn løber rundt i haven. Pigen har fået farven tilbage i kinderne, har fået farve på huden og brunt hår. Hendes øjne er grønne, de er grønne igen. Glimtet i hendes øjne forsvandt så snart, hun rejste sig og gik. Det kom aldrig tilbage og hendes liv forandrede sig, og hun blev aldrig lykkelig, som hun ville være blevet, hvis hun blev ved huset og kom indenfor.

Indenfor er altid bedre end udenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...