Harry og Emilia Potter - Flammernes Pokal

Dette er en omskrivning af Harry Potter og Flammernes Pokal.
-
Harry potter skal til at starte sit fjerde år på Hogwarts, men inden da skal han møde sin tvillingesøster, Emilia, for første gang. Emilia tager med tilbage til Hogwarts hvor der skal afholdes en stor turnering. Nemlig, Trekampsturneringen om Flammernes Pokal.
Men alt forandre sig, da Harry pludselig skal deltage.

60Likes
156Kommentarer
33807Visninger
AA

17. Skrækøje Duner

Emilia og Hermione listede i alt stilhed rundt på biblioteket resten af frokost pausen. Hermione hæv flere bøger ned fra hylderne, mens Emilia mest bare gik rundt og kiggede. Da pause var ved at være ved ende kom Hermione hen og spurgte,” Emilia, hvad har du egentlig valgt som dine valgfag? Udover magiske dyrs pasning og pleje.” Hun satte sin høje stak af bøger, fra sig på en lille bord og smilede venligt.

Emilia satte en bog, som hun netop havde kigget i, på plads i reolen og svaret, ”Oldtids runer. Jeg ville gerne have valgt mugglerstudier, men hr. og fru Diggory var ikke så meget for det.”

”Det er også et spænede fag. Jeg havde det selv sidste år.”

”Sidste år?”

”Ja, jeg havde fået lov til at tage alle valgfagene og fik hjælpe af en tidsvender til at nå det. Det gik godt nok galt til sidst og jeg måtte droppe Oldtids runer, spådom og mugglerstudier.”

”Hvorfor skulle du dog også tage mugglerstudier, du er jo mugglerfødt?” Lo Emilia. Hermione træk bare på skulderne og begyndte at bære sine bøger mod bibliotekar skænken. Emilia pakket sin sort skuldertaske sammen og svag den over skulderen. Hun måtte nok se at komme af sted, hvis hun ikke skulle komme forsendt. Hun vinkede farvel til Hermione, men det lod til hun var for optaget af sin samtale med bibliotekaren til at se hende.

Emilia forlod biblioteket og smuttede ned af gangen i retning af trapperne.

 

Kort efter stod hun på et af slottet nedre etager og foran oldtids rune lokalet. Der var ikke rat mange andre elever og de fleste af dem fra Rawenclaw. Emilia gættede faget måtte være udfordrende, siden lige de var i overtal.

Lidt efter kom Babbling Bathsheba. En ældre heks, i en lyseblå kappe, med op snørede gråt hår og trætte øjne. ”God eftermiddag elever.” Hilste hun venligt og låste døren til klassen op. Eleverne skyndte sig ind i stilhed og fandt hurtigt en ledig plads. Emilia ente ved siden af en pige fra Rawenclaw som ikke værdigede hende et blik.

Timen begyndte kort efter. Oldtids runder viste dig hurtigt at være et meget teoretisk fag. Først skulle man oversætte til nutidens bokstaver og så til engelsk, hvis det ikke var skrevet på det i forvejen. Det var ret sjovt og Emilia noget igennem den første lektion, at oversætte en beskrive for en ældgammel husmors besværgelse. Den kunne holde en gryde i kog, selv efter ilden var gået ud.

Efter de havde oversat den, skulle de lokalisere og skrive kort om den pågældendes tidsperiode.

Emilia nød faget, fordi det var noget nørdet og hun kunne få lov til at fordybe sig i langtid, uden nogen talte eller forstyrrede hende.

Efter en dobbelt time i oldtids runer, lod professor Bathsheba den gå. Emilia parkkede hurtigt sammen, for hun ville gerne indhente Harry, inden aftensmaden.

Hun satte kursen mod tapperne for at komme op til stueplan.

 

 

„Den fordømte gamle krage,"  Ron bitter stemme kom et stykke foran, da hun var kommet op af de første tapper, og var ikke til at tage fejl af. Emilia satte tempoet op og fulgte lyden, til en større gruppe af elever som var på vej ned af trappen til Storsalen og aftensmaden. „Det kommer til at tage hele weekenden ..." Forsatte Ron.

Emilia fanget et glimt af Ron og Harry som var på vej op af trappen. Bag dem kom Hermione små løbende. Emilia skubbet sig frem mellem eleverne.

„Har I fået meget hjemmearbejde?" lød det kækt fra Hermione, der havde indhentet drengende. „Professor Vektor gav os slet ingen lektier for!"

„Nå. hurra for professor Vektor," sagde Ron surt. ”Når, hej Emilia,” Emilia noget dem og smilede kort. De nåede ned i indgangshallen, hvor eleverne klumpede sig sammen foran Storsalens åbne døre for at komme ind og spise. De havde netop stillet sig i køen, da en eller anden råbte: „Weasley! Hej, Weasley!"

Harry, Emilia, Ron og Hermione vendte sig om. Malfoy, Grabbe og Goyle kom hen til dem med meget skadefro miner.

„Hvad?" spurgte Ron kort for hovedet

„Din far er i avisen, Weasley!" sagde Malfoy og viftede med Profettidende samtidig med, at han sørgede for at tale så højt, at alle andre også kunne høre det. „Nu skal jeg læse op for dig:

FLERE BOMMERTER I MINISTERIET FOR MAGI

Det lader ikke til, at skandalerækken i Ministeriet for Magi er ovre, skriver Rita Rivejern, vores særlige udsending. Efter en uduelighåndtering af panikken ved ildspåsættelsen under Quiddichtverdensmesterskaberne og efter den endnu uopklarede forsvinding af en ministerielt ansat heks er Ministeriet nu involveret i en ny skandale. Indblandet er Arnold Weasley fra Kontoret for Misbrug af Mugglergenstande.

Malfoy så op.

„Læg mærke til at de ikke har opfattet hans navn ordentligt, Weasley. Det er næsten, som om han er komplet anonym.”

Alle eleverne, der stod i kø for at komme ind i Storsalen, lyttede nu med. Malfoy rettede avisen ud med et arms vift og fortsatte:

„Arnold Weasley, derfor to år siden fik en påtalefor besiddelse af en flyvende bil, var i går i direkte konfrontation med adskillige håndhævere af Mugglerloven ('politimænd') på grund af nogle slemt voldelige

skraldespande. Hr. Weasley kom tilsyneladende 'Skrækøje' Dunder, den aldrende ex-Auror til hjælp. 'Skrækøje' Dunder trak sig tilbage fra tjenesten i Ministeriet da han ikke længere kunne kende forskel på et håndtryk og et attentatforsøg. Det kan ikke overraske nogen, at hr. Weasley ved ankomsten til hr. Dunders stærkt sikrede hjem opdagede, at der var slået falsk alarm. Hr. Weasley blev derefter tvunget til at

modificere adskillige hukommelser, før han kunne efterlade politifolkene. Han nægtede imidlertid at besvare spørgsmål om, hvorfor han havde trukket Ministeriet ind i den fadæse. - Og der er også et billede, Weasley!" sagde Malfoy og vendte avisen

om, så alle kunne se. „Et billede af dine forældre uden for jeres hus - hvis man altså kan kalde det for et hus! Din mor kunne godt trænge til en slankekur, kunne hun ikke?"

Ron lystede af raseri. Alle stirrede på ham.

”Skrub af med dig. Malfoy." sagde Harry. „Kom, Ron ..."

„Nå ja, du boede hos dem i sommer, ikke, Potter? Og dig også mini Potter?" hvislede Malfoy. „Sig mig, er hans mor virkelig så fed, eller er det bare et uheldigt billede?"

„Nu, hvor du taler om mødre, Malfoy." sagde Harry, mens både Emilia og Hermione holdt godt fast i kraven på Ron for at forhindre ham i at kaste sig over Malfoy, „så gad jeg nok vide, hvad der er i vejen med din mor? Det sammensnerpede ansigtsudtryk, som om hun har fået komøg op i næsen? Ser hun altid sådan ud, eller var det bare, fordi du stod ved siden af hende?"

Emilia trake ud og tog fadt i Harrys ærme. Hun træk ham tilbage, væk fra Malfoy, men Harry var ikke færdig. Malfoys blege ansigt blev lettere lyserødt. „Vov ikke at fornærme I min mor, Potter."

„Så hold din store fede mund lukket" sagde Harry og vendte sig bort fra ham. Han skubbede let til Emilia og skulle lige til at føre hende mod storsalen, da…

BANG!

Adskillige skreg - noget hvidglødende strejfede Harrys ansigt og have nær ramt Emilia i nakken - Harry greb lynhurtigt efter sin tryllestav i lommen, men før han nåede at trække den, lød der endnu et højt BANG og et brøl der gav genlyd i den store indgangshal.

„NEJ, DU KAN TRO NEJ, KNÆGT!"

Emilia snurrede omkring. Professor Dunder kom haltende ned ad marmortrappen. Hans tryllestav var trukket og rettet direkte mod en snehvid fritte, der stod skælvende på stengulvet, lige der hvor

Malfoy havde stået.

En forfærdet stilhed herskede. Ingen andre end Dunder bevægede så meget som en muskel. Dunder vendte sig mod Harry - det vil sige, hans normale øje kiggede på Harry, mens det andet øje var drejet indad i hovedet.

„Fik han dig?" knurrede Dunder. Hans stemme var dyb og skurrende.

„Nej," sagde Harry, „forbier."

”Og dig?” Han kiggede kort på Emilia, som stod gemt bag Harry. Hun rystede på hoved, en smule skræmt over han vansiret ansigtet.

„LAD DEN VÆRE!" brølede Dunder.

„Lad hvad være?" spurgte Harry forvildet.

„Ikke dig - ham!" knurrede Dunder og pegede med tommelfingeren over skulderen mod Grabbe, der var stivnet i forsøget på at samle den hvide fritte op. Det lod til, at Dunders roterende øje var magisk og kunne se ud ad nakken på ham.  Dunder begyndte at halte hen imod Grabbe, Goyle og fritten, der udstødte et skrækslagent hyl og i rasende fart pilede mod krypten.

„Den går ikke!" brølede Dunder og rettede igen tryllestaven mod fritten - den fløj flere meter op i luften og landede med et klask på gulvet hvorefter den atter fløj i vejret.

„Jeg bryder mig ikke om folk, der angriber, når deres modstander, vender ryggen til," knurrede Dunder, mens fritten hoppede højere og højere, hylende af smerte for hver gang, den blev klasket i gulvet.

„Sådan en stinkende, kujonagtig, forbryderlignende ting at gøre ..."

Fritten fløj gennem luften med benene hjælpeløst sprællende.

„Gør - det - aldrig - mere ..." sagde Dunder, der udtalte hvert ord i takt med frittens klask mod stengulvet. Alle så til med store øjne og chokket miner.

„Professor Dunder!" lød en chokeret stemme. Professor McGonagall var på vej ned ad marmortrappen med favnen fuld af bøger.

„Halløj, professor McGonagall!," sagde Dunder afslappet og fortsatte ufortrødent med at klaske fritten i gulvet.

„Hvad i alverden foretager du dig?" spurgte professor McGonagall hvis øjne fulgte den hoppende fritte.

„Giver en lektion." sagde Dunder.

„En lek-Iektion - Dunder, det er vel ikke en elev?" skreg professor McGonagall og tabte bøgerne.

Jep," sagde Dunder.

„Nej!" skreg professor McGonagall og begyndte at løbe ned ad trappen med fremstrakt tryllestav; et øjeblik senere lød der et højt knald, og Draco Malfoy var atter kommet til syne. Han lå på gulvet med det glatte blonde hår hængende ned i sit blussende ansigt. Han kom på benene med en grimasse.

”..Dunder, vi gør aldrig brug af forvandling som straffemetode!" sagde professor McGonagall lystet. „Det må professor Dumbledore da have fortalt dig?"

„Det er muligt, at han har nævnt det, nu du siger det," sagde Dunder og kradsede sig ubekymret på hagen, „men jeg mente, at en god, gedigen forskrækkelse ..."

„Vi giver eftersidninger. Dunder! Eller taler med lederen af den pågældende elevs kollegium!"

„Så gør jeg det," sagde Dunder og så på Malfoy med stærk afsky.

Malfoy, der havde tårer i øjnene af smerte og ydmygelse, kastede et hadefuldt blik på Dunder, mens han mumlede et eller andet om sin far.

„Nå, så det mener du?" sagde Dunder lavmælt og haltede et par skridt frem - klonk. klonk - lyden af hans træben gav genlyd i halen. „Ja, jeg kender jo din far fra gamle dage, knægt... fortæl du ham bare, at Dunder holder skarpt øje med hans søn ... fortæl ham det fra mig... og dit kollegiums overhoved er vel Snape, ikke

sandt?"

,Ja," sagde Malfoy modvilligt.

„Endnu en gammel bekendt" knurrede Dunder. „Jeg har set frem til at sludre lidt med gamle Snape ... kom så med dig ..." Han greb Malfoy i armen og slæbte ham med sig ned i krypten.

Professor McGonagall så bekymret efter dem, før hun slog et sving med tryllestaven mod sine tabte bøger, så de atter fløj op i hendes favn.

„I skal ikke tale til mig lige nu." sagde Ron lavmælt til Harry, Emilia og Hermione, da de kort efter tog plads ved Gryffindorbordet. Mens snakken strimede omkring dem efter det fascinerende optrin i halen.

„Hvorfor ikke det?" spurgte Hermione forbavset „Fordi jeg vil indprente dette i min hukommelse, så jeg aldrig glemmer det," sagde Ron med lukkede øjne og et henført ansigtsudtryk.

„Draco Malfoy, den forbløffende hoppe fritte..." Harry og Hermione lo. Så begyndte Hermione at hælde millionbøf ud på deres tallerkener.

”Jeg syntes det gik lidt for vidt. Det kunne være gået rigtig galt.” Sagde Emilia stille.

„Ja, han kunne virkelig have gjort skade på Malfoy," sagde Hermione lidt efter. „Det var da godt at professor McGonagall fik sat en stopper for det - trods alt..."

„Piger!” udbrød Ron rasende og lukkede øjnene op igen. ”I ødelægger det bedste øjeblik i mit liv!"

Hermione sukkede opgivende og begyndte at spise i rasende fart.

„Sig ikke, at du skal tilbage til biblioteket i aften?" sagde Harry og så på hende.

„Det bliver jeg nødt til," sagde Hermione med munden fuld af mad. „Masser at gøre."

„Men du sagde jo, at professor Vektor ikke ..."

„Det er ikke lektier." sagde hun. Fem minutter senere havde hun spist op og var klar til at gå. ”Skal du med Emilia?”

”Nej tak,” Svaret Emilia med et smil. ”Jeg tror jeg ville se om jeg kunne finde Cedric.” Hermione nikket kort og drejede om på hælen.

Næppe var hun forsvundet, før hendes plads blev taget af Fred Weasley. „Ham Dunder!" sagde han. „Er han sej, eller hva?"

„Mere end sej," sagde George og satte sig over for Fred.

„Totalt overlegen," sagde tvillingers bedste ven, Lee Jordan, og tog plads i stolen ved siden af George. Hun var en kraftig pige, med sort hår og kaffefarvet hud. „Vi havde ham her i eftermiddag," fortalte han Harry, Emilia og Ron.

„Hvordan var hans time?" spurgte Harry ivrigt. Fred, George og Lee vekslede sigende blikke.

„Vi har aldrig haft en time som den," sagde Fred.

„Han kender til det, mand," sagde Lee.

„Kender til hvad?" spurgte Ron og lænede sig frem.

„Han ved, hvad det vil sige at kæmpe," sagde George imponeret

„Kæmpe mod hvad?" spurgte Harry.

„Kæmpe mod Mørk Magi," sagde Fred.

„Han har set alt," sagde George.

Emilia rejste sig. Hun var ikke imponeret. Hun syntes dunder var gået lagt over stregen med Malfoy. Hun pakket sin taske sammen og sagde, mens Ron roder i sin taske. ”Jeg kigger efter Cedric.”

”Huffelpuff bordet.” Tilføjet Lee Jordan.

Ron rodede i sin taske efter sit skemaet „Vi skal ikke have ham før torsdag!" sagde han skuffet og Emilia forlod dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...