Harry og Emilia Potter - Flammernes Pokal

Dette er en omskrivning af Harry Potter og Flammernes Pokal.
-
Harry potter skal til at starte sit fjerde år på Hogwarts, men inden da skal han møde sin tvillingesøster, Emilia, for første gang. Emilia tager med tilbage til Hogwarts hvor der skal afholdes en stor turnering. Nemlig, Trekampsturneringen om Flammernes Pokal.
Men alt forandre sig, da Harry pludselig skal deltage.

61Likes
156Kommentarer
33860Visninger
AA

51. Juleballet del 1

Hermione forlod sovesalen længe før Emilia var færdig, hun skulle møde Krum ved Durmstrang skibet og gå ind sammen med dem. Da Emilia endelig kom ned i opholdstuen var den fyldt med drenge i festekapper og piger i lange kjoler. Det tog hende et øjeblik at få øje på Harry, Ron og Weasley tvillingerne. Hun skubbede sig hen til dem og smilede stort. De var alle i deres fineste pus. Harry i en sort og simpel kappe med grå kant. Tvillingerne var begge i grå med en høj krave i en mørkere grå og hvid skjorte under. Ron var den eneste som skilte sig ud. Hans galla kappe var.. ja, en sag for sig selv. Blonder og kalvekrøs stod i et stort rod ud fra hans krop. Tilfreds ud så han heller ikke ud.

Fred rakte ud efter hende som hun kom hen. De stirrede alle på hende. ”Emilia… Wow,” Måbede Ron. Emilia smilede stort. Hun havde krøllede sit hår, så de rødbrune krøller fald blødt om hendes ansigt. Hun havde sin nye halskæde på og den midnatsblå kjole lukkede sig tæt om hendes overkrop, for at falde ned som en vandfald omkring hende. ”Tak,” smilede hun og så op på Fred. Han nikkede anerkende og havde sit mest drengede smil på. For første gang siden hun var gået i gang med at gøre sig klar, glemte hun alt om Cedric og Cho.

 

Parvati kom hen for at møde Harry. Hun var virkelig køn at se på i sine pink festgevandter, med glittende guldarmbånd og det lange sorte hår flettet med guldtråde. Og for en gang skyld fnisede hun ikke højt. Emilia skævede til Harry. Hun kunne fornærme noget, men ikke helt tyde det. Tvillingebåndet forvirrede hende stadig til tider og det Harry følte nu, var hende ikke klart.

„Du - øh - ser pæn ud," sagde han genert til Parvati.

„Tak," sagde hun. „Padma venter på dig i indgangshallen," tilføjede hun til Ron.

„Fint," sagde Ron og kastede et blik omkring sig. „Hvor er Hermione?"

”Hun er allerede gået ned for at møde sin partner,” Sagde Emilia let, mens hun stadig holdte Hermiones hemmelighed tæt.

”Så det er altså ikke en fra Gryffindor,” Mumlede Ron surt. Han var ved at flyde over af nysgerrighed.

Parvati  brød utålmodigt ind, ”Skal vi så gå ned, Harry?"

„Okay," sagde Harry.

 

Indgangshallen myldrede med elever, der alle ventede på, at klokken skulle blive otte, og dørene til Storsalen ville blive slået op. De elever, som skulle følges med nogen fra andre kollegier, puffede sig frem blandt kammeraterne for at finde hinanden i mængden. Parvati fandt sin søster, Padma. og førte hende med sig tilbage til Harry og Ron.

„Hej." sagde Padma, der så lige så køn ud som Parvati i sine stærkt turkise gevandter. Hun virkede dog ikke alt for begejstret over at have Ron som partner; hendes mørke øjne hvilede et øjeblik på hans gallakappe, da hun tog ham nærmere i øjesyn.

„Hej." sagde Ron uden at se på hende. Han stod i stedet og glanede alle andre steder hen. „Åh, nej..."

Han bøjede sig ned i knæene for at skjule sig bag Harry, fordi Fleur Delacour kom svansende forbi iført en blændende sølvsatinkjole. Hun fulgtes med Ravenclaws Quidditchhanfører, Roger Davies. Fred og George lo så højt, at Fleur på ingen måde kunne undgå at bemærke dem. Men hun dejede ikke hoved væk fra Roger.

Da de var forsvundet, rettede Ron sig atter op og kiggede søgende over de myldrende skolekammeraters hoveder.

„Hvor er Hermione dog henne?" spurgte han for mindst tiende gang. ”Hun kommer,” Vristede Emilia, lidt træt af hans konstante spørgsmål.

En flok Slytherinelever kom til syne på trappen fra deres kryptbeliggende opholdsstue. Malfoy gik forreste; han var iført en gallakappe af sort fløjl med en høj krave, der efter Emilias mening fik ham til at ligne en kordreng. Pansy Parkinson klamrede sig til Malfoy arm, klædt i lyserøde blondekjole. Crabbe og Goyle var begge i grønt og lignede et par mosdækkede klippeblokke. Til Harry og Rons store skadefryd havde ingen af dem været i stand til at finde en ledsager til ballet.

Den tunge egetræshoveddør blev nu åbnet, og alle vendte sig for at se Durmstrang-eleverne ankomme sammen med professor Karkaroff. Krum førte an i selskab med en køn pige i en svag lilla/lyserød kjole, som drenge tydeligvis ikke kunne genkendte. For Emilia kig der også lige et øjeblik, men det var Hermione. Hun så fantastiske ud.

Så lød professor McGonagalls stemme; „Turneringsdeltagerne bedes venligst komme herhen!"

Parvati rettede på sine armbånd og strålede som en sol; hun og Harry sagde: „Vi ses om lidt" til de andre, før de begyndte at bevæge sig frem.

Emilia flugte Fred og resten af gruppen ud til siden, så resten af deltagerne kunne komme forbi. Fred bøjede sig ned til Emilia og hviskede, ”jeg vil væde ti knut på han faldet gennem den første dans.”

”Fred,” Sukkede Emilia, med latter i sammen og træk Fred i armen som hun holde ham i. Hun vidste godt han drillede hende.

Hun kiggede igen hen mod Harry og der kom slaget. Cedric havde stillede sig op lige bag Harry. Han var iført i klassik gallakappe. Helt sort med en smal krave. Den faldt naturligt om hans skulder. Emilia måbede og stirrede forstummet på ham. Ved han side stod Cho iført en kinesisk kjole med et rød drage snoende sig op af side. Hun stod helt tæt med han og snakkede livligt. Cedric så ikke alt for begejstret ud, han svarede hende kun en gang i mellem og ikke ved ret lange sætninger.

”Spild ikke din tid på den nar,” Sagde Fred og kaldt Emilia tilbage til virkeligheden. Fred strøg Emilia over hånden som hvilede på hans arm. Han smilede roligt til hende og for et kort øjeblik så han helt voksen ud. Altså, så voksen som en Weasley nu kunne.

Lidt efter blev dørende til storsalen åbnet, og alle andre end deltagerne og deres partner måtte gå ind. Det hele gik så hurtigt at Emilia slet ikke fik set om Cedric bemærkede hende. Måske ville han ærgrede sig når han så hende i sin kjole, og så ville han forhåbentlig ønske han havde spurgt hende og ikke Cho.

Væggene i Storsalen var blevet dækket af glittende, sølvfarvede frostblomster, mens hundredvis af guirlander af mistelten og vedbend krydsede det sorte, stjernestrøede loft. Kollegiebordene var borte og erstattet af hundrede mindre borde med levende lys og plads til tolv personer hver. Emilia, Fred, Ron, Padam, George og hans partner Angelina satte sig ved det først kommende bord. Lidt efter kom deltagerne ind på rad og række. Krum og Hermione først, dernæst Fleur Delacour og Roger Davies, Cedric og Cho, og til sidst Harry og Parvati. De blev sat til højbrod med dommerne. Dog var et ikke alle dommerne som var tilstede. I stedet for Hr. Frem sad Percy Weasley. Harry blev sat ved siden af Percy. Hvilket Emilia kunne se han var godt tilfreds med.

Emilia lod sit blik glide over resten af højbordet.

Dumbledore smilede muntert, mens Karkaroff næsten lignede en torden sky, da hans blik faldt på Krum og Hermione. Cedric og Cho sad - til hendes store skuffelse - med ryggen til hendes brod. Ludo Ludomand var i aftenens anledning klædt i violette gevandter med store gule stjerner. Han klappede lige så ivrigt som alle de andre elever herinde; madame Maxfine havde skiftet sit sædvanlige sorte satin-look ud med en tætsiddende kjole af lavendelblå silke. Hun deltog høfligt i bifaldet. Percy havde en splinterny marineblå gallakappe på. Han så meget veltilfreds ud. Harry fangede Emilias blik. Hun nikkede roligt tilbage til ham og han smilede skævt. Han var nervøs. Så sagde Percy et eller andet til Harry, og Harry vendte sin opmærksomhed mod ham. Emilia så på Fred som sad på hendes højre, mens hun havde George på sin venstre. Hun var blevet fanget midt i en ophedet diskussion om en eller andet spøg og skæmt opfindelse. Emilia kiggede rundt i salen. Småsnakken hærskede ved borende og der var endnu ikke kommet mad på de strålende guldtallerkener, men der lå små menukort ved hver. Emilia tog usikkert sit op og så sig omkring. Hun kunne ikke lige lure hvorfra maden skulle komme. Hun bemærkede flere andre også have opdaget menuen og heller ikke rigtigt vidste hvad de skulle gøre med den. Så rejste Dumbledore sig op, med sin tallerken i den ene hånd og menukortet i den anden. Dumbledore læste omhyggeligt menukortet, hvorefter han højt og tydeligt sagde til sin tallerken: „Svinekoteletter!" Og svinekoteletterne lå der. Snart fløj bestilleringerne hen over bordene og tallerknerne blev hurtigt fyldt op med de skøneneste retter. Emilia bestilte en medium bøf med kartofler og sovs. Bøffen var så mør at den smeltede på hendes tunge. Ved resten af bordet var stilheden også faldet nu tallerknerne var blevet fyldt op. Blandt de mange retter på menu korter, bemærkede Emilia at der både fra franske og øst europæiske specialiteter tilgængelige. Hun gættede på at det var til ære for gæsterne, for hun kunne ikke gætte sig til hvad maden skulle indholdet ud fra navnet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...