Harry og Emilia Potter - Flammernes Pokal

Dette er en omskrivning af Harry Potter og Flammernes Pokal.
-
Harry potter skal til at starte sit fjerde år på Hogwarts, men inden da skal han møde sin tvillingesøster, Emilia, for første gang. Emilia tager med tilbage til Hogwarts hvor der skal afholdes en stor turnering. Nemlig, Trekampsturneringen om Flammernes Pokal.
Men alt forandre sig, da Harry pludselig skal deltage.

60Likes
156Kommentarer
33793Visninger
AA

36. Hjælpe ude fra

 

De trådte ind på kontoret Dunder lukkede døren bag dem og vendte sig om for at se på Harry med sit magiske øje såvel som det normale. Emilia spekulerede på, om Dunder forlangte at få at vide, hvordan Harry havde opdaget det med dragerne? Ville Dunder så gå til Dumbledore og sladre om Hagrid? Hun lagde armene over kors og kiggede med et blik, som kun meget få vidste hvor kom fra, på dunder.

„Det var meget storsindet af dig. Potter," sagde Dunder stille.

Harry lignede en som ikke vidste hvad han skulle sige; det var heller ikke den reaktion, Emilia havde forventet

„Sid ned," sagde Dunder, og Harry satte sig på en lille skammel, mens Emilia bare blev stående bag ham. Hun kiggede med smalle øjne på Dunder, så lod hun sit blik vandre en gang rundt.

Kontoret var meget anderledes fra Snaps. Det var fuldt af mange usædvanlige og sært udseende genstande, som hun antog, var blevet brugt af Dunder i hans tid som Auror.

På skrivebordet stod der et stor Luskometer og I et hjørne på et lille bord stod en tingest der lignede en

ekstra vibrerende tv-antenne. Den summede lavmælt. Noget der umiddelbart så ud til at være et spejl, hang på væggen over for Harry og Emilia, men det reflekterede ikke rummet, men skyggeagtige skikkelser. Som bevægede sig i det, som udflydende konturer.

„Kan du lide mine Mørkedetektorer?" spurgte Dunder. Han normale øjne kiggede på Harry, mens det magiske stirrede på Emilia. ”Sæt dig, mini Potter.” Sagde han rolige, men meget bestemt. Emilia tøvede et øjeblik, for hun træk en skammel frem bag døren og satte sig ved siden af Harry. ”Stædig som en vis herre,” knurrede Dunder og Emilia sendte ham et endnu koldere blik. Hun vidste godt men han hentyder til, og han skulle bare holde det for sig selv.

Harry lod til at være for optaget af de mange genstande i rummet til at bemærke Dunder kommentar, eller så regnede han bare med han hentydet til deres far.

 ”..Hvad er det?" spurgte han og pegede på den vibrerende, gyldne antenne.

„En Hemmelighedssensor. Den vibrerer, når den opfanger løgne og forsøg på at dække over noget... den duer selvfølgelig ikke til noget her på Hogwarts, hvor der er for megen forstyrrelse i atmosfæren - elever overalt, der lyver om, hvorfor de ikke har lavet deres lektier. Den har summet lige siden jeg ankom,”

Sagde han knurrende og kiggede på Emilia. ”… Jeg blev også nød til at afmontere mit Luskometeret, fordi det hylede konstant. Det er ekstra følsomt og opfanger alt på miles afstand. Det er selvfølgelig muligt, at det opfangede mere end blot elevernes drengestreger.”

„Og hvad skal det spejl brages til?" Spurgte Harry.

„Åh, det er mit Fjendespejl. Kan du se dem derinde, luskende omkring? Jeg føler mig ikke tilpasset, før jeg kan se det hvide i deres øjne. Så er det, at jeg åbner min kiste."

Han udstødte en kort, bjæffende latter og pegede på en storkiste, der stod under vinduet. Den havde syv nøglehuller på række.

Emilia spekulerede på, hvad der mon var i den, men så blev hun atter nærværende, da Dunder stillede Harry et spørgsmål.

 

„Nå ... du har altså afsløret dragerne, kan jeg forslå?"

Harry tøvede. Han havde ikke røbet kilden for Cedric, og Emilia videt han heller ikke sladre om Hagrids regelbrud til Dunder. Han holdte for meget af Hagrid til det.

„Det er helt i orden," sagde Dunder og satte sig puslende til rette med træbenet strakt frem. „Det er en tradition, at man snyder ved Turneringen i Magisk Trekamp. Sådan har del altid været"

Jeg snød ikke." sagde Harry skarpt „Del var - det var nærmest et tiffælde, at jeg-” Han så op på Emilia, som over to; ” At vi opdagede det." Hun vidste Harry forsøgte at holde hende ud af det, men hun havde ikke tænkte sig at stå tilbage.

Dunder smilede. ”Jeg er ikke i færd med at beskylde jer for noget, unger. Jeg har fra starten sagt til Dumbledore, at han kan være så rimelig og retfærdig, han lyster, men at gamle Karkaroff og Maxime ikke nødvendigvis følger det gode eksempel. De vil give deres egne elever alle de oplysninger, de kan. De vil vinde. De vil slå Dumbledore. De vil bevise, at han kun er et menneske."

Dunder udstødte en barsk latter, og hans magiske øje snurrede så hurtigt i hovedet på ham, at Emilia fik lyst til at kaste op.

„Men Harry ... har du så fundet ud af, hvordan du vil komme forbi din drage?"

„Nej," sagde Harry.

„Tja, jeg vil i hvert fald ikke fortælle dig hvordan," brummede Dunder. „Jeg favoriserer ikke nogen. Men lad mig give dig et par gode råd - sådan i al almindelighed. Det første råd er: Udnyt dine talenter."

Jeg har jo ingen," røg det uvilkårligt ud af Harry.

Emilia sendte ham et tåbeligt blik og skulle lige til at sige noget, da Dunder af brød hende, „Hov, hør nu her! hvis jeg siger, at du har talenter, så har du også talenter. Tænk dig om. Hvad er du bedst

til?"

”At flyve,” Sagde Emilia tone løst og så kort på Harry. „Quidditch," tilføjede hun, som en form for forklaring. „Lige netop," sagde Dunder. ”Du må se at mande dig op Potter, eller kommer man til at tro mini Potter både har hjernen og udsenet.”

Harry kunne ikke holde et lille smil tilbage, da han kiggede på Emilia.

„Du er pokkers god til at flyve, efter hvad jeg har hørt." Forsatte Dunder.

”..Ja. men ..." Harry så på ham. „Jeg må jo ikke tage min kost med. Jeg har kun min tryllestav ..."

„Mit næste råd - stadig i al almindelighed," afbrød Dunder ham, „er at bruge en ganske simpel besværgelse, der kan give dig, hvad du behøver."

Harry så uforstående på ham.

„Tænk dig nu om. knægt..." hviskede Dunder „Læg to og to sammen ... det er slet ikke så vanskeligt..."

”Hidkaldebesværgelsen.” Sagde Emilia roligt.

Harry så på hende igen. De tænkte begge samme tanke, han skulle flyve forbi dragen, og dertil skulle han bruge sin Prestissimo, som han kunne få via Hidkaldebesværgelsen. Der var kun et problem.

”Men jeg kan jo ikke finde ud af den.” Mummlede han.

”Men vi kender en som er ekspert på det område.” Sagde Emilia lusket og smilede.

 

„Hermione," hviskede Harry, da han og Emilia få minutter senere var nået ned i drivhuset og havde undskyldt deres forsinkelse til professor Spire. „Hermione - du må hjælpe!"

„Hvad tror du. jeg har prøvet på, Harry?" hviskede hun tilbage med et bekymret blik over den Stedse blå Baskebusk, hun var ved at trimme.

„Hermione! jeg bliver nødt til at lære Hidkaldebesværgelsen ordenligt, til i morgen eftermiddag."

Også begyndte de at øve. De sprang frokosten over og fandt et ledigt klasselokale, hvor Harry anstrengte sig inderligt for at få forskellige genstande til at flyve hen til sig. Han havde stadig vanskeligheder med at få det til at lykkes. Bøger og fjerpenne blev ved med at tabe fart halvvejs og faldt uhjælpeligt på gulvet.

„Koncentrer dig, Harry, prøv nu ..." Sagde Emilia hjælpsomligt.

„Hvad tror du måske, at jeg gør?" spurgte Harry vredt. „Tror du ikke, at tanken om en modbydelig drage er nok til at jeg vil gøre hvad som helst!”

”okay, lad os prøve igen." Brød Hermione ind.

 

Harry ville allerhelst springe timen i Spådom over for at øve videre, men Hermione nægtede at forsømme Talmagi, og Emilia sagde hun skulle til time i oldtids runer, selv om hun ikke havde tænkt sig at tage der hen. Så det nyttede ikke noget for Harry at blive i det tomme lokale uden pigerne. Derfor måtte Harry nedslået trakes afsted.

Emilia der i mod traskede ikke, hun løb. Alt hvad hende ben kunne gennem slottet for at komme ned i krypter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...