Harry og Emilia Potter - Flammernes Pokal

Dette er en omskrivning af Harry Potter og Flammernes Pokal.
-
Harry potter skal til at starte sit fjerde år på Hogwarts, men inden da skal han møde sin tvillingesøster, Emilia, for første gang. Emilia tager med tilbage til Hogwarts hvor der skal afholdes en stor turnering. Nemlig, Trekampsturneringen om Flammernes Pokal.
Men alt forandre sig, da Harry pludselig skal deltage.

60Likes
156Kommentarer
33801Visninger
AA

47. Aftalen (part 2)

Dagen der på var en af de dage. Emilia fik ikke så meget som et ben til jorden. Timen i magisk historie var travl, de skulle lige nå det sidste inden året sluttede. I spisefrikvartert var Cedric inden steder at se i storsalen og hun havde ikke tid nok til at gå på jagt efter ham. Ikke en gang efter skole fik hun tid til at finde Cedric. For da eliksir timen var overstået, bad Snape hende blive og rense kedler. Undskyldningen til klasser at hun var for langsom med sin modgift.

I virkeligheden var en ”tjek op”-samtale.

Han skulle hører hende fra A til Z om alt muligt mærkeligt, og selv om hun ikke koncentrere sig synderligt om samtalen holdte han på hende til efter middagen. Da hun endelig fik lov at gå var det med fyldt mave - Snape havde sørgede for de fik aftenmad på hans kontor.

Emilia var i fuld firsping mod storsalen hvor hun ville se om hun var heldig at finde Cedric. Måske var han gået sendt til middag i aften.

 

På vej ind af den store trædør løb hun på Cho Change. Pigerne stoppede begge brat op. Det var ingen hemmelighed at Cho og Emilia ikke var hjerte veninder.

”Potter,” Sagde Cho venligt. ”Er det ikke lidt sendt at komme til mad?”

”Jeg har spist. Jeg leder efter Cedric. Har du-”

”Han er gået.” Afbrød Cho hende hurtigt. ”Hvorfor vil du se Cedric?”

Der var noget køligt over hendes stemme og Emilia vidste samtalen var på vej den forkerte vej. Cho havde noget på sinde og Emilia ville ikke bryde sig om det.

”Jeg skulle tale med ham,” svarede hun roligt.

”Du forsøger måske at få ham som ledsager til ballet?” Cho snoede en lang stor lok hår om fingeren, mens hendes mørke øjne på roligt på Emilia.

”Muligvis, ikke at det kommer dig ved,” Bed Emilia. Havde hun været en kat, eller bare haft pæls ville han have rejst børster. 

Cho lavede et ansigt som om hun var trist. ”Ej hvor surt,” Hun lød meget ked af det, men bagtonen var falsk og intet andet. ”Cedric kom tidligere her i dag, og spurgte mig til ballet.” Hun lage hånden mod brystkassen og kiggede trist på Emilia.

”Han må have glemt alt om at ingen ville spørger dig,” forsatte hun.

Emilias knude i maven blev til ild og derefter til is. Hun kunne være brud i gråd, hvis det ikke var fordi Cho stod foran hende.

”Jeg tror ikke på dig,” Fik hun klemt ud mellem læberne.

Cho smilede roligt. ”Hvorfor skulle jeg sige det til dig, hvis det ikke var rigtig? Ville det ikke være dumt, når du sikkert løber til Cedric bagefter.”

Det gav ubehagelig meget mening for Emilia. Cho kunne ikke komme og påstår sådan noget hvis ikke det passede, men hun kunne bare ikke forstå Cedric ville gøre sådan. Hvorfor havde han ikke spurgt hende?

Mens Emilis stod i et hav af tanker, skubbede Cho sig forbi hende. Sendte hende et kort smil og sagde, ”Men vi ses jo nok, potter.” Så forsvandt hun ned af gangen. Emilia stod målløs tilbage. Som om det hele var en mærkelig drøm, hun nærmest forventede Cedric dukkede op om lidt og lade armene om hende.

Men Cedric kom ikke.

 

 

Da hun efter lang tids, vandren på må og få i slottet, trådte ind i opholdsstuen og så sig omkring, fik hun øje på Harry og Ron som sad i et hjørne sammen med Ginny. Ron var askegrå i ansigtet og liggende en havde en edderkop.  

 

„Hvad er der i vejen med Ron?" spurgte hun og gik hen til dem. Ron så kort op på hende med den dybeste grå malet i ansigtet „Hvorfor gjorde jeg det dog?" sagde han fortvivlet. „Jeg ved ikke, hvad der fik mig til det!"
„Til hvad?" spurgte Emilia.
„Han - øh - har lige bedt Fleur Delacour med til ballet som sin  dansepartner." sagde Harry. Ginny så ud til at kæmpe for ikke at komme til at smile, mens hun beroligende klappede Ron på armen.

„Ej hvor vildt! Hvad sagde hun?” udbrød Emilia.

Ron jamrede og slog hænderne op for ansigtet. Man kunne knap forstå hans mumlen: „Hun kiggede på mig, som om jeg var en smattede vandmand eller sådan noget. Hun gad slet ikke svare. Også gik det op for mig, hvad jeg havde gjort! Der var ikke andet for end at flygte."

„Hun er af Wilie-slægt" sagde Harry. „Du havde ret. Hendes bedstemor var en af slagsen. Det var ikke din skyld. Jeg tør vædde på, at hun bare bruger charme på for Diggory i det øjeblik du gik forbi- også blev du også ramt af den.”

”Var Cedric der?” Spurte Emilia, og knuden i maven kom tilbage med ugenkendelige styrke.

”Ja, men hun er forgæves. Cedric skal nemlig følges med Cho Chang" Harry var skuffet. Emilia vidste godt han havde et godt øje til Cho, ikke at hun forstod det.

Ron så forvirret op på Harry.

„Jeg spurgt hende, om hun ville følges med mig," sagde Harry tungt ”og så fortalte hun mig det"

Dernæst kiggede de alle afventede på Emilia. Hun bed sig i læben og træk på skulderne. ”Emilia?” Spurgte Ginny tøvende.

Emilia bøjede hoved for at skjule de tåre som var kommet op. Hun rystede på hoved og de andre lod hende være.

 

Hermione tråde nu ind og så gik Ron-Hermione showet i gang. Hermione stak til drenge fordi de begge var blevet afvist, hvilket halvt udviklede sig til et skænderi mellem dem. Støjen mellem trioen lod Emilia sidde i stolen ved siden af Ron, uforstyrret. Hun træk benene op til sig og kiggede ud i natten, mens opholdstuens larm forsvandt.

Det var Harrys stemmet som næste gang bragte hende tilbage til verden. „Vent her," sagde han til Ron. Han rejste sig, gik direkte mod Parvati.

”Hvad skal han?” Mumlede Emilia.

”Se om han kan skaffe dem den danse partner,” lo Ginny. Emilia nikkede og lod sig selv drive væk igen.

Hvorfor havde Cedric ikke kontaktede hende. Hvorfor ville han hellere havde Cho end hende? Hvordan kunne han gøre det mod hende?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...