Gilea Everdeen - The Hunger Games

Denne historie foregår i landet Panem, efter Kattua og Peeta har vundet Dødsspillet, og har fået børn.
Capitol havde hævnet sig på Kattua, fordi hun gjorde oprør mod dem, da hende og Peeta deltog i spillet. De havde med vilje trukket Prim til at deltage. Prim døde i spillet, af en pil som Gale havde lavet.
Kattua har været vred på Gale længe, men efter et møde med ham, bliver hun gravid.
Hun lader Peeta tro, at det er hans barn, lige indtil Gileas navn bliver trukket ved høsten.
Vil Peeta nogensinde tilgive Kattua?
Vil Gilea overleve?
Hvad vil der ske, hvis hun dør? Vil alt være glemt om Kattuas forræderi?
Dette er en historie om skyldfølelse, sorg, kærlighed og forelskelse.
(begivenhederne i bog 2 og 3 har ikke fundet sted)

39Likes
127Kommentarer
6600Visninger
AA

18. Afsløret igen

Jeg var forfærdelig. Et rædselsfuldt menneske, som ikke fortjente, at gå rundt på denne jord. Jeg kunne ikke leve med mig selv mere... Jeg stod ude i køkkenet, og skar nogle æbler i både til Jamilian. Jeg hævede, og sænkede kniven med stød, i samme hårde takt. Jeg kiggede på spidsen, og tænkte på, hvor meget man kunne gøre med den. Man kunne skære sine håndled op, og dø af blodmangel. Man kunne stikke sig selv i maven, og punktere sine indvolde. Dét ville man dø af. Jeg overvejede det meget. Jeg kunne slet ikke tage øjnene fra knivbladet. Ville det gøre ondt? Ville jeg overhovedet kunne føle noget, i min hjerteløse krop? Jeg lagde tanken på hylden, og tog blikket væk fra kniven.

I det mindste gik vi ikke hele vejen. Gale og jeg. Åh gud, hvad er der i vejen med mig? Som om det ikke var slemt nok, at jeg havde kysset ham! Peeta, ville hade mig for altid, han ville afskye mig. Det var jeg sikker på. Jeg gik bare og ventede på at han skulle opdage det. Jeg havde ikke fortjent hans hans kærlighed, jeg havde ikke fortjent noget som helst. Jeg kan ikke gøre for det. Jeg ved ikke hvad der sker med mig, når jeg bliver vred, fustreret, eller forvirret. Jeg gør dumme ting. Mine tanker blev brudt, da jeg hørte det bankede på døren. Jeg gik sløvt ud for at åbne. Jeg var træt. Meget, for jeg havde ikke sovet hele natten, af bare skyldfølelse.

,,Hej," jeg kiggede direkte op i Gales ansigt. Han smilede til mig. Smilet var ikke stort, men det var der da. Jeg kom med et ironisk, høfligt nik. Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Skulle jeg springe ind i hans favn af glæde? Hoppe op og ned, som en lille pige, der lige har fået en sød lille kattekilling? Eller skulle jeg bare smække døren i hovedet på ham, og give ham skylden for det hele?

- Nej, det tror jeg ikke. Jeg ville leve med mine fejltagelser resten af mit søle liv. Eller det, der var tilbage af det.

,,Må jeg komme ind? Det er faktisk ret koldt udenfor," sagde han. Jeg trak på skulrende, men lukkede ham ind. Vi gik ud i køkkenet. Jeg satte mig på en af stolene. Gale rakte ud og lagde en hånd på min skulder. Jeg vristede den af mig og hvæsede:

,,lad værre med at rør ved mig!" Han kiggde åndsvagt på mig.

,,Hvad er der i vejen med dig? Her den anden dag havde du da intet imod, at jeg rørte ved dig,"

,,Hvad!" Lød en tredje stemme. Peeta var trådt ind af døren i samme sekund, Gale havde sagt, at han havde rørt ved mig. Peeta så rasende på mig. Han var rød i hovedet. Det var af raseri, men også af den kolde vind udenfor.

,,Har han rørt ved dig?... Har du ladet ham røre ved dig?"  Jeg var mundlam. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...