Deadly love

Dani har fået nok af sin feminime mor og vælger at flytte. Hun møder den smukke, men mystiske fyr, Joe som ikke har helt rent mel i posen. Han bærer på en hemmelighed som han gør alt for at skjule. Dani finder ud af det og deres følelser for hinanden udvikler sig til dødelig.

1Likes
0Kommentarer
1051Visninger
AA

1. Dani - udvandring

Jeg var i gang med at flå mine parfumer og mit makeup ned fra en hylde. Jeg var ligeglad med om der var noget af det der ville gå i stykker. Det skulle bare gå hurtigt. Jeg gik over til mit skab og fandt den eneste enkle T-shirt og et par jeans der var ganske almindelige. Jeg pakkede det hele ned i en sportstaske. Jeg var så rasende at jeg ignorerede min grædende mor som blev ved med at sige undskyld. Jeg havde fået nok. Jeg var altid oppe at skændes med min mor fordi vi var så forskellige. Mor var meget gammeldags og ville have mig til at opføre mig mere som en fin dame og gå i kjole, altså fint tøj, og ikke som en gadedreng. Det ville aldrig ske. Jeg var mig selv og havde aldrig brudt mig om at have kjole på. Det føltes altid forkert. Nej, stik mig et par jeans og en T-shirt så var jeg glad. Mor havde lige netop i dag skiftet alt mit tøj ud med kjoler og nederdele med blonder. Toppene havde alle været i silke og satin. Det var dråben. Jeg pakkede alle mine personlige ting ned i sportstasken og maste mig forbi hende og ud i gangen.

”Du kan ikke bare gå din vej” hulkede mor. Jeg havde ikke nogen særlig lyst til at snakke med hende overhovedet så jeg gik bare videre ned af trappen og flåede min jakke af knagen og skulle til at tage i hoveddøren da den gik op og far kom til syne. Han stirrede spørgende på mig og fik så øje på min sportstaske, som var proppet til randen. Han rynkede på panden og så op på min mor som stod med tårerne løbende ned af kinderne.

”Der kan du se hvad jeg sagde Mary. Du skulle ikke have tvunget hende til at gå i det tøj” sagde han.

”Det har du ikke spor forstand på James” sagde mor og snøftede. Hun så vredt på ham og han rystede bare på hovedet. Så kiggede han på mig.

”Har du brug for nogen penge?” spurgte han.

”Nej jeg har far. Måske senere” svarede jeg. Han nikkede. Han gav mig et kram og kyssede mig på håret. Jeg elsker ham og jeg ved at jeg kommer til at savne ham. Han var altid den der forstod mig bedst. Jeg måtte gøre som jeg ville og han havde aldrig forsøgt at lave om på mig. Han slap mig og smilede. Jeg hankede op i sportstasken og gik ud af døren. Inden jeg lukkede den, så jeg op på mor. Hun stirrede trist tilbage og jeg kunne se at hun virkelig var ked af det. Men det var bare ikke nok. Hun havde overtrådt en grænse og nu måtte hun acceptere konsekvenserne. Det var varmt udenfor og jeg gik hen af den lille flisebelagte gangsti, der førte fra huset og ud til fortovet. Jeg kiggede en sidste gang over skulderen og sukkede. Nu var jeg alene. For første gang i lang tid følte jeg mig alene og fri. Jeg var godt nok også bange for hvad der nu skulle ske men det skulle nok gå alt sammen. Jeg begyndte at gå i retningen af busterminalen, men var ikke klar over hvor jeg skulle tage hen. Der var så mange steder i verdenen jeg gerne ville se, men vidste ikke hvordan jeg skulle komme derhen. Jeg besluttede mig for ikke at tage alt for langt væk, men langt nok til at mine forældre ikke kom randende hele tiden. Nede på busterminalen gik jeg hen til billetlugen. Der sad en lille og smilende ældre dame og så på mig.

”Hvad kan jeg hjælpe Dem med min søde?” spurgte hun med den dejligste stemme.

”Jeg vil gerne købe en billet til Desertville” sagde jeg. Smilet i den ældre dames ansigt forsvandt med det samme og hun stirrede rædselsslagen på mig.

”Er du sikker på det?” sagde hun og nu var hendes stemme kold og ishård. Jeg blev en smule bange for hende men jeg var sikker. Jeg nikkede. Den ældre dame trak på skuldrene og tastede noget ind på den lille computer ved siden af sig og to sekunder efter rakte hun mig en billet. Jeg måtte af med tyve dollars og det måtte var en spøg. Jeg var ikke i humør til at diskutere den latterlige overpris så jeg betalte og gik hen og satte mig på en bænk og ventede på bussen. Jeg skulle dog ikke vente ret længe før jeg fik øje på bussen. Jeg steg op i bussen og fandt mig et sæde. Jeg tog min pung fra sportstasken og lagde den på sædet. Jeg var i gang med at bakse den store sportstaske op på køjen over mit sæde, men jeg var ikke høj nok.

”Nu skal jeg hjælpe dig” var der en der sagde bag mig. Jeg vendte mig om med et ryk og stod meget tæt på en ung fyr. Min taske faldt ned imod mig, men den nåede ikke at ramme mig før fyrens stærke hænder havde grebet den og fik den op på plads. Jeg så på hans hænder og fik øje på en ring. Den var vildt flot og så utrolig gammel ud. Jeg så på ham og han smilede. Jeg var helt lammet fordi fyren så helt godt ud. Han var høj med mørkt pjusket hår som faldt lidt ned i panden på ham. Hans øjne var lysende blå og det var som om han kunne se direkte ind i mig. Hans hud var gylden og jeg kunne ikke lade være med at kigge ned af hans krop. Han havde en tætsiddende T-shirt på og man kunne tydeligt se at han var i rigtig god form. Jeg tog blikket til mig inden jeg begyndte at savle. Han smilede stadig. Det var et af de smil som kunne få en hver pige til at smelte.

”Så er den på plads” sagde han.

”Øh… mange tak” sagde jeg og satte mig ned på sædet. Fyren nikkede og vendte sig om og gik hen og satte sig på et sæde lidt længere fremme. Bussen gav et lille ryk da den satte i gang og kørte ud fra busholdepladsen. Jeg så ud af vinduet og sukkede. Nu var der ikke nogen vej tilbage. Jeg så på de forskellige butikker vi kørte forbi og det begyndte så småt at gå op for mig at jeg nu ville få et helt andet liv. Dessertville var fire en halv times kørsel væk. Der var ikke ret meget at lave i en bus. Jeg sad med lukkede øjne da jeg pludselig mærkede noget ved siden af mig. Jeg åbnede øjnene og kiggede til siden. Der sad han og smilede. Ham fyren fra før.

”Hvor er du så på vej hen?” spurgte han. Hans stemme var blød og varm. Han lød virkelig til at være venlig.

”Desertville” sagde jeg.

”Hvad bringer dig så dertil?”

”Jeg skulle bare væk” Jeg så ned på mine foldede hænder. Egentlig havde jeg ikke ret meget lyst til at snakke med ham. Det ville bare gøre mig ked af det. Jeg ville helst sidde alene.

”Og så valgte du lige at du ville til Desertville” Fyren så på mig og det var som om han ventede på et svar. Jeg trak bare på skuldrene. Kunne han ikke bare gå tilbage til sin egen plads? Han smilede igen. Jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage til ham og så flovt væk igen.

”Jamen det kan være vi ses engang igen. Jeg hedder for resten Joe”

”Jeg hedder Dani” Han nikkede, rejste han sig og gik tilbage til sin egen plads. Jeg kom til at se på hans bagdel. Den var virkelig god. Jeg blev helt flov og skyndte mig at kigge ud af vinduet.

 

Det gav et ryk i mig da bussen standsede. Jeg åbnede øjnene og så rundt. Jeg var faldet i søvn. Vi var ankommet til Desertville. ”Så er det Desertville. Alle stiger af” sagde chaufføren. Alle de andre passagerer rejste sig og fandt deres tasker frem. Jeg skulle til at tage fat i min egen taske da en eller anden stødte ind i mig. Jeg blev skubbet tilbage på sædet.

”Hej!” sagde jeg og så op på min skubber. En høj bredskuldret fyr stod og små grinede. Han så på mig med et blik som jeg aldrig havde set før. Det var som om… som om han ville spise mig.

”Pas du nu hellere på. En køn pige som dig kunne jo nemt komme galt af sted” sagde han. Hans stemme var mørk, men ikke skræmmende. Den var mere kold, men lokkende. Jeg blev en lille smule bange for ham, men måtte indrømme at fyren nu var ret lækker at se på. Han havde nogle øjne som var utroligt lyse. Næsten som om de var hvide. Inden jeg kunne nå at svare var han gået videre og var ude af bussen.

”Skete der noget?” var der en der spurgte. Jeg kiggede op og så Joe stå og kigge på mig. Jeg rejste mig.

”Nej. Jeg faldt bare over mine egene fødder” sagde jeg og rejste mig. Jeg rakte op efter min sportstaske men kunne ikke få den ned. Joes hænder lukkede sig om tasken og han trak den ned. Han rakte mig den og smilede.

”Tak” sagde jeg og smilede. Jeg tog min taske og begyndte at gå ud af bussen. Jeg kunne mærke at Joe var lige bag mig. Han var så tæt på at hvis jeg vendte mig om ville jeg stå klods op af ham. Jeg steg ud af bussen og så mig rundt. Det var begyndt at blive mørkt og koldt. Jeg hankede op i min taske og gik videre. Jeg skulle til at tage fat i døren ind til busterminalen da der var en der råbte: ”Dani!” Jeg drejede rundt og så Joe komme løbende. Jeg stod stille til han var helt oppe på siden af mig.

”Hvor skal du hen?” spurgte han og jeg kunne høre at han var lidt forpustet.

”Øh… Det ved jeg ikke. Et sted jeg kan få et værelse” sagde jeg og gik ind igennem de store dobbeltdøre. Joe fulgte pænt efter mig.

”Jeg er ret sikker på at du ikke finder noget i byen” sagde han og smilede.

”Hvordan kan du være så sikker?”

”Lad os sige at det er en fornemmelse jeg har” Han smilede endnu og jeg kunne se at han morede sig. Jeg trak på skuldrene og gik videre. Jeg gik han til en af telefonboksene og tog fat i en telefonbog. Jeg begyndte at bladre da Joe lænede sig op af væggen og smilede til mig. Jeg begyndte at blive en lille smule irriteret på ham. Den måde han stod der og bare smilede på. Som om han vidste at han havde ret og at han virkelig var så lækker at en hver pige ville falde i svime over ham. Min irritation begyndte at tage til. Jeg vendte mig imod ham og stirrede på ham.

”Skal du ikke hjem til dig selv eller noget?” spurgte jeg. Jeg kunne godt høre at jeg lød lidt sur. Der var bare noget ved den måde han stod og smilede på. Han lignede mere og mere en idiot.

”Tjo det skal jeg vel nok” sagde han og trak på skuldrene. Han blev ved med at se på mig. Det irriterede mig mere og mere. Jeg begyndte at bladre i telefonbogen igen, men blev hele tiden distraheret af at han stod og gloede på mig.

”Hør her” sagde jeg og så på ham. ”For det første så har jeg haft en rigtig dum dag og for det andet så kender jeg dig ikke, så jeg ville virkelig sætte pris på hvis du gad lade mig være så jeg kunne finde et værelse” Jeg var irriteret og der var ikke nogen tvivl om at han kunne høre det. Han begyndte at grine lidt, men så rettede han sig op og tog en kuglepen frem. Så rev han et stykke af en af siderne i telefonbogen og skrev noget op den.

”Okay” sagde han og rakte mig papiret ”men hvis du ikke finder noget kan du jo ringe” Jeg så på det papir han rakte frem til mig. Jeg tøvede men tog det. Så vendte han sig om og gik. Jeg så ned på papiret. Der stod et telefonnummer. Jeg foldede sedlen sammen og lagde den i lommen. Så tog jeg min mobil frem og begyndte at ringe til de steder jeg vidste, var B&B steder. De fire første steder var alt optaget og de ville ikke have noget før om tre måneder. Det femte sted var gået konkurs og det samme var det sjette sted. Jeg lagde telefonbogen fra mig og lænede mig frem med albuerne på knæene. Der var kun et sted tilbage i byen. Jeg sukkede og tastede nummeret ind. Den ringede tre gange og så gik den på telefonsvareren.

”Hej. De har ringet til Dessertvilles B&B. Jeg må skuffe Dem og sige at vi desværre ikke har nogen ledige værelser. De er velkommen til at ringe imellem otte og seksten i alle ugens dage. Farvel” og så lød der en klar tone. Jeg lagde røret på og sukkede endnu engang. Pis. Det her var ikke så godt. Jeg fiskede sedlen op af lommen og kiggede på den igen. Nej jeg ville ikke ringe til ham. Ikke på vilkår. Jeg lagde sedlen ned i lommen igen og rejste mig Jeg gik hen til udgangen og kiggede ud. Det var mørkt. Jeg fandt en tyk trøje frem fra tasken og trak den over hovedet. Så gik jeg ud af dørene og ud i den kølige aften luft. Hvor skulle jeg dog gå hen? Jeg kom pludselig i tanke om min fars søster. Hun boede her i Dessertville. Bare jeg havde hendes adresse. Jeg fandt min mobil frem og ringede til far.

”Det er James” lød hans stemme.

”Far? Det er Dani” sagde jeg,

”Hej min skat. Er der noget galt?”

”Nej slet ikke. Hvor er det nu Jesse bor henne?”

”Jesse? Hun bor 335 William street. Hvorfor?”

”Jeg tænkte om jeg kunne bo hos hende” ”Det kan du sikkert. Jeg ringer og siger at du er på vej” 

”Tak far. Jeg elsker dig”

”I lige måde min skat. Din mor vil gerne snakke med dig”

”Jeg har ikke lyst til det. Jeg må af sted nu. Farvel” Og så lagde jeg på uden at far fik sagt noget. Jeg samlede min taske op fra gulvet og gik ud til der hvor taxaerne holdte. Jeg gik hen til den første og satte mig ind. Jeg gav chaufføren adressen og vi kørte af sted.

Kort tid efter standsede bilen og føreren vendte sig om og så på mig. ”Det bliver tyve dollars” sagde han. Jeg stirrede på ham med åben mund. Tyve dollars for en tur på et kvarter. Det var jo det rene tyveri. Jeg rystede på hovedet og rakte ham modvilligt pengene. Jeg steg ud og jeg nåede lige at smække døren før han kørte sin vej. Uforskammet røvhul. Jeg vendte mig om og kiggede op på tante Jesses hus. Det var stort og det lignede noget taget direkte ud af Emily Brontës ”Stormfulde højder”. Mørkt og dystert, men vildt flot og gammelt. Jeg gik igennem havelågen og op af den lille flisegang. Jeg skulle til at banke på da døren gik op og Jesse kom frem. Hun smilede over hele ansigtet og bredte sine arme ud. Jeg smilede til hende og gav hende et kram. Hun havde altid været så sød ved mig. Da jeg var mindre have jeg ønsket at hun ville have været min mor i stedet for min rigtige. Hun forstod mig altid på en måde som ingen andre kunne.

”Din far har fortalt mig hvad der er sket” sagde hun og trak mig indenfor. Jeg sukkede. Godt så skulle jeg ikke selv til at sige noget. Tante Jesse tog min taske og gik ind i stuen. Jeg sparkede skoene af og fulgte efter hende. Chokeret stivnede jeg da jeg opdagede at der sad en i sofaen. Joe. Hvad fanden lavede han her? Og hvor fanden kendte Jesse ham fra? Han så hen på mig og så bredte sig et smil på hans læber. Det blev større og større jo mere han så på mig. Jeg kunne mærke at jeg blev mere og mere irriteret på ham. Den idiot! Han vidste at jeg ville tage her hen. Jesse satte min taske fra sig henne ved kommoden og vendte sig og så på mig. Hun rynkede panden og kiggede så på Joe og tilbage på mig. Så bredte der sig et smil på hendes læber og stillede sig med armene over kors.

”Kender I hinanden?” spurgte hun. Vi svarede i munden på hinanden. Jeg sagde nej og han sagde ja. Tante Jesse begyndte at grine. Jeg sukkede.

”Vi stødte på hinanden i bussen” sagde jeg. Jesse nikkede og smilede et frækt smil til mig. Hun gik ud i køkkenet og begyndte at rumstere rundt. Hun var sikkert i gang med at lave kaffe. Jeg så på Joe. Han smilede stadig.

”Hvad fanden skal det her betyde?” hvæsede jeg til ham. Jeg var godt irriteret over at han ikke havde sagt noget om hvor han boede.

”Hvad mener du? Jeg anede ikke at du havde en tante her i byen” sagde han, stadig med et selvglad smil på læberne. Jeg skulle til at sige noget vredt til ham men i det samme kom tante Jesse ind med en bakke. Der var tre kopper, en skål med noget varmt i og en kaffekande. Hun satte den fra sig på bordet og smilede til os.

”Jeg har lidt suppe til dig hvis du er sulten” sagde hun og rakte skålen hen imod mig. Jeg gik hen til hende og tog den.

”Tak” sagde jeg og prøvede at smile til hende. Vi satte os ned og der var stille lidt. Jesse skænkede kaffe op til os alle og så lænede hun sig tilbage i stolen.

”Joe her lejer et af værelserne ovenpå” sagde hun. Jeg kiggede på hende og nikkede bare. Jeg spiste lidt af suppen. Det var ikke fordi jeg var sulten. Vi sad alle tre stille uden at sige noget. Min tante blev ved med at kigge på mig og på Joe. Hun smilede og jeg vidste at det bare var et spørgsmål om tid før hun ville begynde at spørge om hvordan vi kendte hinanden. Men til min overraskelse gjorde hun ikke. Hun blev bare ved med at smile til os. Da jeg var færdig med suppen rejste jeg mig for at gå ud med den.

”Nu skal jeg tage den der” sagde tante Jesse.

”Tak” sagde jeg og rakte hende skålen. Jeg satte mig ned igen og stirrede på Joe. Han smilede bare over hele ansigtet.

”Hvor længe har du så boet her?” spurgte jeg.

”Et par måneder” svarede han. Han strakte sig og lagde sig ned på sofaen. Tante kom ind til os igen og kiggede på mig. 

”Nu skal jeg vise dig hvor du kan sove Dani” sagde hun og så gik hun hen og samlede min taske op. Det var mange år siden jeg havde været her så jeg blev hel overrasket over den store, virkelig flotte trappe. Den snoede sig en lille smule og på hvert af trinnene var der et tæppe. Oppe på første salen var der fire døre. Den første var en dobbelt dør og det var tantes værelse. Derefter var badeværelset og næst var Joes. På gulvet var der et tykt tæppe og det så ud til at være blødt. Der var træ på væggene som fik det hele til at føles varmt og hjemligt. For hver meter på væggene, hang der en lysestage. De tændte stearinlys kastede lange skygger, men det var hyggeligt. Jesse standsede uden for den sidste dør og rakte mig min sportstaske.

”Det er her du kan sove” sagde hun og åbnede døren. Jeg var nær væltet bag over da jeg så værelset. Det var virkelig stort og det var som taget ud fra et slot fra gamle dage. Jeg tog et skridt ind i rummet og jeg var helt sikker på at min mund stod åben. Der var et kæmpe klædeskab til højre i rummet. Det var flot og så ud til at være gammelt. Udskæringerne var så smukke at det uden tvivl var en meget dygtig mand der havde lavet det i sin tid. Midt i rummet var der en himmelseng. Den lignede den som Marie Antoinette havde i den film om hende. Midt i loftet hang der den smukkeste lysekrone jeg nogensinde havde set. Jeg kunne ikke huske at jeg nogensinde havde været i det værelse som lille. Hvis jeg havde, ville jeg bestemt have husket det.

”Så håber jeg at du må sove godt” sagde Jesse. Jeg nikkede og hun lukkede døren bag mig. Jeg gik hen til sengen og lod min taske falde på gulvet og sprang op i senge. Den var vildt blød. Sengetøjet var lækkert og af silke. Jeg smilede let for mig selv og følte mig som en prinsesse. Jeg rejste mig igen og gik hen til min taske. Jeg fandt mit nattøj frem. Det var en silke top og et par silke shorts. Da jeg så det kom jeg til at tænke på min mor. Hun havde givet mig det for et par år siden og det var det eneste jeg havde kunnet acceptere og hvis jeg skulle være helt ærlig så var det ret lækkert at sove i. Jeg klædte om og fandt min tandbørste frem fra tasken og et hår elastik. Jeg satte håret op i en løs knold og gik hen til døren. Jeg gik ud og da jeg havde lukket døren fik jeg en fornemmelse af at der var en som kiggede på mig. Jeg vendte mig om og så Joe stå der og se på mig. Han smilede. Jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder. Jeg blev pludselig meget bevidst om min krop og om det tøj jeg havde på.

”Hej” sagde han.

”Hej” sagde jeg og skyndte mig hen til badeværelset. Jeg låste døren og gik hen til håndvasken. Jeg så ind i spejlet og rystede på hovedet. Tag dig dog sammen! Han har vel set en pige før! Tænkte jeg for at prøve at slappe bare lidt af. Jeg gjorde mig færdig på badeværelset og gik tilbage til mit værelse igen. Jeg smed tandbørsten fra mig på skrivebordet og kravlede op i sengen. Det var skønt at ligge ned. Sengen var så vidunderlig og inden jeg vidste af det så var jeg faldet i søvn. Den nat var første gang jeg drømte om Joe. Jeg satte mig op med et sæt og havde den der sære fornemmelse igen af at der var nogen der så på mig. Jeg kiggede rund i rummet og fik øje på en skikkelse henne ved vinduet. Jeg rakte ud og tændte for natlampen og da jeg kiggede hen imod vinduet igen var han væk. Jeg må have drømt at han stod der. Jeg tog mig til hovedet og lagde mig ned igen. Denne gang gik der lidt inden jeg faldt i søvn med lyset tændt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...