Hellish love.

I denne novelle følger man Jamjam (James Jhanasti), hans storebror Sessi (Sebastian Jhanasti) og de andre medlemmer af deres lille garage band under navnet "Hellish Love" Navnet var de alle enige om, da 'Hell' er derfra deres slægter kommer. De er nemmelig alle under det man kalder de "Sorte Racer".

Novellen handler både om kampen om hvordan et lille Garage band prøver at kæmpe sig op mod toppen, men også de problemer man får i teenageårene som eks. dæmon. ^^

0Likes
0Kommentarer
636Visninger
AA

1. Jamjam - Bamser og eventyr

”Som andre eventyr, starter dette, med en sol højt på himlen, og en masse syngende fugle. Den unge prinsesse Samantha havde forladt slottet, og stod der, i bare tær, og en fin sommerkjole, med en ny plukket blomst i håret. Mad tæerne trak hun fat i græsset under hende, og nød følelsen af at blive kildet om anklerne. Vinden blæste blidt, og fik hendes lange sorte hår til at blafre led i vinden, som vingerne på den smukkeste sangfugl.” Startede han med at læse, hvorefter han bladrede videre til den næste side af den farverige børnebog. Han sad med benene godt oppe under sig, og læste højt for sig, og sin samling med bamser, der sad fint i sengekanten ind mod den baby-lyserøde væg. Da han åbnede munden for at forsætte sin højtlæsning bankede det på døren, hvorefter den åbnede med et lille tryk. Jamjam så væk fra sin bog, og sine bamser, hævede blikket, og fik øje på sin storebror, ved navn Sebastian. Sebastian var en høj ung dreng, der lignede Jamjam på mange punkter. De havde begge en lidt grov næse, og nogle brede øjenbryn. Samt de begge havde sort hår og blålige øjne. Jamjam hed rigtigt James, men han fandt det ikke så nuttet som han gerne ville have det. Sebastian havde også fået et kælenavn, som alle benyttede sig af. Sessi passede meget bedre til Jamjams bror, hvis man altså spurgte Jamjam selv. Jamjam så på Sessi med et spørgende blik, og satte sig en smule op. ”Hvad fanden har du gang i?” Sagde Sessi lidt koldt, men grinede så, og så på sin lillebror. Jamjam trak på skuldrene og klappede bogen i, hvorefter han lagde den på det lille lyserøde natbord ved hans side. ”Jeg læste for mine bamser.” Sagde Jamjam med en lidt pibende stemme og sænkede blikket en anelse ned på sit lyserøde sengetæppe. Med få lange skridt var Sessi henne ved Jamjam’s store lyserøde seng, i det store lyserøde værelse, med alt for mange lyserøde ting, og alt for mange Hello Kitty asseccories. Sessi satte sig med et bump på sin lillebrors seng og grinte endnu et af sine charmerende smil. ”Du er ikke syg, er du?” Sagde Sessi med en bekymret stemme. Ikke fordi hans broder virkede syg, men han havde taget fri fra det helvede der blev kaldt skole, og han havde åbenbart meget ondt i halsen, ifølge den bekymrede rektor i telefonen. Jamjam rystede på hovedet, og trak sine ben op til sig, som han så lagde armene om. Han så ned i sit sengetæppe, efter at havde lagt sit hoved til at hvile på sine knæ. Jamjam hvade været så dygtig at tage alt sit tøj af, og taget sin lyserøde pyjamas på, så han kunne putte med sine bamser. Sessi så fra Jamjam og hen på en Hello Kitty plakat der hang på den lyserøde væg imellem de to store vinduer, med et rullegardin, men også et par store tunge gardiner for. Jamjam havde lukket totalt af fra omverdenen, og lavede det mest afstressende for ham, lige efter at spille på sin bas. Man kunne have lidt svært ved at tro, at denne meget, lyserøds glade, dreng var så gammel som han var. Jamjam var i kroplige alder af sytten år. Han gik i en tiende klasse i en normal folkeskole, hvor han havde gået siden året startede. Jamjams psykiske alder, var nok nede omkring en pige på de seks stolte år. Men en hemmelighed som ham, hans broder, og få andre i hans liv bar på, var at han faktisk var syttenhundrede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...