Livet på kanten

Jack Maxwell er en lejemorder i et sort, men meget udbredt firma. I flere år har han kæmpet for at nå så højt han kan, og indtil for nogle år siden, fik han sin første arbejdspartner og ven. Det gik godt, lige før at en ulykke sker, der tager livet af sin ven. Tiden gik, men sårene healer ikke så nemt. For nyelig, bliver han intruduceret til den nye arbejdspartner, som han ikke bryder sig om.

2Likes
2Kommentarer
364Visninger

1. Begyndelsen

"Hvad mener du med 'jeg er lige vågnet op'?!" råbte jeg efter min nye arbejdspartner - for mere end tredvte gang i denne måned. Der gik et par sekunder før en træt maskulin stemme svarede tilbage i mobilen.
"Precis som jeg sagde, er du klar over hvor meget press chefen ligger på mig? Det er squ ikke anderledes end at slæbe på en hest." Undskyldningen var fløjet med et dybt gab, der kunne indikere det ikke var endu løgn. Hvorfor pokker skulle han være så besværlig at arbejde sammen med? Det var lige før jeg blev skeptisk om den gode reputation han hade, da der ordet om ham, som min arbejdspartner slap ud. Jeg talte invendigt langsomt til ti før jeg besluttede, at gå til pointen.
"Hvornår ankommer du, Arian?" min stemme hade gået et par toner ned, og blevet mere kold.
"om fem minutter,"
"ok" jeg afsluttede opkaldet, og tjekkede mit grej en ekstra gang. Det er en lille vane der er kommet efter en kort episode, hvor nogle af mit vigtige udstyr - var taget fra, takket været nogle misundelige ansatte der ønskede min position. Jeg bebrejder dem faktisk ikke, fordi overlevelse i det sorte firma, er næsten som at være i et bur med sultne ulve. Træning var også helvede, i hvert fald i starten, - kort sagt, træningen var næsten som i mediteret i gamle dage.
"fortæl mig, hvorfor lige jeg kom til at arbejde sammen med en som dig, der er kold hjertet."
Hørte jeg Arian sige nogle meter væk. Udvidenligt, stivnede jeg i et kort øjeblik, før mine øjne kom i kontakt med min arbjedspartners grønne.
"Fordi du er uheldig," svarede jeg i en neutral tone, i hvert fald lyd det sådan for de fleste, men en bitter kant var sløret ind i ordene. Et kort øjeblik efter ordene væltede ud fra min mund, opdagede jeg at Arian kiggede på mig med et ukarakteristisk seriøs, og skeptisk blik. Dog varede det kun i nogle sekunder, før han spurgte op i sin normale arrogante attitude.
"Så hvad er planen, Jack?"
Jeg smilede et kort, men lidt sadistisk smil.
"Du for og se," sagde jeg mens jeg vendte ryggen til, og fandt de verse ting frem der skulle bruges, og forklares til Arian - siden han var mere eller mindre ny begynder. Hvad jeg ikke så, var Arian der skulede mod en busk, og en bestemt person der observeret i nærheden.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...