Kidnappet


0Likes
1Kommentarer
458Visninger

1. Kidnappet

Kidnappet

Ikke igen! Ikke igen! Jeg hader når mine forældre skændes. De skal altid råbe og skrige af hinanden, så man ikke kan få noget af sin tiltrængte nattesøvn. Det er som om de ikke tænker på andet end sig selv og hvad de syntes den anden gør forkert. De er ligesom hyæner, skriger bare for at skrige. Ingen grund, skriger bare for ingenting. De skændes oftere og oftere. Det er ved at blive en vane. En dårlig vane. Det er hver aften omkring titiden. Jeg sidder bare alene inde på mit værelse, og venter på at min far kommer hjem, så helvedes timen kan bryde ud. Det kalder jeg det, fordi det altid tager en time. Klokken ti starter hele cirkusset om igen fra i går og i forgårs og dagen før.

”Vil du have te?” ”Ja tak!” Jeg vidste egentlig godt at Linda ville have te. Det plejer hun i hvert fald. Det var ret dumt at spørge.  Men hvis jeg havde lavet te til hende og hun så ikke ville have det, så var det jo spild af te og dét ville være endnu dummere. Linda er min bedste veninde. Vi kan snakke om alt. Vi kan både snakke om dybe følelser og om tøse fnidder. Linda er mærkelig. Nogle dage er hun helt vildt glad og andre dage er hun sur og vil ikke snakke med nogle. Når jeg spørger hende hvad der er galt, svarer hun altid noget med ”Jeg sejler på det røde hav” og ”Lige for tiden bor jeg i Rødovre”. Det forstår jeg slet ikke. Jeg ved ikke slet ikke hvad hun mener. Men det har altid noget med rød at gøre. Det er mærkeligt.

Min mor kommer brasende ind af døren til mit værelse, så både Linda og jeg taber vores te udover min seng. Min mor bliver helt forlegen og undskylder for at hun gjorde os bange. Hun spørger Linda om hun ville være sød at gå. Linda sender et forundrende blik til mig og jeg sender det samme tilbage. Hun rejser sig, tager sine ting og lukker hoveddøren stille efter sig. Min mor sætter sig på min seng ved siden af mig og kigger ned i jorden, som om hun ikke tør at kigge mig i øjnene. Hun begynder at fortælle at far og hende ikke har det så godt sammen mere og at de har tænkt sig at lade sig skille. Jeg bliver helt mundlam og begynde at græde. Men jeg havde set den komme. De skændes hver dag. Det startede ud med nogle små skænderier, men efterhånden har det udviklet sig til hver aften. Hun forsøger at trøste mig, men det er hun ikke særlig god til. Mens hun prøver at trøste mig, siger hun jeg har et valg. Et valg der går ud på at jeg skal vælge mellem om jeg vil bo hos hende eller hos min far.

Der er helt stille ved spisebordet. De kigger ikke på hinanden. Kun ned i maden som var det noget af det smukkeste de længe har set. Vi burde snakke sammen. Vi spiser sammen for første gang, i flere år. Men nej, de kigger bare ned. Jeg har truffet min beslutning. Jeg rejser mig op. Nu kan de godt kigge op fra tallerknen. Jeg siger ”Jeg ved hvor jeg vil bo. Jeg vil bo hos mor.” Min far rejser sig og begynder at råbe og skrige som han plejer. Han siger at mor har bestukket mig og at hun sikkert har lovet guld og grønne skove. Så begynder mor også at råbe. Jeg kan ikke holde det ud, så jeg løber ind på mit værelse. Væk fra hyænerne. Efter 10 min med råben og skrigen, kan jeg høre at min far løber ned ad gangen, hen mod hoveddøren. Han smækker den hårdt i efter sig.

”Er det ikke din far?” spørger Linda mig. Jeg har ikke fortalt hende hvad der skete i går. ”Jo!” svarer jeg. Hun spørger mig hvad han laver her, om han skal hente mig eller hvad? Jeg ignorerer hende og går hen imod ham og hans bil. Han ser skummelt på mig med sine solbriller og sit skæve smil.  Jeg spørger hvad han laver her? Han tager fat i mig og lader vær med at svare. Bagagerummet åbner og han tager nu, endnu hårdere fat i mig. Han skubber mig ned i hans bagagerum og lukker bagklappen. Jeg kan høre at han låser og sætter sig ind i bilen. Han sætter nøglen i tændingslåsen og begynder at accelerere. Fuck!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...