KyuMin Oneshots.

Har valgt at lave en samling af mine KyuMin oneshots, hvilket der forhåbentligt bliver mange af. Og hovedgenren er fluff.

9Likes
8Kommentarer
1572Visninger
AA

2. Confessions

Lige siden han så den yngre dreng, med det brune hår og det lysende smil, har han været betaget af ham.

Han har betragtet, ja nærmest forfulgt den anden dreng. Man kan vel nærmest kalde ham besat. Og selvom han ved at det er ret skræmmende, at gå så vidt til at være besat af et andet menneske, endda en man ikke har snakket med før, kan han ikke lade være.

Der er bare et eller andet ved den yngre, som efterlader Sungmin helt paf. Om det er den måde han løser han indviklet ligning på, den måde han smiler for sig selv, når han har fundet svaret, på et spørgsmål eller om det er den måde han sidder og synger for sig selv i musiklokalet, hans himmelske stemme fylder Sungmins ører, selvom den yngre selvfølgelig tror at han er alene.

Sungmin ved også at den yngre kun bor sammen med sin mor og sin ældre søster, men Sungmin ved dog ikke hvorfor. Han kan heller ikke finde ud af det, medmindre han spørger den yngre, da den anden dreng ikke har det med at komme for tæt på folk.

Derfor sidder den yngre også ofte ude i gården til frokost, da han ikke kan være inde i kantinen, da nogle drenge lidt yngre end Sungmin, elsker at drille den yngre dreng. Og det irriterer Sungmin, da han har lyst til at beskytte den yngre, men han ved at han ikke kan gøre det, uden at vække opsigt.

Alligevel sidder Sungmin nu udenfor rektors kontor, efter at have været en smule hårde ved drengene. Sungmin plejer ellers ikke at være den voldige type, men da drengene skubbede til den yngre dreng, slog det klik for Sungmin. Og Sungmin hader sig selv for det, da han sikkert har skræmt den yngre dreng, ret meget.

Sungmin begraver hovedet i hans hænder, og løfter ikke engang sit hoved da der er en der sætter sig på stolen ved siden af ham. Først da en velkendt stemme fylder hans ører, ser han op.

”Tak for hjælpen, hyung” den yngre dreng ser på Sungmin, og Sungmin synker klumpen i hans hals da deres øjne mødes.

”Det var s-så lidt.. Og du kan kalde mig Sungmin, Kyuhyun-ah”. Sungmin kan ikke stoppe sit hjerte fra at slå dobbelt så hurtigt som normalt, men han stivner da han hører hvad den yngre siger næst.

”Okay, Sungmin-ah.. Hvor kender du mit navn fra?” Den yngre ser undrende på ham, og Sungmin ser ned igen, for at undgå den attraktive yngre drengs blik.

”J-jeg hørte de andre sige det..” Sungmin rødmer svagt, og håber at den yngre ikke ser det.

Den yngre læner sig bare tættere på Sungmin og hvisker i hans øre; ”Jeg har lagt mærke til sig, Sungmin-ah.. Jeg kan mærke dine øjne rettet på mig, hver dag.. Sig mig Sungmin-ah, kan du lide mig?”

Sungmin kan endnu en gang mærke hans ansigt varme op, og det er ikke kun fordi Kyuhyuns varme ånde rammer den ene side af hans ansigt.

”Kyuhyun-ah.. Jeg..” Sungmin behøver slet ikke svare da den yngre hurtigt presser sine læber mod Sungmins.

”Jeg kan også lide dig, Sungmin-ah”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...