Livets Toner

Det sker at børn må forlade deres hjem. Ofte kommer de i plejefamilier. Men sjældent sker det at børn må forlade hjemmet for livet på gaden. Det sker dog for Elisabeth og hendes søster.

1Likes
0Kommentarer
845Visninger
AA

1. Langt at gå

Jeg så over på min søster, Jane. Hun så træt ud. Men det var klart. Vi havde gået hele morgenen, lige fra solen stod op. På den måde kunne vi nå hurtigere frem. Jeg bar guitaren, mens Jane bar kufferten og rygsækken. Hun var trods alt den ældste. Og den stærkeste. Jeg glædede mig til at komme frem. Det ville blive godt at spille for et større publikum. Vi var kun vandt til at spille i små byer, nu var vi på vej til København, hovedstaden. Det skræmte mig også lidt. Alle de mennesker. Jeg var jo stadig kun 13 år. Jane var 17, og havde mere erfaring med at spille. Hun havde gjort det på et par klubber. Hun var god til det. Det var hende der havde guitaren. Jeg sang. Hvis jeg turde. Ellers stod jeg bare og smilte. ”Hva’ Snuggi, jeg tror snart vi har gået nok”, sagde Jane og drejede hovedet. Jeg smilte bare. ”Vi stopper her. Det en stor vej, der fører til Kbh. Der må squ da være nogen der vil samle os op. Hun stillede kufferten og rakte tommelfingeren ud. Ja, vi blaffede. Men det var den eneste måde at komme frem for os. Vi havde ingen penge til bus- og togbilletter, for vi brugte dem alle sammen på mad og varmt tøj. Og om vinteren på at få et sted at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...