Krigen


0Likes
1Kommentarer
332Visninger

1. Krigen

Krigen

 

Fjenden kastede granaten, den landede for fødderne af min far. Han tog granaten og kastede den tilbage, men inden han så sig om var der to andre granater. Han blev skudt i benet 3 gange og så sprang granaterne. Sådan mistede jeg min far eller det var det generalen og min fars gamle kammerat sagde i hvert fald.

 

Ja, nu har jeg en hund, en kat og en fugl, men intet kan erstatte min far overhovedet, og min mor hun er streng overfor mig. Jeg må aldrig gå ud med mine venner eller se fjernsyn i mere end ti minutter om dagen, og jeg får aldrig lov til at spise sammen med hende og hendes kæreste. De skal altid spise alene og det samme skal jeg. Hver dag efter aftensmad venter jeg bare. Venter på at hendes klamme kæreste kommer ind på mit værelse og tæsker mig, gennem tæsker mig så jeg får blå øjne og gule og blå mærker over det hele. Læreren spørger altid hvad der er sket med mine øjne og det samme gør mine klassekammerater. Jeg siger bare altid at når jeg er sur så slår jeg på mig selv, derfor tror min lærer at jeg er psykisk syg. Så nu skal jeg hver tirsdag og onsdag til en psykolog hvor hun spørger hvorfor jeg gør det, og hvad der er grunden til at jeg bliver så sur.

 

Men altså efter jeg bliver tæsket, så kommer min hund altid, og det trøster mig meget at den kommer og vil lege, men alligevel kan det ikke erstatte min far, det kan intet, ikke engang min mor og slet ikke hendes klamme kæreste. Ikke nok med min mor og hendes kæreste er onde mod mig, men også en gruppe drenge fra klassen mobber mig, og læreren gør aldrig andet ved det end bare at sige de skal stoppe. Jeg har selvfølgelig nogle venner, men de bliver også mobbet af andre drenge. Der er to slags grupper på min skole, dem der bliver mobbet og så dem der mobber. Jeg har kun ét ønske, og det er at få min far tilbage. Jeg tænker altid på om han er oppe i himlen som folk siger, for hvis han er så glæder jeg mig til at jeg dør. For når jeg dør kommer jeg også derop og så ser jeg min far igen og ikke mindst så slipper jeg for min mors klamme kæreste.

 

Lige nu sidder jeg og spiser, inde på mit værelse, som sædvanlig spiser jeg det fra i går, og som sædvanlig råber min mors kæreste af min mor. Jeg fortsår ikke hvorfor hun alligevel kan lide ham. Han er et monster, og om lidt kommer han ind på mit værelse og tæsker mig. Men i dag vil jeg stikke af og tage hjem til min ven, jeg har fået lov at overnatte hos ham. Men jeg ved ikke hvordan? Jeg har overvejet at tage ud gennem mit vindue, men så lander jeg i forhaven, og de kan se alt ude i forhaven fra køkkenet af. Jeg kunne også bare gå ud, og så alligevel få tæsk.

 

Jeg kan jeg hører hans trin på trappen, nogle store fødder der rammer trapperne og larmer så meget at det runger i brystet. Jeg er mere bange end nogensinde i dag, så jeg tager min ishockey stav i hånden og tager en ishockey maske på. Han er her om lidt så jeg gør klar til at banke staven mellem benene på ham. Han kommer ind og så slår jeg så hårdt jeg kan og han begynder at hyle og skrige som en lille pige på 10, og hunden begynder at gø og katten og fuglen bliver urolige. Min mor hører det og kommer op med det samme, så jeg banker ishockey staven i hovedet på hende og rammer panden så hun begynder at bløde, og pludselig bløder hun så meget at jeg nok burde hjælpe hende på hospitalet. Men min mors kæreste rejser sig langsomt. Jeg slår ham én gang til i ryggen, smider staven og stikker af. Min mors kæreste råber, ”Jeg tæsker dig sønder og sammen, din lille mide! Jeg dræber dig, hører du? Dræber dig!”

 

Jeg løber bare videre, ud på gaden og over til min ven som bor i lejelighed. Jeg banker på hans dør på femte sal, banker som en sindssyg. Hans forældre åbner døren og kigger mærkeligt på mig, som hvis jeg havde gjort noget forkert eller som hvis jeg havde lort udover hele hovedet. Kan ikke helt tyde hvad de mener med deres blik. Men jeg har ikke tid, monsteret er jo sikkert på vej! Jeg skubber til dem og løber ud på balkonen, kigger ned og tænker at man sikkert dør af at hoppe udover. På den anden side, så vil jeg gerne dø og få min far at se. Jeg står i hoppe position og skal til at hoppe da min vens far løber herud. Jeg når lige at hoppe, men han tager fat i mit ben, jeg bliver så nervøs at jeg pludselig sparker ud med benene og rammer ham i hovedet, men han hiver mig op og falder selv ned. Det var meningen at jeg skulle dø, og det endte med min vens far dødede. Ja nu mangler både mig og min ven en far, men jeg vil ikke mer, så jeg hopper udover. Men på vej ned kan jeg se masser af madrasser stablet oven på hinanden. Jeg må bare håbe jeg ikke rammer madrasserne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...