Den sorte skole


3Likes
18Kommentarer
4438Visninger
AA

11. Lammet

Det var rart at sidde i Liams arme. Det var rigtigt. Jeg kunne godt lide ham. Han var en god ven. Han var den bedste ven. Han var den bedste. Hvad ville jeg være uden ham? ingen ting! Han var så sød og sjov. Han tog sig af mig når jeg ikke selv kunne.

Det var ikke ret lang tid siden politimanden var gået, og jeg sad bare og så ud i luften. Han havde optaget hele samtalen, så han kunne bruge den som bevis... Jeg var lammet. Det gjorde så ondt. Jeg måtte stoppe det. Jeg måtte hjem. Men jeg kunne ikke bevæge mig... Jeg måtte tage mig sammen. Jeg kunne ikke holde smærten ud. jeg så over på Liam der holdte om mig. "Jeg bilver nød til at komme hjem..." Han nikkede og gav slip på mig. "Du må love mig at du ikke gør skade på dig selv. Bella! Du må love mig det!" "Ja ja..." var det eneste jeg kunne svare, men jeg ville ikke holde det. Jeg rejse mig op, og gik hen til døren. "Er der en jeg kan låne penge til busse af?" spurgte jeg ud i rummet. "Jeg skal nok kører dig" sagde Louis, rejset sig op og gik hen til mig. Han hjalp mig ned af trappen da jeg stadigvæk var lidt omtåget.turen i bilen var ikke så lang, men det tog for lang tid. Louis sage ikke noget, han gjorde ikke noget. Han lod som om jeg ikke var der. Han stoppede ude foran lejligheden. "Kan du godt selv komme op?" spurgte han koldt. "Louis... Hvorfor er du så... Jeg ved ikke... så sur?" "Jeg er ikke sur!" svarede han surt. "Hvorfor kan du ikke li' mig? Louis! Hvorfor?" spurte jeg desparat. "Jeg kan ikke ikke li' dig Isabella..." "Gider du lige?" sagde jeg surt. "Du... Liam kan godt li dig... Han vil give dig hele verden! Men du kan ikke se det og det gør ham ked af det. Du er den eneste der ikke kan se det..." sagde han trist. "Zayn sagde... Da han kyssede mig... 'og det er ikke mig der er forelsket i dig'... Jeg vidste ikke det var Liam... Det må du undskylde!" Jeg kunne mærke smærten tage til. Jeg måtte ud a bilen nu. "Du skal ikke undskylde... Du skal tænke over det! Og lad nu være med at gøre noget dumt!" "Ja..." svarede jeg og gik ud af bilen. Jeg skyndte mig ind i elevatoren, og ind i lejligheden. jeg fandte kniven frem. Jeg så ud af vinduet. Louis holdte stadigvæk der nede og så op på mig, bare han ikke havde set kniven. jeg gik ud på badeværelset og satte mig på gulvet. Det gjorde så ondt, da kniven skar huld på huden, men det var ingen ting i forhold til smærten inden i. Det hjalp ikke... Jeg kunne stadigvæk mærke den rigtige smærte, selv efter det femte. Jeg måtte skære i noget større. Jeg rejse mig op, og gik over til spejlet. det eneste jeg kunne se var min hals. Ville det stoppe den rigtige smærte? Helt sikket. jeg tog kniven op til min hals, og så igen i spejlet. Louis stod og så på mig, men han var der jo ikke. Det var bare det jeg ønskede? Jeg vidste han ikke var der. Hvorfor skulle han ellers først komme nu? Hvorfor kom han ikke før? Jeg smilte til ham. Jeg kunne mærke knive snitte min hud, men så blev den trykket væk igen. Det var ikke mig der gjorde det. Det var Louis der havde fat i min hånd. Han forsøgte at tage kniven ud af min hånd, men jeg gav ikke slip. "Det er den eneste måde, det gør for ondt" hviskede jeg. Jeg slap kniven, og den faldte til jorden. Jeg vendte mig om imod ham. Han så bange ud. "Jeg er ked af det Louis..." sagde jeg stille og faldte ned på gulvet. Louis sad og råbte på mig. Jeg så Liam og Harry komme ind "Jeg skal ikke i nærhed af hende!" kom det fra Harry. "HARRY!" Det her er rigtigt! Hun var igang med at skære halsen over på sig selv!!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...